Carl N’Firian
Carl N’Firian | ||
ERO | født 999 | T midt |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-32 | Colo/Fransefusion Fransesian /Faubouriens de Forquanesian (am) |
2M−P |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
21;24-32 | Eronesian A | 56/15 (47*) |
Træner | ||
sæson | hold | resultat |
34-37 | Eronesian U | 17 (6-2-9) |
Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Eronesian. En landsholdsanfører i 3.division! Det var, hvad N’Firian præsterede at være gennem ikke mindre end sine fire sidste sæsoner på landsholdet. Blandt store profnavne fortsatte han ufortrødent på midtbanen med anførerbindet på, uden at skifte til en professionel eller blot højere placeret amatørklub end Faubouriens de Forquanesian, som han — medregnet de to fusioner der havde ført til dette klubnavn — altid havde spillet for.
I begyndelsen skiftedes han med målmand Jean-Marc Cafritos til at bære bindet, indtil han fik det tildelt permanent fra sæson 26. Han missede kun én af Eronesians første 57 landskampe, før han i 32 takkede af. Højdepunktet af denne usædvanlige karriere var deltagelsen i TIFO Gold Cup-slutrunden i 27, hvor han scorede landets første slutrundemål nogensinde ved i første kamp overraskende at bringe sit hold foran 1:0 mod Udborgs verdensstjerner, der dog vandt 3:1.
Da landstræner Jean-Michel Katarombo krævede at få en træner ansat for U21-landsholdet, bad Eronesian Football-Association N’Firian overtage tjansen, skønt han ingen erfaring havde som træner. I begyndelsen var resultaterne meget skuffende, og trods en fireårig kontrakt blev det betegnet som ret sikkert, at han ville blive fyret efter blot to år — faktisk snakkede man i forbundet om helt at nedlægge holdet. Men i 35 vandt holdet nogle store sejre, og pludselig blev N’Firian i stedet rost for sit øje for især offensivtalenter.
Resultaterne i sæson 36 var resultaterne dog mere blandede.