Calmaz Ninukrag

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Calmaz Ninukrag
TAR født 970 i
Lavos
træ
Træner
sæson hold titler
stam Lavos
7-27 Lavos 3M, 2P
28-29 Tarmes A
30-32 SV Weinersbrück, BAL 2M

Calmaz Ninukrag startede mest for sjov med at træne børne- og ungdomshold, inden han fra sæson 7 begyndte at træne Lavos’ førstehold på fuld tid. Her blev det til i alt 21 sæsoner, hvilket er rekord for en træner.

Siden blev han landstræner, men efter to sæsoner på denne post kom der et godt tilbud fra SV Weinersbrück i Baringers Land til den da 59-årige tidligere fabriksarbejder og hjemmeføding. Han forlod således både sit land, sin by og sågar det hus, som han var opvokset i og siden købte af forældrene.

Opholdet var en stor succes for både tarmeseren og baringerne. Med Ninukrag ved roret genvandt SV Weinersbrück i 30 mesterskabet for første gang siden klubbens fuldendte hattrick otte år tidligere, og forsvarede sågar titlen i 31. Dermed konsoliderede weinersbrückerne deres position som en af de baringske storklubber, og Ninukrag regnes i klubben og blandt dens fans som en helteskikkelse, selvom han med sit rolige, nærmest generte væsen — og i øvrigt mumlende og temmelig gebrokne baringsk — ikke er typen, der indbyder til en sådan betegnelse.

Med en bronzemedalje i sit tredje år i det baringske takkede Calmaz Ninukrag af og gik på pension. På det tidspunkt rasede krigen i Tarmes, så han valgte at blive i Weinersbrück og slog sig ned i den nordvestligste del af byen, der er kendt for eksklusive fritidsboliger.
I 37 blev han interviewet til TV og fremviste sin ejendom, som han havde forvandlet til en parklignende have, men også med en stor grøntsagsproduktion.