Perss Lörviselmen

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Perss Lörviselmen
MSZ født 2 vhalf
Klubber
sæson klub titler
-23 MU Najak (am)
24 Eendracht Kluij M
25-26 Craba FC, COL MCP–P
27-28 Binni US, COL M
29-36 Eendracht Kluij (*31) 2NBC–6M–P
Landshold
sæson landshold LK/m
24-31 Molszari A 43/11

Fodboldspiller fra Molszari. En fremragende, om end noget humørsyg, fløjspiller — og en særling af en person.

Da han i 31 havde været anfører for Eendracht Kluij i ét år, afgav han bindet og stoppede samtidig på landsholdet. Selv sagde han: »Nu har jeg prøvet det, så jeg stopper på toppen, frivilligt.« Holdkammerater har dog sagt, at farvellet til landsholdet og i hvert fald afgivelsen af klubanførerbindet til Pieter Routezij skete på grund af uoverensstemmelser med trænerne, fordi anførerværdigheden var steget Lörviselmen til hovedet. Enkelte har endda sagt, at han var begyndt at stille særlige krav så som at have sit eget omklædningsrum. På baggrund af disse udtalelser har atter andre — ikke medspillere, men psykologer og journalister — ment, at Lörviselmen led af et mindreværdskompleks og derfor havde trang til at booste sit superego, når han øjnede muligheden.

På banen var han stadig glimrende, men havde indimellem uventede deciderede offdage, som langsomt blev hyppigere. Desuden nægtede han i stigende grad at tale molliansk, hvilket ikke ligefrem gjorde det lettere at samarbejde og opretholde en anseelse hos Eendracht Kluij.

Perss Lörviselmen var fra 26 til 29 gift med en colliansk kvinde. Hverken hende eller deres to fælles børn, en søn og en datter, har han haft kontakt med siden. I 35 giftede han sig igen — med en kvinde fra Frecacón, som han havde mødt i den religiøse sekt, han tiltrådte året før.