Lotar Laisverser

Fra Bjørnen og Stenen
(Omdirigeret fra Laisverser)
Skift til: Navigation, Søgning
Lotar Laisverser
BAL født 3 i Sönig midt
Klubber
sæson klub titler
-20 SpVgg. Sönig (am) PT–2M–P
21-31 SpVgg. Sönig 2MCP–6M–P
32 1.FC Baringers Stadt (leje)
33 SpVgg. Sönig
34-36 inaktiv
37 Leistung Baringershafen
Landshold
sæson landshold LK/m
21 Baringers Land U   2/1
21-33 Baringers Land A 59/15

Fodboldspiller fra Baringers Land.

Det evige supertalent

Laisverser var blot 15 år, da han med SpVgg. Sönig deltog ved World Cup for klubhold 18. Supertalentet blev således allerede som teenager i starten af 20’erne udråbt som den kommende største fodboldspiller i Miseira, og nogle mente allerede dengang, at han ville blive den første spiller til at nå 100 landskampe. Det store forventningspres var sammen med en genstridig meniskenskade medvirkende til en ret svingende præstationskurve for den spinkle, langlemmede midtbanespiller.

Hans fodboldkunnen har der aldrig været stillet spørgsmålstegn ved. Med sin sublime teknik, sin taktiske perfektionisme og sit glimrende overblik var han en naturlig spilfordelertype af højeste karat. Problemet var mere det psykiske. Laisverser havde ikke det store selvværd og formåede ikke rigtig at tackle det pres, der lå på en ung, professionel fodboldspiller på internationalt topniveau. Når han var på sit højeste, var han en yderst ivrig, myreflittig og kreativt fremadrettet organisator med sans for spillets smukke detaljer. I andre perioder var han tam og meget umobil fra sin del af banen.

Op- og nedture

Sidst i 20’erne kom det første knæk nedad på Laisversers kurve, måske mest på grund af den kraftige fremstorm af nye talenter, der klarede presset bedre end Laisverser. I sæson 30 livede han dog pludselig gevaldigt op igen og blev oven i købet kåret som Årets Midtbanespiller i Miseira. Denne topform fortsatte i starten af 30'erne.

Det var tydeligt, at Laisverser tog SpVgg. Sönigs katastrofale nedrykning i 31 som et personligt nederlag. Hele sin karriere havde han spillet i klubben — hans usikkerhed var en af grundene til, at han aldrig havde vovet springet og skrevet under på et af de utallige kontrakttilbud, han især i midten af 20'erne fik fra Nexdomtaso — og for at blive på landsholdet måtte han lade sig leje ud til 1.FC Baringers Stadt. Sportsligt var Laisverser stadig på toppen, men inden i ham ulmede en stigende utilfredshed med livet som professionel fodboldspiller.

Overraskende stop og overraskende comeback

I februar 33 meddelte han til alles overraskelse, at han stoppede sin landsholdskarriere med det samme og sin klubkarriere ved sæsonens slutning. Under pressemødet sagde han: »Jeg elsker stadig fodbold, men jeg har opnået, hvad en profspiller kan ønske sig. […] Jeg slutter på toppen, og mens legen er god.« Hvad Laisverser ikke vidste, var, at han dermed indledte det, der i de kommende år skulle blive omtalt som Mittelfeldfluch der Mitt-30er.

Det var ikke alene et afkald på deltagelse i endnu en TIFO Gold Cup-slutrunde — Lotar Laisverser har en Gold Cup-medalje af hver karat hængende i sin vitrine — det var også et vigtigt skridt til selvudvikling for den generte baringer. Laisverser tog end ikke med landsholdet til Trokollonne, men tog, så snart klubsæsonen var ovre, ud på en rejse verden rundt, fortrinsvis med båd. Han ville simpelt hen væk fra proffodboldens verden og se livet fra en anden side.

Efter tre års fravær fra fodbolden udgav han i maj 36 bogen „Der Kugel ist Rund“ om sine oplevelser som fodboldspiller og som globetrotter. Anmeldelserne var meget blandede og kan opsummeres til, at bogen sprogligt ikke var stor litteratur, men at mange af de problemstillinger, Laisverser tager op i den — ikke mindst om professionelle fodboldspillere, trænere og klubbers kynisme og spidse albuer — samt hans nærmest hengivent betagede beskrivelse af folk og steder fra sine rejser gjorde den indholdsmæssigt værd at læse.

Ganske kort tid efter præsentationen af sin bog var Lotar Laisverser igen centrum i en pressekonference, idet opkomlingeklubben Leistung Baringershafen havde skrevet en etårig kontrakt med det aldrende evige talent, som til alles overraskelse altså igen snører læderstøvlerne!


Årets Midtbanespiller i Miseira
Generelt om Årets Midtbanespiller i Miseira
29 Giampaolo Alluzzo · 30 Lotar Laisverser · 31 Tertos Verdas · 32 William Coe · 33 Dave Ducker · 34 Andreas Löweneiser · 35 Roland Bräuningerhaus · 36 Peter Zinsen · 37 · 38 · 39 · 40
Baringers Lands TIFO Gold Cup 27-vinderhold
1 Sepp Rahn · 2 Siegfried Sörsen · 3 Klaus Schwarz · 4 Norbert Seehne · 5 Arnold Henninger · 6 Tom Gruber · 7 Uwe Biwer · 8 Jürgen Roth · 9 Nico Wesselich · 10 Fritz Däuerberger · 11 Karlheinz Weber · 12 Lotar Laisverser · 13 Peter Nordmayer-Traut · 14 Roland Bräuningerhaus · 15 Gerd Gibber · 16 Michael Von Törn · 17 Andreas Bergemann · 18 Hans-Werner Kaiselsching · 19 Berni Tellers · 20 Bert Regenmaier · 21 Carl Müller · 22 Christian Wenix · T Tino Rahmburg, Uwe Reihardt og Tom Reihning