Josef Albrzka

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Josef Albrzka
ROJ født 6 fsv
Klubber
sæson klub titler
-25 Czid Blona (am) M
26 Craba FC, COL
27 Stadiusmen Ba Novis, MSZ
28 Lack Quisbee Garden Rovers, LTL
29-32 Sporting Vavery Quisbee, LAR M
33-36 FC São Tomé Rostón, FRE/GUM IC
Landshold
sæson landshold LK/m
33-36 Rojtach A 21/2

Fodboldspiller fra Rojtach. Albrzka var som 19-årig fast mand i defensiven på Czid Blonas mesterhold og kom — efter sigende på anbefaling af Collos ambassadør i Blona — til Craba FC. Selvom klubben året efter blev reamatøriseret, må den unge rojtacher have gjort fint opmærksom på sig, for molszarianske Stadiusmen Ba Novis hentede ham til Chanalia. Også denne klub blev reamatøriseret efter Albrzkas første sæson, og dette scenario gentog sig for ham for tredje gang i hans næste klub, terriske Lack Quisbee Garden Rovers.

Hans fjerde station på lige så mange profsæsoner blev hans tredje i Chanalia — men denne gang var der tale om store SVQ. At komme til denne klub som 23-årig rojtacher — og endog være en af de på grund af udlændingebegrænsninger få ikke-chanalere — viste lidt om Josef Albrzkas talent. Han blev her i fire år, hvor han udviklede sig enormt som fodboldspiller.

I 30 vandt han med SVQ mesterskabet og dermed sin første titel som prof. Klubben tabte samme år Nick Bobson Cup-finalen og året efter ALFA Cup-finalen. Efter 0:3 hjemme mod SC Sönig var SVQ bagude med samme cifre i returkampen, da Albrzka som indskiftet forsvarsspiller scorede klubbens første mål i hvad der endte med et 2:4-nederlag, og altså endnu en tabt international finale.

Som modnet 27-årig kom Josef Albrzka i sommeren 32 så tilbage til alouangsk proffodbold. Her hos FC São Tomé var han fast mand og var straks i sin første sæson med til at vinde sin første internationale titel, Intercup 33.

Udtaget til GC36 i Baringers Land.