Per Bro
Per Bro | ||
KLO | født 996 i Bangsted | mål |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-21 | IK Bangsted (am) | 2AM |
22 | The Ahtletich Belnickchester, WEV | M–P |
23 | Union Vosa, NOL | MCP–P |
24 | SK Frankie | |
25 | Juniors Boevinesãa, MÕE | |
26-27 | Stadiusmen Ba Novis, MSZ | M |
28-34 | Al-Quodis, FAM | M–2IC |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
23-25 | Klomarken A | 10/– |
Dommer | ||
sæson | forbund | obs |
35- | TIFOs Dommerskole |
Fodboldspiller fra Klomarken. Den store, brede målmand vogtede buret i provinshullet Bangsted, var netop blevet udlært smed og havde aldrig regnet med at skulle ud på fjerne fodboldarenaer. Men så kom IK Bangsted i den kloske pokalfinale. Godt nok tabte holdet til FK Strøet, men da denne klub også var blevet mester, kom Bangsted i Miseira Cup for Pokalhold. I semifinalen var provinsklubben millimeter fra en sensation, idet den kom ud i straffesparkskonkurrence mod selveste SpVgg. Sönig! Store Per Bro klarede to baringske skud, men klomændene brændte alle deres...
Flere profklubber havde spærret øjnene op, og det endte med, at Bro løb fra sin smedemester for at stå på mål for The Ahtletich, hvor også klubkammeraterne Per Golliath og Steen Krestensen fik kontrakt. Klubben vandt the double i de tre bangstedboers første år, hvorefter Bro skiftede til Union Vosa med hvem han vandt Miseira Cup for Pokalhold. Pudsigt nok vandt Per Golliath og Steen Krestensen samme trofæ året efter med Truå fB, og senere kom Steen Krestensen til at spille for Union Vosa. Da var Per Bro dog for længst væk igen, for trods holdets internationale titel var hans indsats ret kritiseret i Nolaere, og selvom han samme sæson var debuteret på landsholdet, fyrede Union Vosas ledelse ham.
Ved TIFO Gold Cup 24 stod Per Bro i to af Klomarkens tre kampe og var førstevalg på landsholdet fra 23 til 25.
Efter i sine seks profår at have spillet for fem klubber i fem lande blev Bro hyret af Al-Quodis, og denne station skulle vise sig at blive den bedste i hans karriere. Han havde det som blommen i et æg og blev her i syv år, hvor han oftest skiftedes med Carlo Lorti til at vogte buret.
I sommeren 34 fik han to-tre tilbud fra kloske klubber, og han var så lang tid om at beslutte sig for, hvad han ville, at hans tilmelding til dommeruddannelsen først tikkede ind på Dommerskolens fax få minutter før deadline.