Baringer Prof-Liga

Den øverste fodboldrække i Baringers Land, forvaltet af Baringers Offizieller Fussball-Verband (BOFV).

Historie

De første officielle turneringer

En af hovedmændene bag officialiseringen af de nationale og kontinentale fodboldturneringer i Miseira var Hans Erbach, stifteren af og formanden for SpVgg. Sönig, og officialiseringen blev i Baringers Land i første omgang forvaltet af Baringers Fussball-Verband unter Spielvereinigung Sönig (BFVSS).

Den første officielle turnering fandt som i resten af Miseira sted i sæson 18 og var en ren pokalturnering. Vinderen SpVgg. Sönig blev officielt kåret som både mester og pokalvinder, selvom der kun blev spillet én turnering. Dermed kunne man også sende finalisten SV Weinersbrück til Miseira Cup for Pokalhold.

De otte kvartfinalister fra den første turnering samt tre af ottendedelsfinalisterne blev med begyndelsen af sæson 19 placeret i Baringer Liga. De to første år var der således elleve hold i rækken, men da oprykkeren FC Clock pludselig blev opløst før sæson 21 gik i gang, blev tallet reduceret til ti.

Fra sæson 22 overtog det nystiftede BOFV forvaltningen af ligaen.

Indførelse af Baringer Prof-Liga

På grund af de baringske klubbers succes på internationalt plan, og da Baringers Lands A-landshold som det første og hidtil eneste ikke-nexdomtanske vandt verdensmesterskabet i 27, gav ALFA grønt lys til at landet fra sæson 29 som det første kunne indføre en professionel liga. Hidtil havde kun klubber, der året forinden havde deltaget i en af ALFAs kontinentale klubturneringer, fået lov til at opretholde professionalisme, og amatørhold kunne kun blive professionelle, hvis de havde nået kvartfinalen i ALFA Cup eller semifinalen i Nick Bobson Cup i den foregående sæson.

Med indførelsen af Baringer Prof-Liga kunne alle de syv klubber, der i sæson 28 var endt over nedrykningsstregen i Baringer Liga, vælge at (for)blive professionelle, hvilket de alle gjorde. I profligaens anden sæson, sæson 30, måtte også oprykkerne vælge at blive professionelle, mens nedrykkerne til 2.Baringer Liga måtte vælge at beholde deres professionelle status. Ét oprykkerhold, OSV Krasser, valgte at forblive amatører og endte som ligaens eneste ikke-professionelle hold på sidstepladsen. Tilsvarende valgte af de to nedrykkere kun Viktoria Tonn at fortsætte med professionel fodbold og vandt 2.Baringer Liga i 30 som rækkens eneste professionelle klub. Siden har samtlige klubber i den bedste række været professionelle, og det blev et krav fra sæson 32.

Fra sæson 34 blev antallet af hold i Baringer Prof-Liga udvidet fra ti til tolv.

Regler

Til og med sæson 35 kunne klubber i den næstbedste række kun forblive professionelle i tre sæsoner og skulle derefter reamatøriseres, hvis ikke det lykkedes dem at rykke op. Fra og med sæson 36 er denne regel ophævet, dog kan ingen klub fortsætte med at være professionel, hvis den rykker ned i tredje række. Skulle 2.Baringer Liga blive fyldt op med profklubber — reelt vil man nok indføre dette, når halvdelen af holdene i rækken er professionelle — er det planen, at selv nedrykkere til tredje række, såfremt de allerede er professionelle, må fortsætte som sådanne.

Blandt andet for yderligere at styrke landets klubber i den med indførelsen af den chanalske og den raliendanske profliga fra sæson 36 øgede konkurrence, indførte BOFV fra samme sæson desuden et mindstekrav på 14 professionelle spillere for alle baringske profklubber.

Medier

Fra sæson 36 kan man på siden ttt.fussball.bal følge begivenhederne i samtlige ligaens kampe direkte — det er verdens første liveticker. Fra sæson 38 blev tjenesten udvidet til samtlige kampe i 2.Baringer Liga.

Rekorder og tal

“De tre store”

Rekordmester er SpVgg. Sönig med 9 mesterskaber og i alt 13 medaljer. SV Weinersbrück har også 13 medaljer, heraf 6 af guld. Til gengæld har SV Weinersbrück som den eneste klub altid ligget i den øverste række — SC Sönig og SpVgg. Sönig lå begge i den næstbedste række i 32.

SC Sönig har vundet 6 medaljer i alt, men har til gengæld været med i ALFAs klubturneringer uafbrudt siden sæson 22, idet klubben selv i sin sæson i 2. Baringer Liga var med i ALFA Cup som titelforsvarer og i øvrigt vandt den til evigt eje netop dét år! Det er også den eneste gang, at klubben har deltaget internationalt uden at SpVgg. Sönig også har; og hver gang SC Sönig har fået en medaljeplads, har lokalrivalerne også.

