Roland Weiss
| Roland Weiss | ||
| BAL | født 0 | T midt |
| Klubber | ||
| sæson | klub | titler |
| -25 | SpVgg. Sönig (am) | MCP−PT–4M−2P |
| Landshold | ||
| sæson | landshold | LK/m |
| 21 | Baringers Land U | 2/0 |
| Træner | ||
| sæson | hold | resultat |
| 26-30 | Baringers Land U (am) | 33 (25- 3- 5) |
| 31-33 | Baringers Land A (trio) | 35 (21- 3-11) |
| 34-35 | Coslavijask A | 17 ( 6- 2- 9) |
| 36-37 | Boldfix, EIG | M |
Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Baringers Land. Roland Weiss var et stort talent hos SpVgg. Sönig, men blev aldrig professionel spiller. Blandt andet blev han bremset af en tilbagevendende skade. Det er ikke helt klart, om det var denne eller hans indignerethed over ikke at have fået profkontrakt, der gjorde, at han stoppede i en meget ung alder og i stedet helligede sig trænergerningen.
Roland Weiss er en ambitiøs personlighed, og hans temperament og trang til enerådighed falder ikke altid i god jord. Efter fem år som succesfuld træner for Baringers Lands U21-landshold, hvor det var blevet til sølv i den første Plaque de Jeunesse og en helt fantastisk statistik, erstattede han fra sæson 31 den både guld- og sølvrandede “R-Trio”s ene R, Uwe Reihardt, og dannede dermed “Das neue R-Trio” sammen med Tino Rahmburg og Tom Reihning. Mens sidstnævnte er et meget fåmælt gemyt, har Rahmburg et temperament, der ligner Weiss’, og i løbet af sæson 33 var forholdet mellem de to begyndt at knage i fugerne.
Til Weiss’ fortrydelse blev det Rahmburg, der efter TIFO Gold Cup 33 alene fik til opgave at føre Baringers Land til TIFO Gold Cup-titlen på hjemmebane i 36.
Weiss havde håbet på i stedet at få job som cheftræner for en klub i Baringer Prof-Liga, men tilbuddet, der landede i hans postkasse, var fra det coslaviske fodboldforbund, der ville have ham til endelig at føre sit landshold til et verdensmesterskab for første gang siden det var vært i 19. Baringeren tyggede på tilbuddet og sagde så ja til denne nye udfordring, men ville kun have en toårig kontrakt.
Da det ved udløbet af de to år så yderst tvivlsomt ud, om Coslavijask ville kvalificere sig, sagde han ja til et tilbud fra den ambitiøse eigalandske klub Boldfix fra Langborgø, der netop havde kvalificeret sig til de internationale kampe. Stjernerne på holdet er få, men han fik glæde af anfører Jesper Borre og ikke mindst landsholdsangriberen Henrik Hullesen. Og holdet tæller også U21-landsholdsspilleren Lasse Steen-Hansen, den ralbjergensiske reservelandsholdsmålmand Kurt Nielson og Eigil Carlsen, der gjorde det godt på Langborg Amts U21-landshold. Opgaven for Weiss er at holde klubben blandt dem, der spiller internationalt, og så samtidig supplere truppen med 1-2 stjerner årligt. Allerede den første sæson gik det over al forventning. Et forholdsvis ungt hold gik uimponeret til opgaven og tog til alles overraskelse mesterskabet!
Roland Weiss’ ambition på sigt er stadigvæk at blive træner på højeste klubplan eller for sit hjemlands A-landshold.
| Boldfix hold sæson 37 | |
|---|---|
| Kurt Nielson 28/RAL Flemming Hasborg 23 · Mark Olsen 30 Niels Tornemann 32 · Åge Ruthermouth 27 · *Jesper Borre* 28 · Flemming Bolt 24 Eigil Carlsen 26 · Janus Gertsen 20 · Henrik Hullesen 27 Lasse Steen-Hansen 20 Træner: Roland Weiss 37/BAL Reserver: Mads Bryllingeaa 19 · Karl Fri 18, Jesper Vernersen 19 · Nikos Malixaz 32/TRO, Ole Bygveen 30/UDB · Kræn Sildefiskersen 30/RAL, Simon Henriksen 23, Eli Olsen 31. |
