Juni 33

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i juni 33.

Stjerner i tågen III — Ivan Milianovic

TSV Derssen blev professionel fra sæson 31. Den tidligere krovlanske landstræner Jan Kluntby var manden, der skulle få det bedste ud af holdet — dengang med blot seks profspillere. En af dem var coslaven Ivan Milianovic.

Holdet overrumplede alt og alle. Det blev nr. 2 i Baringer Prof-Liga og var kun ét mål fra at slå SVQ i ALFA Cup-semifinalen. Det var starten på Kluntbys “anden sommer” — og på Milianovics første.

Milianovic startede i OFK Sumsar, men blev i sæson 22 prof i FC Vicoj. Via Lörings FK kom han tilbage til OFK Sumsar i sæson 24, hvor klubben vandt Nick Bobson Cup. Siden har Milianovic spillet i Seniors Buenos Caire, CF Pez, FC Chium og nu TSV Derssen, hvor hans kontrakt løber til 35. Før TSV Derssen har han ikke været i en klub mere end to sæsoner i træk.

Milianovic har altid været en glimrende allroundmidtbanespiller, der især er kendetegnet ved sit usædvanligt uselviske spil. Han vil hellere spille bolden fremad via ti mellemstationer end ved soloture.

At han først nu, med TSV Derssens bragende succes, er blevet en stjerne, skyldes konkurrencen med andre coslaviske midtbanefolk. Store spillere som Raban Belivo, Milan Sustovic og Brasko Pormic har altid bragt sig mere i fokus. Milianovic har også konkurreret om pladsen med sin bedste ven Dragan Rosconovic, der nu er dommer. De to har i øvrigt været klubkammerater — i fem forskellige klubber — i hele Rosconovics karriere, pånær én sæson!

Den uundværlige støtte for TSV Derssen er 32 år. Han blev først fast mand på landsholdet i sæson 31. I en alder, hvor de fleste er i deres fodboldefterår, er Milianovic kommet ud fra sit hi.

Brück mod Brück mod Brück

fra KuriosumKassen (af Fredéric Petit)

Farvandet Trinienstrohm skiller Trinienland og øen Flies. Øens største by ligger ved broen over Trinienstrohm og hedder derfor Brück. Brück har tre klubber i BOFVs liga: FC, VfR og Wacker.

I sæson 29 rykkede VfR Brück ud af den fineste række, mens Brücker FC og Wacker Brück lå og rodede i BOFVs laveste række, svarende til 4.division. Men i den netop afsluttede sæson befandt alle tre hold sig i 1.Unterliga Ost (3. division). Og sammen med Krasserer SV lå de alle og kæmpede om to oprykningspladser til 2.Baringer Liga!

Det endte med fuld gevinst til Brück — nærmest for fuld. De tre Brück-klubber besatte nemlig de tre øverste pladser i slutstillingen. Sorteper blev Wacker, hvis tredjeplads ikke er nok til oprykning. Rækkens vinder blev VfR, blot én sæson efter at klubben rykkede ned. VfR bliver fulgt op i 2.Baringer Liga af Brücker FC, der faktisk har spillet en enkelt sæson i den fineste række, tilbage i 22.

Klar til Plint-slutspil

Fuld gevinst for Baringers Land, halv gevinst for Klomarken og nul gevinst for Collo. Status efter kvartfinalerne i ALFAs ny klubturnering, Plinten.

1.FC Baringers Stadt, der tidligere har været nærved-og-næsten i ALFA Cup-sammenhæng, udraderede OL Skovly med 6:0 og 4:1. Og TSV Derssen slog uden problemer Club Sio. Dermed fik TSV Derssen, der for to år siden var ét mål fra ALFA Cup-finalen og i år var den eneste trussel mod SV Weinersbrücks mesterskab, sit internationale gennembrud.

Outsideren i næste års sluspil om Plinten er afgjort Koleraine Nogelse. Efter 2:2 hjemme mod Binni US overraskede klubben ved at vinde 3:2 på 120 dramatiske minutter i Binni. Klart en streg i regningen for det ambitiøse BUS-hold.

Sluttelig vandt UD Vile Bance duellen mod CF Triñe. Mõevaleserne har vist en helt fantastisk kampgejst i Plinten. I 2.runde vendte de et 1:4-nederlag på hjemmebane til en 6:1-sejr efter forlænget spilletid hos Truå fB. Og hér i kvartfinalen vandt UD 4:0 hjemme efter at have tabt 1:4 i Triñe!

Det bliver interessant at følge de fire klubber spille internationalt samtidig med deres respektive hjemlige turneringer i næste sæson.

Way bestiger tronen igen

»Grenda, Grenda, Grenda…« lød det taktfast fra de begejstrede Way-tilhængere. Dagens mand var den dobbelte målskytte, blot 20-årige Rzigriez Grenda.

