Alberto Milo

Alberto Milo
VEN	født 6	cfwd
Klubber
sæson	klub	titler
-29	SSC Venamo (am)	M
30-34	Union Rahn, BAL (*34)
35-37	FC Pearlcoast, LAR	NBC–PL–M
Landshold
sæson	landshold	LK/m
27-29 33;36	Venamo A	19/11 TC

Alberto Milos profkort.

Fodboldspiller fra Venamo, som regnes for en af de allerbedste spillere i Miseira — ja, i verden!

Vil gerne til Nexdomtaso efter sæson 37 og ellers til (en af de tre topklubber i) Liga Ralienda

I landsholdstrøjen har Milo præsteret det usædvanlige at blive tomålsskytte hele fire gange. De første tre, som var med til at give ham et landskamp/mål-tal på 10/7, indbragte ham en profkontrakt med Union Rahn, og da han i 33 igen stillede op for Venamo ved Tirbik Cup 33, kvitterede han med endnu en doublepack i den første kamp.

Yderligere tre år senere var Alberto Milo med til at føre sit land til en sensationel triumf i turneringen. Fem minutter før tid i finalen mod Valley-Malley Iles scorede han det afgørende mål til 3:2. Midt i euforien efter slutfløjtet fortalte han smågrædende til kameraerne, at det var det største nogensinde. Og det kom vel at mærke fra en mand, der havde vundet både Nick Bobson Cup og Plinten og var blevet nummer to ved World Cup for klubhold.

Stjerner i tågen IV (oktober 33):
»Chefen fra Venamo

Det er svært at finde et mindre succesrigt landshold end Venamos. Det er svært at finde et mere middelmådigt klubhold end Union Rahn. Men det er mindst lige så svært at pege på en tirbiker i miseiransk fodbold i 30’erne, der har så store kvaliteter som Alberto Milo.

»Alberto hvem?« ville mange have spurgt for blot et par år siden. Men dét var inden Union Rahn kom i ALFA Cup-semifinalen. Inden Milo tryllede for sit landshold ved Tirbik Cup 33. Og derfor inden fodboldpublikummet uden for Baringers Land havde set den seværdige angriber.

Han blev hentet til Union Rahn før sæson 30 som en af kun fem profspillere, da klubben var nyoprykket i den spæde Baringer Prof-Liga. Ingen gav holdet et chance, men deres forudsigelser blev gjort til skamme. Union Rahn har ligget solidt i midten af den krævende liga lige siden.

Alberto Milo blev hentet hertil, fordi han havde scoret 7 mål i 10 landskampe. Men han viste hurtigt talenter ud over sin målnæse. Og han er blevet bedre og bedre med tiden. Hans brillante overblik og sans for, hvornår han skal spille bolden, og hvornår han skal prøve selv har efterhånden gjort ham til chefen i Union Rahns spil. Fra indeværende sæson har han sågar fået anførerbindet.

Chefen fra Venamo har helt klart evner til noget mere end en midterklub. Hans kontrakt udløber til sommer — og med hans 28 år er det nok nu eller aldrig, hvis han vil prøve noget nyt.«

Og siden er Milo i allerhøjeste grad kommet til at »prøve noget nyt«. Netop den sommer skiftede han til FC Pearlcoast og blev mester og vandt “den miseiranske double”! Han scorede Plint-slutspillets første mål efter 3 minutter mod UD Vile Bance (slutstilling 1:1). Han var den, der fik hul på bylden i den afgørende, sidste kamp hos UD Vile Bance (slutstilling 3:0 til FC Pearlcoast). Han scorede det vigtige andet mål i 2:1-sejren over FC Sõa i Nick Bobson Cup-finalen. Og han scorede tre mål ved World Cup 35. Intet under at Alberto Milo blev valgt til Årets Spiller i Miseira som den første ikke-miseiraner nogensinde.