Jörn Rosaland

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Jörn Rosaland
SKO
Loma
født 991
Loma
T
(midt)
Klubber
sæson klub titler
8-9 Loma (am)
10 Rusby
11-15 SV Jynnastad/Luposasn, TRO
16-17 B02, TRO
18-21 B94, TRO
22-25 Eendracht Kluij, MSZ * 4M−2P
Landshold
sæson landshold lk/m
år-år Skolborg A 13/3
Træner
sæson hold resultat
26-29 TIFOs Trænerskole (6)
30-33 Eendracht Kluij, MSZ 2NBC−3M
34-36 uden for trænergerningen
37-38 Eendracht Kluij, MSZ

Fodboldtræner, forfatter og tidligere fodboldspiller fra Skolborg, født 991 i Loma.

Efter sin spillerkarriere tog Rosaland TIFOs trænerlicens med højeste samlede karakter. Han skrev speciale om »Fodbold som kultur«, som blev så rost, at det i 30 blev udgivet som bog, der er oversat til otte sprog. Det handler især om hans 11 år som professionel i Trokollonnes hovedstad, Jynnastad/Luposasn, hvor han så, hvor vigtigt fodboldspillet var i de mindre klubber som bindeled mellem etniske skolborgere og etniske roseltanere.

Rosalands fodboldkyndighed bragte ham direkte tilbage den molszarianske storklub Eendracht Kluij som cheftræner. Han havde i sine fire år som spiller i klubben været med til at vinde fire mesterskaber og to landspokaler og fik også omgående forrygende succes som træner. Således førte han klubben til tre mesterskaber i træk og sågar to NBC-triumfer i træk. NBC-titlerne — indtil da havde ingen klub formået at forsvare en sådan — placerede endegyldigt Eendracht Kluij på det internationale fodboldkort, og Jörn Rosaland tilskrives en stor del af æren herfor!

Sideløbende med trænerhvervet holdt han mange foredrag på baggrund af sin bog (og efterfølgeren fra 33, »Tøsedrenge og hårde bananer«).

Men efter fire år på trænerbænken ville den ambitiøse akademikertype prøve noget nyt og sagde ja til et ansættelsestilbud i en forskningsgruppe i Molszaris Sportsministerium. Som del af et fælleschanalsk idrætsudviklingsprojekt undersøgte gruppen primært eliteidrættens udviklingsmuligheder under hensyntagen til breddeidrætten. Lige noget for Rosaland, som dog på ingen måde udelukkede, at han vil vende tilbage til trænergerningen.

Og i sommeren 37 passede afslutningen på projektet med, at Eendracht igen stod og skulle bruge en træner. Valget var ikke svært for nogen af parterne, og Rosaland tog således fat på sin tredje periode i klubben.

Sønnen, stud. mag. Lasse Rosaland, er siden sæson 32 professionel fodboldspiller hos Gaffelborg UB.

Forsiden af Jörn Rosalands profkort.
Bagsiden af Jörn Rosalands profkort.

Bøger:
30 »Fodbold som kultur«
33 »Tøsedrenge og hårde bananer«
38 »Eendracht Kluij. Tradition, respekt og fornyelse.«