Sæson 35 var den første nogensinde, hvor ikke et eneste af disse tre hold fik medalje.

Rekorder for andre klubber

Ser man bort fra disse "tre store" baringske klubber, er det TSV Derssen, der flest gange er endt blandt de tre øverste, nemlig fire gange. Og Union Rahn har været med i i alt 13 sæsoner og deltaget internationalt 8 gange, mens 1.FC Bön har spillet i den øverste række i 11 sæsoner og SV Nosinias 10. Sidstnævnte og Union Rahn har rekorden — stadig bortset fra "de tre store" — for flest sæsoner i træk i den øverste række, nemlig 7.

Andre interessante fakta

Til og med sæson 36, dvs. i løbet af 18 sæsoner, har 33 forskellige klubber fra 21 forskellige byer deltaget i den øverste række. To gange har en by haft tre klubber med: Sönig i 19 og Baringers Stadt i 24.

Byen Krasser har med klubberne FC og OSV været repræsenteret i den øverste række i fire sæsoner — og i alle fire rykkede den pågældende klub ned igen! Også Baringers Stadt Concord, Atlas Klerkenhorst og Cocker Nosinias rykkede ned i begge de sæsoner, de hver især var i den bedste række.

Viktoria Tonn har formået at rykke ned fire gange, endda på i alt otte sæsoner.

Placeringer i den bedste række

Sæson	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	28	29	30	31	32	33	34	35	36
Hold	—	11	11	10	10	10	10	10	10	10	10	10	10	10	10	10	12	12	12
Leistung Baringershafen																			7
Borussia Baringers Stadt				4	8	5	8
Baringers Stadt Concord											8						11
1.FC Baringers Stadt										6	5	4	8		2	3	8	3	8
OC Baringers Stadt							10
TV Baringers Stadt						3	7	9
1.FC Bön			4	9		6	3	8			4	3	7	7	7	9
Brücker FC					9
VfR Brück	⅛	8	7	3	7	8			6	10		8
SpVgg. Clock																	7	11
TSV Derssen														2	4	2	6	1	1
Fellenweicker SV																10		7	5
SV Innstadt	½	5	2	6	3	9
TuS Innstadt													9					5	10
Atlas Klerkenhorst																	12		12
FC Krasser			9		10
OSV Krasser								10					10
Sæson	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	28	29	30	31	32	33	34	35	36
TSUSC Lohheim															10
Cocker Nosinias	¼	10					9
SV Nosinias	¼	4	6	8								6	2	6	6	5	10	12
Union Rahn				2	4	4	6	6	10				6	5	5	7	5	2	2
Olympia Reitsburg														3	1	8	9	10	6
BTSV Sandria										8
1.FC Siron	⅛	6	3	10			5	7	5	4	10
FSV Siron								4	4	5	3	9			9
Hertha Sönig	¼	11
SC Sönig	½	7	5	5	6	1	4	3	3	2	6	2	4	8		6	3	6	4
SpVgg. Sönig	1	1	8	7	2	2	1	1	1	1	1	1	3	9		4	1	4	3
Viktoria Tonn									9		2	10		4	8		4	8	11
TuS Val	⅛	2	11						8			7	5	10
SV Weinersbrück	2	9	1	1	1	7	2	2	2	3	7	5	1	1	3	1	2	9	9
WB Weinersbrück										9
Trinia Wollburg	¼	3	10		5	10		5	7	7	9
Sæson	18	19	20	21	22	23	24	25	26	27	28	29	30	31	32	33	34	35	36

Bemærkninger til tabellen
I 18 blev mesterskabet spillet som en pokalturnering — for de klubber, der herigennem kvalificerede sig til den første ligaturnering i 19, er angivet, hvilken runde de nåede i 18. Kun mesterskab og andenplads er regnet med i »Rekorder og tal« ovenfor.

Guld, sølv og bronze er markeret med hver sin farve. Sølv- og bronzevindere har desuden kvalificeret sig til ALFA Cup eller senere Plinten. Øvrige deltagere i disse er markeret med grønt; dog deltog SpVgg. Sönig i 22 i Miseira Cup for Pokalhold, SC Sönig i 31 i ALFA Cup og i 36 i Nick Bobson Cup og 1.FC Baringers Stadt i 35 i Nick Bobson Cup. Fra sæson 36 deltog sølvvinderen i Nick Bobson Cup.
Rød angiver nedrykning, mens lyseblå angiver, at klubben har vundet kampe om forbliven i den øverste række mod en klub fra den næstbedste.

Pokalsejre og deltagelse i Miseira Cup for Pokalhold er ikke angivet.