Olaf Peter Fröss
Forfatter fra Baringers Land, født 979 i Gleering.
Olaf Peter Fröss gælder som en af nutidens allerstørste forfattere i sit hjemland. Hans unikke skrivestil og yderst skarpe observations- og underfundige fortælleevne gør ham ikke til den mest umiddelbart tilgængelige at læse, og hans værker anses som vanskelige at oversætte. Derfor bliver Fröss specielt ud over landets grænser først og fremmest læst i intellektuelle kredse.
Hans samfundssatiriske bøger som Die Welt Unter Unseren Augen (19), Krillukralli (23) og Das Paradies Der Karikaturen (32) er dog standardlæsning i gymnasier og har solgt så godt, at de på det nærmeste har finansieret Fröss’ mere litterært-akademisk snævre værker som Der Mann Mit Den Grössten Ohren In Der Ganzen Weiten Welt (16), Pausenbrot Für Schildkröten (20) eller 900-siders murstenen Egal Wo Aber Anderswo (30).
I forbindelse med 200-året for udgivelsen af de første baringske fiktionsbøger udråbte Baringer Kulturakademie i 35 Olaf Peter Fröss som en af landets fem største forfattere. Han repræsenterer den moderne litteratur og er den eneste af de fem, der ved udmærkelsen fortsat var i live.