Roselta

Hovedstaden hedder Visitana.

Samfundsopdeling

Fra gammel tid er roseltanerne et stammefolk. Fra tid til anden har grupper udskilt sig som selvstændig stamme for siden at blive opslugt igen, ligesom grænseændringer i forbindelse med krige har ændret på strukturen.
Grundlæggende har der dog altid været tre lag i samfundet, nemlig
Drassatanerne – den herskende klasse bestående af krigsherrer og godsejere
Vukrafterne – typisk håndværkere, købmænd og soldater samt
Peasangerne – bønder og fiskere.
Desuden er der en gruppe klasseløse, som typisk er blevet kostet omkring som løsarbejdere på landet eller som tiggere og indfangne tvangsarbejdere. Denne klasse er ikke klart defineret og flyder til en hvis grad sammen med peasangerne.
Opstigning og klassefald er muligt, men kræver drastiske ændringer i ens liv. Mænd kan i princippet tage sig en hustru fra en lavere klasse uden det går ud over hans børn, mens kvinder kun kan gifte sig i egen klasse, hvis ikke hun vil udstødes. Børn født udenfor ægteskab og børn af enlige mødre falder typisk ud i bunden af klassesamfundet.

Den herskende klasse – drassatanerne

En gruppe slægter har gennem årene udgjort den herskende klasse, der har ejet godser og derigennem styret store grupper af undersåtter. Slægternes antal og navne er igennem årene varierende, da det altid har været muligt gennem rigdom og krigsbedrifter at blive optaget blandt de herskende klasser, ligesom man kan blive smidt ud efter politiske stride, hvor andre slægter overtager godserne, eller hvis man på grund af fattigdom må opgive sit gods.
Alle drassatanere ejer store jordområder og har pligt til at stille sig i spidsen for hærenheder. Det er således en kriger- og landbrugskultur, de står for. Op gennem 900-tallet har de dog også markeret sig som ledere af industrielle foretagender, selvom dette kun i mindre grad. Deres magt og indflydelse er reelt blevet udhulet gennen sidste halvdel af 900-tallet og i 0erne, 10erne og 20erne.
Dette samfundslag udgør kun omkring 1% af befolkningen.
Den politiske magt er samlet her. I Drassat mødes slægterne og drøfter roseltanernes anliggender. Overhovedet er Frota. Han udpeges af Drassat på livstid. Han tager sit slægtsnavn efterfulgt af nummer på slægtens Frota.

Frotaerne og Drassat

NB! Særlige artikler om Frota og Drassat

De enkelte frotaer og deres regeringsperioder samt sammensætningen af Drassat
637-646: Pap IV
xx
999-16: Pap VI - indgik Købmandsfreden i august 2 med skolborgerne og var dermed med til at tegne det moderne landkort i Nexdomtaso. Gik for at være moderat og åbnede landet mod omverdenen, og fik især et godt forhold til Ottorumles Krovla.
16-35: Arafazaz XXV
35-:Tonnash XIV

Borgerskabet - Vukrafterne

Denne klasse består typisk af håndværkere, købmænd, embedsmænd og underofficerer (oprindeligt de betalte soldater).
I 900tallet har denne gruppe øget sin indflydelse stærkt i byerne, og de lokale bystyrere har således også repræsentanter fra denne klasse.
Omkring 10% af befolkningen tilhører denne gruppe.

Underklassen – Peasangerne

Her fandtes traditionelt bønder og fiskere. Efterhånden som landet urbaniseredes kom en række af disse til byerne som industriarbejdere i slutningen af 900tallet.
Formelt set har de ingen magt. Der har gennem tiderne været oprør blandt peasangerne. En af de kendste lederskikkelser er Jottan Sunitz, der er Fader til sunismen.
Muligheden for opstigning er blevet bedre, men mange er stadig blot en forarmet underklasse, og det var først i 989 at der indførtes regulær undervisning for alle peasanger. Indtil da var 95% af dem analfabeter, og ifølge en undersøgelse fra 22 er der stadig omkring 40% analfabetisme på landet.
De udgør omkring 70% af befolkningen.

De klasseløse

Desuden er der en gruppe klasseløse, som typisk er blevet kostet omkring som løsarbejdere på landet eller som tiggere og indfangne tvangsarbejdere. Denne klasse er ikke klart defineret og flyder til en hvis grad sammen med peasangerne. De udgør 15-20% af befolkningen.
En undtagelse er dog omkring 1% af befolkningen, som er fribønder. De er administrativt klasseløse, men de ejer deres egen jord og bor typisk i egne, der i perioder har været under skolsk overherredømme.

Geografi

Bjergrigt med smukke og frodige dale og mange floder. Rigtig mange af dalene er befæstede med borge og fæstningsanlæg, og der er altid mindst et gods i hver dal. Egnene tættest på Visitana har aldrig været besat, og efterhånden som krigene mod skolborgerne tog til, blev det roseltanske kerneland mere og mere befæstet og uindtageligt.
Der produceres en bred vifte af landbrugsprodukter. Man er selvforsynende med korn og grøntsager, og der holdes både kvæg, svin og geder. Desuden er der i et vist omfang jagt på vildt i de store skovklædte bjergsider. Endelig fiskes der i floderne fra pramme og med udsat garn. Det højt udviklede landbrug og fiskeri har også en større produktion af vin.

Provinser og administrative enheder

NB! Områder der har siftet i forbindelse med krige - Tarmes

Borgerkrigen i 30-36

Opdeling i 3-4 fronter: - Traditionel Frota-styre - Moderne Frota-styre med konstitutionelt monarki - Borgerligt oprør - Sunistisk oprør - oPRØRE med NyTid, m.v. som forbilled

Krige mod skolborgerne

Henvis til bl.a. Lillekrigen

Udenrigspolitik efter 980 (krigene?)

- Forhold til Skolborg efter 1 - Forhold til Trokollonne og Tarmes - Forhold til Friholcanso - Samarbejde med Ottorumle - Resten af verden

Spiller Alexander Seuzos evt. en rolle?