Julius Frecon
Julius Frecon, FRE: ca. 910-971. Grundlæggeren af republikken Driodou-Frecon.
Efternavnet har han taget efter floden Frecon, som netop er kendt for dens voldsomme vandstrøm.
Han formodes at være født på en gård nær floden Frecon/Rio Frihos bred. Da han var en stor dreng, blev hans far hængt af chanalerne for forsøg på opstand. Herefter sluttede han sig til en oprørsgruppe i Spidónesbjergene, som han blev leder af i cirka 940.
Han er jævnligt omtalt som bandeleder i chanalske kilder, indtil han i 949 ved list erobrer byen Driodou, og udråber sin republik.
I årene frem til 954 erobrer han det meste af det nuværende Frecacón/Frecon og Questo fra chanalerne. Han var en noget barbarisk leder af republikken, og det blomstende kulturliv, som chanalerne havde skabt i Driodou, døde hurtigt efter Julius Frecons magtovertagelse.
Han var gift flere gange, men fik kun ét barn i sine ægteskaber, nemlig Angelique Frecon. Nogle historikere mener, at han på grund af syfilis slet ikke kunne få børn, og sætter derfor spørgsmålstegn ved, om han reelt er far til Angelique.
Han blev dræbt i 971 i nærheden af Terlitense i et opgør med oprøreren Pedro do Belgico, hvorefter hans republik, Driodou-Frecon faldt fra hinanden.
De krydsede lanser i Frecons flag er Julius Frecons vartegn. Hans våbenskjold bærer dem på hvid baggrund og med en stiliseret plante nederst. Symbolet er dermed også interessant for Valonié-familien, som Julius Frecons datter er stammoder til.
Statsoverhoveder i Frecacón/Frecon | |
---|---|
Jean-Baptiste Valonié (973-996) | Miguello do Belgico (996-997) |