Forskel mellem versioner af "Bondepartiet"

Nuværende version fra 2. jun 2018, 05:43

Bondepartiet, EIG: Politisk parti stiftet i 976 i Fekravfonla af bønder fra især området mellem Lævøborg og Lælaro. Først fra 998 etableres en egentlig organisation med en formand, som skulle vælges af både parlamentsgruppen og formændene for de lokale organisationer.
Partiet var stort og markant til og med 994, hvor Socialist Partiet tiltrak sig mange vælgere i landdistrikterne på grund en katastrofal landbrugskrise i 992-993. I perioden fra 4 til 20 havde Bondepartiet et overordentligt konstruktivt regeringssamarbejde med Den Demokratiske Union. Selvom DDU høstede det meste af æren for Fekravfonlas fremgang i den periode, bør Bondepartiet roses ligeså meget.
Efter valget i maj 20 var det oplagt, at Den Demokratiske Union og Bondepartiet skulle fortsætte de 14 års uafbrudte regerings samarbejde. De to partier havde i fællesskab skaffet den nødvendige ro, stabilitet og fremgang for Fekravfonla og mandattallene ved valget fortalte det samme. Men Bondepartiets leder, udenrigsminister Lasse Olsen »Spinat-Olsen« gik andre veje. Misundelig over Den Demokratiske Unions fremgang og hans egen tilbagegang, samlede han en regering med sit eget Bondepartiet (30 mandater), Det Uafhængige Byparti (28 mandater), der traditionelt er Den Demokratiske Unions arvefjender, da de to partier stort set står for det samme, og derfor appellerer til de samme vælgere, samt Femkant Gruppen (20 mandater). Regeringen var upopulær i mange kredse og måtte gå af efter det afsløredes, at den kvindelige phënesiske agent Joelle Hoechmueller kom i besiddelse af yderst sårbare statshemmeligheder ved at forføre Spinat-Olsen dengang han som udenrigsminister var på officielt besøg i Frecacón/Frècón.
Siden 22 har Ole Abel Jenke været leder af Bondepartiet, der er skrumpet ind til halv størrelse. Partiet blev i mange år opfattet som et ultra-liberalt parti, men er idag mere moderat og går ind for de frie markedskræfter og individets ret til selv at bestemme. Partiet gjorde i slutningen af 20erne og starten af 30erne meget for at tiltrække vælgere udenfor lanbrugets kredse, hvilket langt hen ad vejen er lykkedes for Ole Abel Jenke.
Efter Fællesvalget i 34 fik partiet fornyet kraft i form af en uafhængig bondekandidat fra Majkorn og 24 medlemmer fra Den fekravfonlanske blok, hvilket ialt vil sige 38 mandater med partiets mandater fra Fekravfonla. Partiet gik tilbage ved valget i 35, hvor det fik 23 mandater og til gengæld lidt overraskende en senator i Nexøfib Amt i Peter Feddersen. Partiet fortsatte i Tikantregeringen.
Valget i maj 38 blev en ren katastrofe for det ellers så stolte bondeparti. Partiet fik kun 1,7% af stemmerne og dermed kun 7 direkte valgte mandater i Folkekammeret. De 2 ministre, finansminister Ole Abel Jenke og landbrugsminister Eva Kuud-Madsen mistede deres pladser, og partiet blev udslettet i Fekravfonla. Der var simpelthen for mange partier om at kæmpe om de liberale vælgere, og dér var Jenkes jordbundne liberalisme en tand for bondsk. Under hele valgkampen muntrede medierne sig med at gøre ham til grin. Jenke erkendte sit nederlag og forlod sin post, og den mest højtråbende, den noget brovtne amtslandbrugsminister fra Nexøfib Amt, Chresten Hansen-Nygaard, blev formand. Han står for en stærk bonde-liberal profil.

Efter valget maj 38

Internt i partiet var der meget selvransagelse og flere forskellige holdninger til hvordan man kom videre. Hurtigt begyndte der at tegne sig 3 større fraktioner:
- dem, der ville fastholde en bondeliberal tilgang til politik på traditionel vis og som den bl.a. praktiseres af Den fri Bondeliste (anført af Chresten Hansen-Nygaard)
- de mere moderne liberale og typisk med lidt uddannelse, som kikkede mod Krovlas Liberale Parti (for denne linje argumenterede bl.a. fhv. formand og finansminister Ole Abel Jenke)
- den pragmatiske fløj med solide fekravfonlanske rødder, som hældede mere til samarbejde med Den Demokratiske Union (lidt overraskende gjorde senator Peter Feddersen sig til talsmand for dette synspunkt, og han blev støttet af både fhv. minister Martin H. Hansen og fhv. landbrugsminister Eva Kuud-Madsen)