Adites

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 13. jul 2023, 17:30 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Adites
José Adilio Letes
MÕE født 992 T
(midt)
Spiller
sæson hold titler
-21 UD Vile Bance (am) WC–2ALFA
22 Seniors Buenos Caire
23 SC Sönig, BAL M
24-25 FC Vile Bance M
26 OFK Sumsar, COS M
Landshold
sæson hold LK/m
19-21;24 Mõevalos A 22/1
Træner
sæson hold resultat
27-28 TIFOs Trænerskole (6)
29-31 SC Sönig, BAL (duo) 2ALFA
32-34 SC Sönig, BAL ALFA
35-37 SpVgg. Sönig, BAL
Adites’ profkort.

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Mõevalos.

Spiller

Adites var en forholdsvis upåagtet defensiv midtbanespiller på Mõevalos’ landshold i dets 22 første kampe og valgte så at stoppe efter TIFO Gold Cup 24 på hjemmebane. Året før havde han spillet en enkelt sæson for SC Sönig, som dét år for første gang blev mester. Denne klub skulle vise sig at få betydning for hans karriere som træner.

Træner hos begge Sönig-rivaler

Han var en af de allerførste miseiranere til at tage TIFOs træneruddannelse og bestod den på normeret tid og med bravour. Hans første bænkplads blev netop hos SC Sönig, hvor han dannede duo med klubbens tidligere assistenttræner og langt mere erfarne Otto Sonder. Sammen bragte de det til to ALFA Cup-sejre, men nummer to af disse var i den katastrofale nedrykningssæson 31. Man tog afsked med Sonder og pålagde Adites opgaven at føre klubben tilbage til Baringer Prof-Liga alene.

Ikke alene dét lykkedes med det samme — mõevaleseren førte samtidig SC Sönig til sin tredje ALFA Cup-triumf i træk, den femte i alt, hvilket gav klubben trofæet til evig eje. Og man nåede endda finalen i samme års World Cup for klubhold.

Lovprisningerne strømmede ind over Adites, der med klare målsætninger og sin rolige facon forstår at tale til sit hold. Han har samtidig et godt øje for spillere, der positivt kan bidrage til holdet — Eberhardt Heimnauer er et godt eksempel på en sådan Adites-opdagelse.

Det vakte ikke just lykke i SC Sönig, da byrivalerne SpVgg., der havde søgt med lys og lygte efter en egnet ny træner, efter flere forsøg fik overtalt Adites til at skifte. Han er her blevet en af de højest lønnede trænere i Miseira og har chancen for (igen) at vise, at han også vitterlig hører til eliten.

Privat

Sønner: Letes (født 15) og Sérvagem (født 20).