Forskel mellem versioner af "Bernhard Weinzer"

Nuværende version fra 14. jul 2022, 15:29

Sportsdirektør og tidligere fodboldspiller fra Szogoz, som til og med den 14. marts 34 var baringsk statsborger. Faderen er arkitekt for et baringsk firma, blev i 10 udstationeret i Gorle, og siden er familien blevet hér.

Mangeårig målmand i Way Gorle

Bernhard Weinzer var som blot 20-årig målmandsreserve for Way Gorle, da klubben første gang vandt Miseira Cup for Pokalhold. Selvom han ikke spillede en eneste kamp dèn sæson har han således været med til at vinde samtlige klubbens titler, i alt 21, hvilket er verdensrekord. 12 af dem er nationale mesterskaber — denne verdensrekord deler han med sine klubkammerater Peter Weinzer (hans lillebror), Zkezre Melzaw og Wlodzimierz Wibili. Sidstnævnte har dog “kun” har vundet 9 af sine med Way Gorle. Desuden er Bernhard Weinzer en af de få, der har spillet for to forskellige landshold.

Profkontrakt fik han i 25, hvor han var reserve for Grzegorz Radnicki. Pudsigt nok var det netop dét år, han kom på Baringers Lands landshold. Han spillede endda alle holdets tre kampe det år, og Sepp Rahn var således væk fra pladsen i to år, da Baringers Land i 24 slet ingen officielle landskampe spillede.

Da Radnicki et år efter gik af, blev Bernhard Weinzer førstemålmand hos Way Gorle, hvilket han har været siden — uomtvisteligt, bortset fra under World Cup 26, hvor Chuck Jackson spillede hele holdets anden kamp, officielt fordi Weinzer var skadet, men reelt fordi han havde haft nogle uoverensstemmelser med træner Plombachr. I den tredje kamp blev Jackson desuden indskiftet, denne gang fordi Weinzer faktisk havde pådraget sig en småskade. Bortset fra denne “gæste”optræden samt perioder af sæson 27 formåede hverken Chuck Jackson eller nogen anden målmand hos Way Gorle aldrig at true Weinzers position.

Baringers Lands landshold

I sæson 29 og 30 var han med syv kampe den mest anvendte landsholdsmålmand for Baringers Land. Det skyldtes mest, at landet som titelforsvarer var automatisk kvalificeret til TIFO Gold Cup 30 og skulle teste flere af sine mange gode keepere. Weinzer kom med i truppen, men da Sepp Rahn fik sit andet gule kort i semifinalen og derfor havde karantæne i finalen, faldt valget på Michael Von Törn. Weinzer havde i årevis fundet sig i at være reserve efter uomstødelige Sepp Rahn, men utilfredsheden begyndte at ulme i ham, da han ikke fik lov at erstatte ham i denne vigtige kamp. Det gjorde det ikke bedre, at baringerne tabte 1:5 og Von Törns indsats blev kritiseret. Weinzer følte, at han med sin erfaring kunne have gjort det bedre og burde have stået. Dette synspunkt offentliggjorde han dog ikke på det tidspunkt.

Szogoz’ landshold

Det gjorde han til gengæld tre år senere, da han end ikke blev udtaget til slutrundetruppen til Trokollonne. Samtidig tog han konsekvensen og søgte szogoziansk statsborgerskab — og den 15. marts 34, dagen efter han havde fået sit nye pas, debuterede han på Szogoz’ landshold. Lillebror Peter, der er født i 3, var på det tidspunkt ikke længere landsholdsaktuel, og de har således ikke spillet sammen på landsholdet. Til gengæld har de som det eneste brødrepar i verden spillet mod hinanden i en landskamp: i en træningskamp i 29 vandt Baringers Land med storebror Bernhard på mål 2:1 over Szogoz med Peter Weinzer i startopstillingen. Kampen fandt sted, hvor ellers?, i Gorle!

Assisterende sportsdirektør i Way Gorle

Bernhard Weinzer havde egentlig kontrakt til og med sæson 37, men valgte efter 36 at stoppe som spiller. Han blev straks flettet ind i klubbens ledelse, i første omgang i en stilling som assisterende sportsdirektør.