Forskel mellem versioner af "Nick Bobson Cup"

Nuværende version fra 2. mar 2017, 11:32

Miseiras kontinentale turnering for nationale mesterhold. Den blev indført fra sæson 21 som afløser for Miseira Cup for Mesterhold, som var blevet vundet af IFK Bojeborg alle tre gange, der var blevet spillet om den, og dermed til evigt eje.

Turneringen og trofæet er opkaldt efter den daværende formand for ALFA, Nick Bobson.

Turneringsform

De første runder

Nick Bobson Cup spilles som en ren knockoutturnering og havde indtil 35 deltagelse af mesterholdene fra hver af de 13 nationale ligaer i Miseira plus titelforsvareren. Da dette giver et skævt tal er der en indledende runde, som først siden 34, hvor også finalisten fra året før samt vinderen af Plinten blev givet hver en plads, kaldes for ottendedelsfinalerne.

Da de flernationale profligaer Liga Ralienda og Chanalian Club Championship blev indført fra sæson 36, fik sidstnævnte tre hold med i Nick Bobson Cup, mens førstnævnte og de to andre profligaer, Baringers Lands og Klomarkens, fik hver to.

Er et hold dobbeltkvalificeret, fx ved at være titelforsvarer i Nick Bobson Cup og samtidig national mester, sidder det automatisk over i denne indledende runde. De øvrige oversiddere findes ved tilfældig lodtrækning.

I 22 og 23 forsøgte man sig dog med gruppespil i stedet. I 22 spillede de 12 hold ud over titelforsvareren i tre puljer, hvor vinderne gik videre til semifinalerne, hvor titelforsvareren ventede. Året efter spillede seks amatørhold først i to puljer a tre hold, hvis vindere så spillede en “finale” om at komme i kvartfinalen.

Finalen

Finalen spilles som en enkelt kamp på neutral bane. Siden 28 har Stade National Sirlemont været fast finalearena — dog blev det fra 31 indført, at hvis et af finaleholdene har mødt det arnske mesterhold i turneringen, skal finalen spilles et andet sted. I begyndelsen var Royal Stadium i Gollsea og Terrier Park i Westwimpton backupstadioner. Denne rolle er fra 36 i stedet givet til Estadio Clusavizo.

Finalen i 22 mellem Way Gorle og titelforsvareren CF Triñe anses som en legendarisk kamp i miseiransk fodboldhistorie. Efter at nolaerianerne havde ført både 1:0, 4:2 og 5:4 endte den ordinære spilletid 5:5, hvilket også var stillingen efter 120 minutter. CF Triñe brændte sit andet skud i straffesparkskonkurrencen, men klubbens legendariske målmand Knut Holmquist klarede Way Gorles femte skud og reddede dermed på et hængende hår sin klub ud i ét-efter-ét straffespark. Det fjerde af disse satte Telat Mairid på overliggeren, hvilket betød, at Way Gorle efter syv straffespark til hvert hold vandt finalen med de samlede cifre 11:10.

Det har siden vist sig at være den første af foreløbig fire gange, hvor titelforsvareren har nået finalen — og tabt. Det eneste hold, der har forsvaret en Nick Bobson Cup-titel, er Eendracht Kluij, som vandt i både 31 og 32. Dermed nåede Eendracht som den første klub op på tre titler, idet den i 27 havde vundet over B 19 Sanven i det, der dengang blev kaldt for “de smås finale”. Mange mener, at også de to andre sejre var forholdsvis letkøbte, da modstanderne var dengang mindre påagtede FC Pearlcoast henholdsvis den baringske overraskelsesmester Olympia Reitsburg.

En pudsighed udartede sig i årene 24 til 26, hvor Way Gorle, OFK Sumsar og Truå fB var i to finaler hver — og hver vandt en og tabte en.

Tre sejre i træk eller fem i alt sikrer trofæet til evigt eje. Det er Way Gorle, Eendracht Kluij og OFK Sumsar, der er tættest på denne præstation, idet alle tre klubber har vundet tre gange på i alt fire finaledeltagelser. FC Sõa har til gengæld præsteret at nå finalen tre gange i træk, fra 33 til 35, uden at vinde en eneste.

I begge de to første år efter indførelsen af Plinten, hvis vinder får en plads i turneringen, har netop denne vinder også vundet Nick Bobson Cup og dermed den miseiranske double. I 34, da 1.FC Baringers Stadt præsterede dette, fik Nick Bobson Cup således for første gang en vinder, der endnu ikke havde været national mester.

Finaler

Detaljer for et bestemt års turnering kan ses ved at klikke på årstallet i første kolonne.

Finalistlande