Kaj Ruborg

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Kaj Ruborg, FEK: 949 – 41. Politiker født i Æs. Flyttede i 974 til Awkræ for at arbejde på en textilfabrik. Blev hurtigt aktiv i fagbevægelsen, og var i 979 med til at stifte Socialist Partiet, som han var lokal leder af og i øvrigt medlem af Awkræ Byråd i flere år. Kom i parlamentet ved valget 994 og var kirkeminister i Socialistregeringen og Fire-plus-Tre regeringen.
Da der blev udskrevet valg i 4 meddelte Ruborg, at han stillede op for Socialt Centrum, som han netop havde dannet sammen med parlamentsmedlemmerne Egon Sipp og Hans-Kurt Jensen-Esseholm - begge fra Socialist Partiet.
Fortsatte i parlamentet indtil 11, hvor Socialt Centrum røg ud. Sad atter i Awkræ Byråd fra 8 til 22, hvor han gik på pension.
Uanfægtet af sin alder var Ruborg en meget aktiv samfundsdebattør helt frem til sin død, og optrådte ofte i de landsdækkende medier. Han boede fra 2 og frem til sin død i samme rækkehus i Awkræ. Ruborg var den eneste af ministrene fra Socialistregeringen, der beholdte sin politiske troværdighed, givetvis fordi han allerede før valget i 4 tog afstand fra Socialist Partiet og dets leder Thomas Kuhlau.
Han døde i sit hjem i Awkræ i en alder af 91 år. Havde den glæde at se sit parti få en pludselig opblomstring i 30erne med nevøen Mogens Ruborg og den krovlanske eksil-arbejderleder Magnus Magnussen i spidsen; og lokalt i Awkræ Amt ledet af vennen og naboen Matthias Stark.

Politiske tillidsposter:
Medlem af Fekravfonlas Parlament (994-11)
Medlem af Awkræ Byråd (980-996 og 8-22)
Kirkeminister i Fekravfonla (998-6)
Formand for Socialt Centrum (4-22)

Kirkeminister i Fekravfonla
Allan Hviid, DUB (992-994) | Bent Olsen, Lib.Dem (994-998) | Kaj Ruborg, SP/Soc.Cen. (998-6) | Nina Troelsen, BP (6-20) | Mads Nordgaard, Højre (20-22)
Formand for Socialt Centrum
Kaj Ruborg (4-22) | Egon Sipp (22-29) | Grethe Thomsen (29-31) | Matthias Stark (31-35) | Magnus Magnussen (35-39) | Mogens Ruborg (39-)