Den borgerlige-højre blok, KRO: Under Ole-Åge Ottorumles styre var politiske partier forbudt, men i hans sidste år blev forskellige grupperinger i parlamentet mere og mere tydelige, og helt åbenlyse efter hans død og op til Folkevalget i 31.
De fleste Ottorumle-tro samledes alle i denne blok, herunder alle ministrene i Peder Holms overgangsregering. Blokken blev efter valget parlamentets næststørste med 116 mandater: Finno (58), Langborg (37), Lile (7), Ralbjerg (4), Lævøborg (0), Nexøfib (4) og Nexø (6).
Medlemmerne delte sig efter Folkevalget i flere grupperinger. Fhv. statsminister Peder Holm gendannede det gamle, borgerlige parti, National-Demokratisk Folkeparti og fhv. justitsminister Ulla Hansen-Fulla dannede det mest Ottorumle-tro parti, Ottorumlistisk Enhedsparti. En del i blokken valgte fortsat at stå udenfor partierne, og op til Fællesvalget i 34 stod blokken (inkl. de to partier) samlet med Peder Holm som spidskandidat.
Efter Fællesvalget videreførte 49 af de 152 mandater blokken, og de fik tilslutning fra 2 mandater valgt på Den fekravfonlanske blok.
Før valget i 35 meldte de fleste af medlemmerne sig ind i Borgerkoalitionen, der siden skiftede navn til Eigalands Borgerlige Folkeparti - EBF, hvor Jan Alfredsen, der var valgt i Langborg Amt på blokken og Erhvervsminister i Fællesregeringen, blev formand.
Den borgerlige-højre blok har aldrig haft nogen formel ledelse eller noget partiapparat, men har alene fungeret som et fællesskab blandt ligesindede politikere.
Tilknytningen til ottorumle har gjort, at blokkens medlemmer til en vis grad har haft svært ved at ryste den gamle tid af sig, hvilket også EBF lider under.
