Tamano
Tamano | ||
Miguel Frederico Jesus Maria Tamano | ||
QUE | født 2 i Bulumens | mål |
Klubber | ||
sæson | klub | titler |
-26 | Sporting Bulumens (am) | |
27-29 | Espresso Bulumens | |
30-34 | Coast City Rovers, COC | |
35 | SF Vingby, KLO * | |
36-37 | Craba FC, COL | |
Landshold | ||
sæson | landshold | LK/m |
25-35 | Questo A | 50/– (28*) |
Fodboldspiller fra Questo — en målmand af international klasse. Tamano er 1,98 høj, hvilket er meget sjældent for en questoneser, og ser ud til at være lige så bred. Hans ukuelige selvtillid har klart gjort ham til chefen på landsholdet, hvor han er anfører. I Questo har Tamano nærmest gudestatus.
Samtidig er han lidt af en excentriker, eller måske bare en spasmager — således erklærede han inden TIFO Gold Cup 33, at han regnede med at være langskægget, når slutrunden var ovre, idet han ville lade sit skæg gro, indtil han lod et mål gå ind…
Ved træningen under IJO-legene i august 33 pådrog Tamano sig flere skader ved en højst uheldig hændelse, da den store mand under en redning ramte den ene målstolpe så voldsomt, at overliggeren faldt ned over ham. Landsholdet, men ikke mindst C.C. Rovers, måtte undvære sin førstemålmand det meste af sæsonen. Først i slutningen af marts var Tamano klar igen, men hans fysiske styrke og jernvilje gjorde, at han var tilbage med næsten fuld kraft og dobbelt iver. Overraskende nok forlod Tamano Alouang ved samme sæsons afslutning, idet hans gamle holdkammerat Michael Boning hentede ham til nyprofessionelle SF Vingby som anfører.
I hans kontrakt med klubben stod der, at han havde fri til kvalifikationskampe, medmindre SF Vingby skulle spille pokalkampe eller lignende. Derfor tog han i april og igen i maj hjem til Alouang for at føre sit hold an i finalepuljen om kvalifikation til TIFO Gold Cup 36. Den anden af disse kampe — Tamanos landskamp nummer 50 — blev yderst dramatisk, og blandt andet måtte målmanden forlade banen med en udvisning og stå over med karantæne i de to følgende kampe.
Det er ikke den eneste gang, den egenrådige keeper har dummet sig. I sommeren 35 var han til møde hos Roda Strøet, der netop havde kvalificeret sig til Plint-slutspillet, for at skrive kontrakt. Han stod øverst på ønskelisten hos træner Søren Syderup, der selv er tidligere topmålmand. Men Tamano mødte op med en primadonnaattitude og urimelige krav og blev smidt på porten af de både forbavsede og skuffede Roda-forhandlere. Questoneseren var nu i reel fare for ikke at finde nogen arbejdsgiver, idet hans klub SF Vingby var rykket ned og dermed reamatøriseret, men da han nærmest var på vej tilbage til Questo for at finde sig en amatørklub, blev han kontaktet af den nyprofessionelle traditionsklub Craba FC, med hvem han så underskrev en toårig aftale.