(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Socialt-Liberalt Centerparti, EIG: Politisk parti stiftet i Fekravfonla i 989 af en række intellektuelle med det formål, at skabe bro mellem Socialist Partiets dengang rabiate socialisme og de borgerlige midterpartier Den Demokratiske Union og Det Uafhængige Bypartis bedste-borger politik. Blandt partiets stiftere var forfatteren Kjeld Fransson, der var formand for partiet fra 989 til 5. Erik Jørgensen var formand fra 5 til 22.
Partiet var med i Firkantsregeringen fra 994 til 998 (3 ministre) og i Fire-plus-Tre regeringen fra 4 til 6 (2 ministre).
Partiet gled ud af Fekravfonlas parlament ved valget i 20, hvorved 12 års skyggetilværelse uden parlamentarisk indflydelse blev indledt. Kort før valget i december 32 gik Socialt Liberalt Centerparti sammen med Fredsgruppen i et valgteknisk samarbejde - Center-Fredsgruppen, som gav pote. Partiet fik 4 af gruppens 9 parlamentsmandater, og partiformanden siden 29, Louise Smith, blev ordfører for gruppen. Louise Smith prøvede at blive en del af Ole Rosenholms regering, men forgæves.
Før Fællesvalget i 34 kunne Socialt-Liberalt Centerparti som det eneste parti meddele, at det stillede op i både Fekravfonla og Krovla. Det var lykkedes at trække Krovlas handelsminister, Hans-Jørgen Meyer til partiet, da han var den eneste i Guldregeringen, der ikke havde tilsluttet sig Krovlas Liberale Parti. Ved dette valg opnåede partiet 25 mandater valgt på egen liste i Krovla (16), med Center-Fredsgruppen (5) og på Den fekravfonlanske blok (4). Partiet vandt endnu en sejr ved valget i 35, hvor det fik 27 mandater og lidt overraskende en senator, Hans-Jørgen Meyer, i Lævøborg Amt. Det gav partiet hele 3 ministerposter i Tikantregeringen.
Gruppeformand for Socialt-Liberalt Centerparti i Folkekammeret |
|
Jørn Due Madsen (maj.38-sep.42)
|