Hans Jansen

Fra Bjørnen og Stenen
Version fra 23. mar 2024, 10:12 af Bjørnen (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning
Hans Jansen
UDB
Youha
født i 989
Youha
TRÆ
Klubber
sæson klub titler
9-22 Youha 14-16*
Landshold
sæson Landshold lk/m
 ?? Udborg A 1/0
Træner
sæson hold resultat
TIFOs Trænerskole 6
30-36 Arnytrace A 55 (27-5-23)
37-39 Udborg A 0 (0-0-0)

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Udborg

Fra Youha til Trænerskolen

Efter at have tilbragt hele sin spillerkarriere i stamklubben Youha tog Hans Jansen TIFOs trænerlicens. Han var længe om det, men opnåede til gengæld topkarakterer i alle fag.

Succesfuld træner for uheldigt arnsk landshold

Straks herefter blev han hyret som træner for Arnytraces A-landshold. Det var Youhas arn Luc Michaux, der anbefalede ham til det arnske fodboldforbund. Jansen endte med at stå i spidsen for holdet i syv år og 55 kampe, hvilket var flere end hans fire forgængere tilsammen.

Med sin seriøsitet og sit store engagement udrettede Hans Jansen nærmest mirakler for arnsk landsholdsfodbold. Holdet lå længe til en overraskende TIFO Gold Cup 33-billet, men snublede i allersidste øjeblik og med den mindst tænkelige margen. Få måneder efter vandt holdet sensationelt bronze ved IJO-legene. Og da det gjaldt kvalifikation til TIFO Gold Cup 36 måtte Jansen og hans arner minsandten igen kigge i rørene, da holdet førte gruppen, men endte som nummer to og så overraskende tabte de miseiranske playoffkampe.

Kva sin post som landstræner var han i 34-36 medlem af Fédération Arnytraise de Footballs bestyrelse som observatør.

Udset til at føre hjemlandet til titelforsvar

Trods denne succes og den enorme anseelse, Hans Jansen nyder i Arnytrace, ville han i flere år gerne væk, fordi han syntes, det var på tide at prøve noget nyt og ikke være arnsk landstræner for evigt. Men de attraktive tilbud udeblev …indtil Udborg blev verdensmester og Jan Olsson takkede af.

UBU valgte at ansætte Jansen som hans efterfølger på en treårig kontrakt med henblik på titelforsvaret ved TIFO Gold Cup 39 i Klomarken.