Phil Bnollanford

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Phil Bnollanford
WEV født 4 halfback
Klubber
sæson klub titler
-25 Lanchester County (am) M
26-28 SC Sönig, BAL
29-34 Sporting Vavery Quisbee, LAR 2M−P
35-37 SpVgg. Sönig, BAL
Landshold
sæson landshold LK/m
26-36 Wevey A 75/12

Fodboldspiller fra Wevey — især i midt-30erne regnet for en af Miseiras bedste midtbanefolk. Den muskuløse mand med den yderst sparsomme, rødlige hårpragt er en meget fysisk spiller, som de færreste modstandere bryder sig om at skulle dække op eller i nærkamp med.

Bnollanford fik sin profopdragelse i SC Sönig, hvor han spillede i tre år, før SVQ købte ham. Opholdet her var på seks år, og i en alder af 31 vendte han for ikke mindre end 517 000 tilbage til Sönig — denne gang dog til SC’s rivaler SpVgg. Han siges at have fået en del tilbud fra Nexdomtaso, men kun at ville spille for de helt store klubber på det andet store fodboldkontinent. Og disse har åbenbart ikke meldt sig.

I Plint-slutspillet 36 scorede Bnollanford fire mål og delte dermed topscorerværdigheden med sin klubkammerat Fritz Kohl og med Eberhardt Innstadt fra sin tidligere klub SC Sönig, som han måtte se tage trofæet.

Det var i øvrigt i Nick Bobson Cup 25, at SC Sönig i sin tid fik øjnene op for ham. Efter at have vundet det weviske mesterskab var Lanchester County med unge Bnollanford som en af hovedmændene meget tæt på at slå Eendracht Kluij ud i indledende runde. Efter at have vundet med de sensationelle cifre 5:3 ude, tabte opkomlingene med ikke mindre spektakulære 3:6 hjemme!

Bnollanford scorede i sin debutlandskamp i 26 på sin gamle hjemmebane i Lanchester og har siden været fast inventar på de lysegrønnes midtbane.

Phil Bnollanford er enebarn, men har selv tre børn: James (“Jamie”, født 30), Petula (født 32) og Adrian (født 35). I 36 blev han separeret fra sin kone Audrey.