Eronesian

Skitse af Eronesians flag

Land i Alouang.

Ikanko (I), ERO: ca. 790-ca. 845 (inden næstsidste 0), kejser af Eronesian; regent sandsynligvis fra fødsel til død.
Ikanko var en brutal krigsherre, under hvem det storeronesiske rige nåede sin største udstrækning. Han udråbte sig selv til kejser, og siden har alle eronesiske statsoverhoveder båret den titel.

Ikanko II, ERO: 918-979, kejser af Eronesian 936-979.
Hed egentlig Prins Mutanga, men da han som blot 18-årig blev kejser, tog han navnet Ikanko II efter den historiske, storimperialistiske Kejser Ikanko.
Havde selv en drøm om et stort rige, men var tilpas meget menneske til ikke at rende landets små naboer over ende for enhver pris. I stedet skaffede han Eronesian accept og en plads i verdenssamfundet ved at oprette diplomatiske forbindelser til flere lande. Han blev på tronen længst muligt for ikke at lade sin uduelige søn Mubu overtage tronen. Nogle historikere — men kun de udenlandske tør sige det direkte — påstår endda, at Ikanko flere gange forsøgte at lade sønnen myrde. I virkeligheden var sønnen en småt begavet stakkel, der slet ikke magtede at være statsoverhoved.
Storebror til Fyrst Pierrot af Qoullux.

Mubu, ERO: 939-996, kejser 979-996. Småt begavet statsoverhoved, der flere gange med sin uheldige optræden var ved at sætte det relativt gode forhold til omverdenen, som hans far, kejser Ikanko II, havde skabt, over styr. Hans uduelighed var i sidste ende nok startskuddet til indførelse af mere demokrati og et magtfuldt parlament i Eronesian. Myrdet af ukendt gerningsmand ved attentat under Martsopstanden i 996. Søn af kejser Ikanko II, far til Eronesians sidste kejser, Ikanko III.

Ikanko III, QLX/ERO: Født 969, kejser af Eronesian 996 998, fyrste af Qoullux 1 . Overtog tronen, da hans far blev myrdet. Oprøret mod kejserdynastiet, der har regeret Eronesian siden 790 (før næstsidste 0), var så fremskredent, at det ikke kunne bremses. Kun nogle få trofaste adelsfolk, officerer og den kejserlige garde holdt stand indtil 998, hvor kejseren flygtede til Qoullux, hvor Ikankos farfars bror var fyrste. Der blev sluttet fred med de Eronesiske oprørere under general Obergines ledelse, og det hedder i fredsslutningen at »de to selvstændige og frie nationer — folkenes Eronesian og kejserens Qoullux — aldrig igen kan gøre krav på indflydelse hos hverandre«. Da det kom til stykket stillede adelen i Qoullux en lang række betingelser til Ikanko. Farfar broderen var nemlig barnløs, og egentlig var det planen, at en af de lokale adelsslægter skulle indsættes på fyrstetronen. Konflikten var ikke løst, da farfar broderen døde i 0, og enden blev, at Ikanko måtte gifte sig med den 41 år ældre enkefyrstinde. Samtidig blev forfatningen skrevet om, så Qoullux i dag har en meget liberal forfatning, hvor fyrsten kun har til opgave at modtage udenlandske statsoverhoveder og lignende formelle ting. Søn af Mubu. I 998 blev kejser Ikanko III fordrevet fra Eronesian til Qoullux, som herefter igen blev udskilt som selvstændig stat.

General Obergine , ERO: 948-11, Præsident af Eronesian 998-7.
Havde titel af general, da han satte sig i spidsen for oprøret mod kejseren.
Første præsident for et styre, der reelt var underlagt militæret.
Trak sig på grund af sygdom og døde i 11 af rygerlunger.
Kendt for at være storrygende og havde hang til god mad og god vin. En dygtig general.
Han var dog hverken folkelig eller demokrat, selvom han faktisk står som helt i befolkningens bevidsthed. Formentlig fordi han førte Eronesian ud af kejserdynastiets jerngreb, og fordi der var relativt roligt og ordnede forhold i hans regeringstid modsat et politisk kaos, der siden prægede landet.
Enhver by i landet har opkaldt centrale gader eller torve efter ham.

Præsident i Eronesian
General Obergine (998-7)