Slim Areman

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Slim Areman
WEV 978 (Gollsea) – 38 T
Træner
sæson hold resultat
18-20 Go On Gollsea (am)
21 FC Gollsea (am)
22-23 Go On Gollsea (am)
24 Sporting Vavery Quisbee, LAR (ass., am.)
25 Sporting Vavery Quisbee, LAR (ass.) P
26 Gollsea Rovers (amklub)
27 FC Vunirse, ARN (amklub)
28 Bieffield United, LAR
29 Overwind FC, LAR
30 Tarmes A

Fodboldtræner fra Wevey. Før Areman trådte ind i fodboldens verden, havde han trænet både ishockey-, bandy-, cricket- og håndboldhold med svingende resultater. Hans største triumf var at vinde den laranweviske pokal i cricket i 14.

Efter en elendig sæson med Go On Gollseas håndboldhold blev træneren af klubledelsen stillet over for valget mellem at overtage klubbens nystartede fodboldhold eller finde sig en anden klub. Areman valgte det første. Han kendte ikke meget til fodbold, men havde set et par opvisningskampe af den i Chanalia dengang spæde sport og var fascineret af den. Areman blev aldrig nogen synderlig god fodboldtræner, men i 23 rykkede Go On op i Weveys bedste række med ham ved roret, hvorefter SVQ engagerede ham som assistenttræner for sit profhold.

Weveyeren blev dog hurtigt træt af at spille andenviolin og vendte derfor hjem til Gollsea, men rykkede ned med Gollsea Rovers, hvorved hans første år i klubben blev hans eneste. Efter et enkelt år i Arnytrace landede Areman via to reamatøriseringer med larnesiske klubber i Tarmes, hvor forbundet mente at kunne bruge ham som A-landstræner.

Da Roselta i november 30 invaderede landet, blev Areman sat i fængsel for ikke at have fulgt besættelsesmagtens anvisninger. Han blev løsladt i februar 34 som en knækket mand — de tre år i fængsel havde nedbrudt ham psykisk. Selvom BURF satte ham på en særlig livsløn og gjorde ham til medlem af sin kongres, tog Areman tilbage til sin hjemstavn for at lade sig indlægge på et nervesanatorium. Hans eneste frænder var broderens familie, men på sanatoriet blev Areman og en kvindelig medpatient forelskede, og de giftede sig i april 35, kort efter at de begge havde ladet sig udskrive.

Flere af konen Lornas slægtninge var udvandret til Krovla, og da Slim Areman i august 36 alligevel ville rejse over for at deltage i BURFs kongres for første gang, fulgte parret eksemplet og flyttede til Nexøborg-forstaden Hæsbæk. Eftervirkninger af fængselsopholdet i form af mareridt og indimellem anfald af paranoia forhindrede stadig Areman i at genoptage trænergerningen på et seriøst plan.

Men en dag ringede en journalist fra en eigalandsk tv-station. Han havde brug for Aremans erfaring i de typisk chanalske sportsgrene i forbindelse med en programrække om forskellige sportsgrenes historie og udvikling. Slim Areman døde af hjertestop — formentlig fremskyndet af hans daglige nervemedikamenter — i marts 38 under optagelserne af det tredje og sidste af de programmer, han skulle medvirke i.

Organisatoriske tillidsposter

feb.34-38: Medl. BURFs kongres