Miro
Miro | ||
Michello Roso Sives Gomes | ||
MÕE | født 988 i Vile Bance | T (fsv) |
Spiller | ||
sæson | hold | titler |
-21 | UD Vile Bance (am) | WC–2ALFA |
Træner | ||
sæson | hold | resultat |
22-24 | UD Vile Bance (am) | NBC–2M–P |
25-26 | UD Vile Bance (duo) | M–P |
27-29 | Al-Quodis, FAM (27: duo) | IC–M |
30-32 | Eronesian A | 18 ( 6- 2-10) |
30-32 | Eronesian U | 11 ( 2- 1- 8) |
33 | Vorwärts Thumstadt, BUC | |
34-39 | Mõevalos A | 26 (13- 4-10) |
Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Mõevalos.
Som venstre back og libero vandt han både World Cup for klubhold og to ALFA Cup-titler med sin barndomsklub UD Vile Bance og tog efter den seneste af disse i 21 over som træner. Det indbragte klubben sine første nationale titler, nemlig et mesterskab den første sæson og året efter et hattrick i form af the double og Nick Bobson Cup-triumfen.
Først yderligere et år efter blev Miro officielt fuldtidsprofessionel, med den tidligere UD Vile Bance-målmand Søren Syderup ansat ved hans side i en trænerduo. I deres første sæson (25) vandt klubben igen the double, men året efter rakte en skuffende femteplads i ligaen ikke til kvalifikation til de miseiranske cupturneringer, hvorfor klubben blev reamatøriseret og trænerne således fyret.
Det bragte Miro til Alouang, hvor han blev træner for Al-Quodis — det første år igen i en duo, denne gang med Albert Faz-Lé senior. I 29 vandt Miro med klubben sit livs tredje double, hvorefter han blev træner for alle Eronesians landshold. Han blev fyret, da A-landsholdet ikke kvalificerede sig til TIFO Gold Cup 33 og kom til Vorwärts Thumstadt, som uheldigt nok blev nr. 2 i både Alouang Prof League og i Intercup.
Miro regnes blandt tidligere trænerkolleger i Alouang som en af de bedste trænere, dette kontinent og dermed verden har set. Og de gode resultater gjorde, at han blev manden, som UNMF udpegede til at skulle træne Mõevalos’ ny-genoprettede A-landshold. Det viste sig at være en god beslutning, da han i første forsøg førte holdet til TIFO Gold Cup 36-slutrunden.