Olavirzierz Zoko
Olavirzierz Zoko | ||
SZO | født 985 | T |
Spiller | ||
sæson | hold | titler |
-23 | Lok Nindz (am) | |
Træner | ||
sæson | hold | resultat |
24 | Motor Zinzin (ass.; am) | P |
25-26 | Motor Zinzin (ass.) | M |
27-28 | FC Luuw, MSZ (amklub) | |
29 | Robi FSZ (amklub) | |
30-31 | Szogoz A | 14 (6-3-5) |
32-35 | Rusb, UDB | |
36-38 | Innanæs B47, UDB |
Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Szogoz.
Spillende træner, hjælpetræner, landstræner
Som spiller var han i perioder spillende træner for sin klub Lok Nindz, og da han hængte støvlerne på knagen, tog han en tjans som hjælpetræner for Prepen Uld i Motor Zinzin. Klubben vandt både pokalen og mesterskabet, men blev reamatøriseret efter sæson 26, hvorefter Olavirzierz Zoko blev cheftræner i molszarianske FC Luuw.
Efter to år her og ét i Robi FSZ blev han hyret til at træne Szogoz’ A-landshold — mest i mangel af alternativer til posten. Resultatmæssigt er Zoko faktisk den eneste landstræner hidtil, der har et positivt pointgennemsnit, men i de vigtige kampe udeblev resultaterne, så han blev fyret efter sæson 31, hvor Szogoz blot havde ét point for tre TIFO Gold Cup 33-kvalifikationskampe.
Redningsmand i Udborg
Et cv med to år som landstræner og tre år i Motor Zinzin var dog godt nok til at blive ansat i Fodboldklubben Rusb. Her hedder han bare “Zoko”. Han har opgivet at lære de meget provinsielle udborgere hér at udtale hans fornavn — der selv i Szogoz er særpræget — ligesom han ikke længere gider at bøvle med at fortælle dem, hvor han kommer fra. Bortset fra det trives Zoko i provinsbyen og -klubben. Han mødes gladeligt med lokale sponsorer og er til stede ved begivenheder som traktortræk på dyrskuepladsen.
Zoko lavede sammen med klubledelsen en treårsplan, der skulle føre klubben tilbage i den bedste række. Allerede det andet år vandt klubben den næstbedste række. De forsigtige bønder lavede en ny plan, der gik ud på overlevelse, selvom de drømte om internationale kampe. Sæson 35 blev dog katastrofal og klubben endte på sidstepladsen. Så var det ikke sjovt længere, og klub og træner valgte at gå hver til sit. Zoko tog imod tilbuddet om at blive træner hos den anden nedrykker, Innanæs B47.
Privat
Den fraskilte szogozianer har siden foråret 36 dannet par med den 11 år ældre forretningskvinde og medlem af Innanæs B47s bestyrelse, skolborgeren Marie Helgasson.
Innanæs B47s hold sæson 37 | |
---|---|
Jørgen Quert 28 Max Jensson 33/TAR · Bjørn Thorssen 35 · Franz Oten 31 · *Emil Frederiksen* 32 Jonathan Mark 31/WEV · Johannes “Hø” Jensen 27 · Otto Ludwigsen 25 · Bertram Müller 20/QLX Robert Aliance 28/QLX · Mark Strand 19 Træner: Olavirzierz Zoko 52/SZO. Assistent: XXX Reserver: Jann Rissom 26 · Rune Kaspersen 26 · Marco Manzini 29, Nik Sørensen 25 · Torben Majgaard 27. |