Bucholdt 36
Det 16. officielle fodboldmesterskab i Bucholdt.
Indholdsfortegnelse
Visites Thumstadt genvinder mesterskabet
I sæson 35 vandt Visites Thumstadt mesterskabet for første gang, men i 36 cementerede de sig som nyt storhold i Bucholdt ved at genvinde mesterskabet foran rekordmestrene fra Arminia Thumstadt. En profil, som vi med garanti kommer til at høre mere om er Joachim Bröhe. Den unge spiller fik i den grad sit gennembrud i sæson 36. Holdet tæller også spillere som Bülow-brødrene og Heiko Meyer. Et spændende og stærkt hold, som også burde have chancer for at blande sig i mesterskabsstriden i 37.
I den modsatte ende af tabellen betød det et farvel til endnu en Thumstadt klub, nemlig Kickers Thumstadt.
Stor interesse for fodbold
Der er stor interesse for sporten i Bucholdt, der nu betragtes som en af de vigtigste set gennem mediebriller - ved siden af ridning, sejlads og bueskydning.
I alt deltog 76 klubber i den bucholdtiske mandeliga, hvilket er 6 mere end sidste år. Hos kvinderne deltog 10 klubber, hvilket er 2 mere end sidste år, hvor ligaen blev oprettet. Da to klubber er rene kvindefodboldklubber, er i alt 78 klubber med i BFBs ligaer.
De lavere rækker
I Zweite Liga så det gennem det meste af sæsonen ud til, at nedrykkerne fra FC Don ville rykke op igen efter kun en enkelt sæson i næstbedste række, men i sidste halvdel af sæsonen rykkede SpVgg. Neu Tonzwe stille og roligt op gennem tabellen og cementerede reelt sin oprykning i næstsidste spillerunde. I den modsatte ende af tabellen blev det kun til et enkelt år i landsdækkende fodbold i denne omgang for Torn-Hantadorf-kredsmestrene i sæson 35 Hinterwald, der havnede på den direkte nedrykningsplads.
Allerede inden sæsonen var det besluttet, at 12. (og sidstepladsen) i Zweite Liga gav direkte nedrykning til Oberliga. Kvalifikationsspillet om 2 pladser i Zweite Liga bliver fra og med sæson 36 en kamp mellem nr. 11 i Zweite Liga, de 4 kredsmestre samt nr. 2 i Oberliga Thumstadt.
I Kvalifikationsspillet var det kredsmestrene Neu Thumstadt og Gospiln, der trak det længste strå og sikrede sig en sæson i Zweite Liga. Neu Thumstadt var ellers undertippet og holdet blev betegnet som kedeligt og helt uden profiler.
I Thumstadts oberliga var der for første gang 2 pladser i Kvalifikationen at spille om, mens det midt i sæsonen blev offentliggjort, at de 2 nederste pladser var nedrykningspladser, da der fra sæson 37 ville være en Kreisliga-Thumstadt. Gennem det meste af sæsonen så det ud til, at Blitz Dotzen med den markante ungdomsspiller Achim Kreutze på holdet skulle vinde, men i næstsidste runde blev de slået af oprykkerne fra Sindingen Thumstadt, som hermed tog 1. pladsen. Begge hold gik dog videre til kvalifikationsspillet.
Fra Gysl-Thum Insel kæmpede 4 klubber gennem hele sæsonen om oprykning. I aller sidste runde mødtes de to bedst placerede hold i en finale, hvorved Jüfiger fravristede Oweln kredsmesterskabet og dermed deltagelse i kvalifikationsspillet.
I Oberliga Zwe-Grosen kæmpede 4 hold gennem sæsonen om kredsmesterskabet og dermed pladsen i kvalifikationsspillet, nemlig Neu Thumstadt, Birlung, Neu Grosen og Wellen. I sidste ende trak Neu Thumstadt det længste strå.
I Torn−Hantadorf oberligaen var Gospiln suveræne gennem hele sæsonen, ikke mindst takket være angriberen Gottfried Klaum, der slog rekorden ved at score hele 25 mål gennem sæsonens 22 kampe. Rygterne lyder, at han ligger i forhandling med flere Prof.League-klubber. Den 1,92 meter høje spiller er til hverdag fotograf på en lokal avis, men han er faktisk født i Neu Tonzwe, hvor han også er opvokset og har spillet fodbold til han var 21 år. Af de 25 mål er 12 scoret på hovedstød. I den anden ende af rækken skuffede Weser, der sidste sæson spillede i Questos liga, fælt. Klubbens præsident, Rüdiger Arschenbach og klubbens dedikerede fans havde ellers inden sæsonen proklameret, at de forventede oprykning og at de mente niveauet var noget lavere end i Questo. Siden konkluderede pressen, at det måtte være omvendt.
Kvindefodbold i vækst
I kvindeligaen vandt T25 Thumstadt sit andet mesterskab, og har dermed vundet 2 af de 3 afholdte kvindemesterskaber i BFB-regi. Der var i år 2 nye klubber med, og det er planen at udvide med endnu 2 klubber i sæson 37. Faktisk har BFB et ambitiøst mål om også at være stærke på damesiden, uanset at kvindefodbold generelt ikke har haft den store succes.
Mænd
Landesliga
Zweite Liga
Kvalifikation |
Oberliga
Thumstadt |
Gysl−Thum Insel |
Zwe−Grosen |
Torn−Hantadorf |
Kvinder
Frauenliga
Slutstillinger i Bucholdt | |
---|---|
21 · 22 · 23 · 24 · 25 · 26 · 27 · 28 · 29 · 30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 · 36 · 37 |
Klubturneringer i Alouang sæson 36 under afvikling - se detaljer | |
---|---|
Alouang Prof League · Intercup · Profer i Alouang | |
Aprathos · Bucholdt · Eronesian · Fessalin Al-Miquim · Frecon · Midland’s League · Northcoast League · Paradise Island · Phënesch · Questo · Rio Bulumens · Rojtach | |
Uden for Alfoot: Frecacón · Savan Country League |