Akavvah Nollom

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra Akauvah Nollom)
Skift til: Navigation, Søgning
Akavvah Nollom
ROS
(TAR)
født i 990 i
Jaffina/Afinborg
vhalf
Klubber
sæson klub titler
-8 Nord (am), TAR
9-11 Nord (*11), TAR
12 Ollins/Havanborg *, TAR
13 Mix (am), TAR
14-17 Mix, TAR
18 Mix (am), TAR
19-21 Visitana Visites (*21) M−P
22-29 Way Gorle, SZO 2NBC−
6M−2P
Landshold
sæson hold lk/m
26-27 Tarmes A 7/1

Fodboldspiller fra Tarmes.

Spillerkarriere

Han spillede i forskellige klubber i hjemlandet. Et par gange i karrieren var han ude for, at han ikke kunne forny sin kontrakt. Dette gjorde ham efter sigende bitter. Herefter spillede han 3 sæsoner i Visitana Visites i Roseltas hovedstad Visitana, men drømmen om at spille for den store moderklub i Udborg blev ikke forløst.

Gennembrud i Miseira

Den store forløsning kom i sæson 22, hvor han kom til Way Gorle i Szogoz. Nollom var på det tidspunkt 32, men de spæde profklubber i Miseira hyrede en del aldrende spillere fra andre verdensdele til at understøtte deres egne, oftest yngre spillere.

Faktisk kom det, der skulle blive højdepunktet i Akavvah Nolloms karriere, allerede i slutningen af hans første sæson på den anden side af Det Lille Hav: I den højdramatiske Nick Bobson Cup-finale måtte CF Triñe og Way Gorle ud i straffesparkskonkurrence for at afgøre, hvem der kunne tage trofæet med hjem. Efter seks spark til hver stod det fortsat uafgjort. Tarmeseren med nummer 8 på ryggen skulle tage Way Gorles syvende spark, men først brændte Telat Mairid for nolaerianerne, hvorefter Nollom med sit stærke venstreben satte et ikke særlig hårdt, men placeret skud ind nederst ved højre stolpe. Det var Nolloms stjernestund — holdkammeraterne kastede sig over ham og bar ham i guldstol for at fejre klubbens første triumf i turneringen.

Han fortsatte i klubben hele syv år mere og var således med til at vinde yderligere en Nick Bobson Cup, i 26, samt i alt seks mesterskaber og to pokaler — foruden at være med til World Cup 23 og 26. Indtil netop 26 var han fast mand på venstrehalfpladsen, men den da aldrende tarmeser tilbragte de sidste tre år som suppleringsspiller.

Landsholdsspiller

I sæson 26 blev han testet i en enkelt landskamp mod Crouver, hvor han gjorde det framragende. Han blev siden testet i yderligere 3 kampe i foråret 27, og scorede i 4:0-sejren på udebane i Blona mod Rojtach. I GC’27 optrådte han i alle 3 kampe som spiller nummer 6. Han gjorde personligt OK, selvom det blev til tre 0:4 nederlag.

Han har efterfølgende udtrykt sin skuffelse over, at han ikke siden fik chancen i en testkamp i Misiera, og beskylder daværende landstræner Calmaz Ninukrag for bevidst at undgå ham af personlige grunde.

Bitter og skuffet

Efter endt karriere var han i sæsonerne 30-33 på TIFOs Trænerskole. Men han bestod ikke eksamen og forlod skolen som en skuffet og bitter mand, der var helt på bar bund omkring sin egen fremtid. I desperation vendte han derfor tilbage til Visitana og meldte sig hér til hæren.

Privatliv

Født og opvokset i fattig bydel i Jaffina/Afinborg, der er rent etnisk roseltansk. Hans familie og venner var alle arbejdere, men Akavvah Nolloms evner på fodboldbanen blev hans vej ud af fattigdommen.

I 34 valgte han selv at blive roseltansk statsborger, og brændte offentligt sine officielle papirer fra Tarmes.

Borgerkrigen i Roselta

Akavvah Nollom valgte i 34 i offentlighed at skifte statsborgerskab og gik ved denne lejlighed ind i den roseltanske hær. Han fik hurtigt titel af korporal og siden 36 som sergent. Han drømmer om at gøre officerskarriere, men det går ikke så hurtigt, som han kunne ønske sig.

Navneforvirring

Der er lidt forvirring omkring stavemåden af både fornavn og efternavn. Nogle steder er fornavnet stavet "Akauvah", som betyder "flink dreng" på roseltansk og mange steder er efternavnet stavet "Nollem", som samtidig er navnet på en traditionel roseltansk træbro, en bydel i Roseltas hovedstad Visitana og efternavnet på den kendte danserinde Duza Nollem, som faktisk er i familie med Akavvah Nollom, som han rettelig hedder.