Demokratisk Fædrelandsparti, TRO: (Part Demokrat Patata) PDP er stiftet tilbage i 983 i Jynnastad af demokratisk sindede roseltanere i landflygtighed.
Da Trokollonne opstod som selvstændig stat, blev partiet derfor det naturlige ståsted for roseltanerne. I årene 2-18 dannede de regering med DMF (Det Moderate Fællesparti), der kan betegnes som det skolske søsterparti. Da DMF i 18 droppede PDP til fordel for SPS (Socialist Partiet), var skuffelsen og vreden stor, for SPS bejlede voldsomt til de mange roseltanere i Trokollonne, som typisk er arbejdere.
Det lykkedes også SPS at stjæle mange vælgere fra PDP ved valget i 18.
Men efter korruptionsskandalen i 21 gik det omvendt i 22. Ikke alene vendte mange roseltanere tilbage til PDP, men partiet fik sit gennembrud blandt skolborgerne, der i meget stort tal stemte på partiet, ikke mindst på grund af den rolige og erfarne partileder, Ronez Hlatinaz’ tillidsvækkende facon. Han blev partiets første og hidtil eneste statsminister.
PDP blev siden det største parti i Trokollonne, og har nu lige så mange skolske vælgere som roseltanske.
Ronez Hlatinaz forlod politik i 26 i skuffelse over at det lykkedes DMFs leder, Anders Rudblak at danne regering uden PDP. Siden har Apon Wullem været formand.
Efter valget i 30 fik Trokolonnes parlament, Kollon, den mest brogede sammensætning nogensinde. I pressen blev lederen af SMP (Stadsmandspartiet), Martin O. Martinson erklæret som vinder. Det kan diskuteres, om en mandatfremgang fra 8 til 10 berettiger dette, men han spillede sine kort rigtigt og blev regeringsleder med de to store partier - DMF og PDP som regeringspartnere og Apon Wullem som udenrigsminister.
Martin O. Martinson gør meget ud af at fortælle, at dette regeringssamarbejde vil fortsætte i mange år frem, men i kulisserne er DMF og PDP alvorligt begyndt at overveje en sammenlægning af de to partier, hvis programmer ikke er til at se forskel på.
