Phënesch: DATA, 32: 3.197.000 indbyggere.
Republik siden 972. Hovedstaden hedder Eít, og har ca. 1,1 millioner indbyggere. Landets indbyggere taler phënisk, der er beslægtet med molliansk.
HISTORIE: Kong Theopol af Molle ønskede i 859, at også hans lille land skulle have del i den rigdom, som andre miseiranske lande hjembragte fra deres kolonier i Alouang. Efter flere forsøg lykkedes det i 867 for de mollianske bosættere, erobrere og andre eventyrere at bide sig fast i Theopols Zwetheim, den nuværende freconske by Driodou. Allerede i 869 havde de gennem erobring og handel kontrol over området sydpå til og med Xigosletten, da kongen døde, og hans søn, prins Gerhard, måtte overlade dele af kolonien til en anden chanalsk konge, der senere solgte det videre.
Således var Phënesch med stort set dets nuværende grænser i 103 år under molliansk (og deraf følgende) overherredømme, men passede sig selv, og kunne i 972 ublodigt løsrive sig og kalde sig Republikken Phënesch.
I 907 blev de dengang ca. 2,1 millioner phënere blandet med op mod 300.000 eronesere, der flygtede på grund af deres afvigende tro. De blev hurtigt opslugt, og har på alle måder sat deres præg på den lille nation.
Phënesch har gennem sin korte historie været udsat for en række fjendtlige overgreb, senest i 30, hvor Aprathos invaderede Xigosletten. Denne konflikt er endnu ikke løst, men hidtil har det lille, ultra nationale folk holdt stand. Dette bl.a. med hjælp fra et af verdens mest effektive efterretningstjenester, BPSS, som blev oprettet i 13.
NATIONALMELODI: »Meng Land An d'Biergen« skrevet i 913 af Rudolph Meinlenger (tekst) og Jacques Arres-Hüplunger (musik).
FORFATNING: Landet er en demokratisk republik. Hvert 7 år vælges en Staatspræsidenten, der idag hedder André Joueller. Statsministeren hedder Erich-Pierre Mueller, og er fra landets største parti, Den Nationalen Handelspartäi, et national-liberalt parti.