Men helt amok gik tilhængerne, da hans 18 år ældre angrebskollega Rabzgorz Smolarek — som noget helt usædvanligt i fodboldverdnen — modtog Nick Bobson Cup-trofæet først i stedet for den egentlige anfører, Zbigniew Labiek, der efter slutfløjtet havde givet sit anførerbind til Smolarek. Szogoziansk fodbolds grand old man takker af med NBC-sejren. Og med sit mål til 2:0 i det 53. minut.

Forud var gået en jævn første halvleg, hvor FC Sõa holdt godt igen mod favoritterne fra Gorle. Alligevel slap Albert Jönneborg igennem otte minutter før pausen og scorede til 1:0.

Efter dette og Smolareks mål overtog Way kampen. FC Sõa kunne takke anfører Manuél i målet og den apratiske libero Kaireros Klikes for, at stillingen holdt indtil 20 minutter før tid.

Da tog pokker ved lynhurtige Rzigriez Grenda. Han løb fire mand over ende og passerede Manuél til 3:0. Way-spillerne var stadig i gang med at juble, da Jui Jipiléz fik pyntet til 3:1.

Men det var ikke nok til at skabe spænding. Way fortsatte sit gennemarbejdede powerplay, og Grenda kronede sin og holdets indsats ved at heade et hjørnespark ind til 4:1 i det 81. minut.

Da Rabzgorz Smolarek under kolossal jubel havde modtaget trofæeet, gik han forbi flere af sine medspillere og rakte pokalen videre til en overrasket Grenda som den første, som et symbol på, at generationsskiftet var sikret.

Efter sejrene i 22 og 26 tangerer Way Gorle nu Eendracht Kluijs tre NBC-titler. Desuden er klubben efter sit ottende mesterskab i træk og tiende i alt ene om rekorden i nationale mesterskaber i Miseira. Både i træk og i alt.

Trods Ways triumf var FC Sõas træner Jørgen Bullus midtpunktet for den efterfølgende pressekonference. For første gang i syv måneder mødte Bullus op for pressen.

Han har nægtet at udtale sig, fordi sultne journalister siden hans tiltrædelse ved sæsonstarten nærmest kun har interesseret sig for Jørgen Bullus som bror til tidligere BURF-præsident Lasse Bullus i stedet for som fodboldtræner.

Ved pressekonferencen sagde Bullus blandt andet: »Selv da vi blev mestre, gravede I videre uden for fodboldbanen. Men nu er vi nummer to i Miseira. Skriv hvad I vil om mig, men ros i hvert fald mit hold. Spillerne og spillet fortjener det.«

Weinzer vil stå for Szogoz

Nick Bobson Cup-vinder Way Gorles målmand Bernhard Weinzer er ikke med i Baringers Lands 22-mandstrup til Trokollonne 33. Det er han så fortørnet over, at han nu søger szogoziansk statsborgerskab.

Weinzer har spillet sin bedste sæson nogensinde og regnede selv med at blive andetvalg mellem stængerne i Trokollonne efter Sepp Rahn. Men Das neue R-Trio foretrak at tage Michael Von Törn og Christian Wenix med til slutrunden. Og det er især valget af Wenix, der har gjort Weinzer utilfreds. Wenix er nemlig kun 2./3.målmand i Vinkins FK i Udborg!

Bernhard Weinzer kan se frem til at få statsborgerskab inden for et års tid. Han er opvokset i Gorle som søn af en arkitekt, der er udstationeret for et baringsk firma. Lillebroderen Peter, der aldrig har været på det baringske landshold, men på Szogoz’, fik statsborgerskab i 27.

Både Bernhard og Peter har altid spillet i Way GorleBernhard havde planer om at finde en klub i Baringer Prof-Liga efter sommerferien, men nu vil han blive i Way og satser i stedet på tillige at vogte målet fast for sit egentlige og snart officielle hjemland.


FEK TIFOs kongres i Josfilby artikel

UDB Månedens fodbold-profil: Wilfried von Höner spillede fodbold i hemmelighed Den rige Martin Skol von Höners sønner måtte kun spille voldbold og skulle i øvrigt passe deres skolegang. Sådan var betingelserne for Innanæs SF anfører og veteran, Wilfried von Höner. Han er af meget fornem herkomst og nedstammer på faderens side i lige linie fra kong Udvard den 3., der regerede fra 715 til 766. Familien lever af aktier og lignende, men har ingen adelstitel og er dermed ikke berettigede til nogen form for kongelige privelegier. Martin von Höner er ansat i udenrigsministeriet med titel af diplomat. Efter sigende havde den weisserlandsk fødte mor mere forståelse for Wilfried, men da han direkte efter gymnasiet valgte at blive professionel fodboldspiller, slog faderen hånden af ham. De blev dog venner igen i 23, og pludseligt blev faderen så interesseret i fodbold, at han i 24 lod sig indvælge i Innanæs SFs bestyrelse, hvor han har siddet siden. Wilfried har været med til at vinde alt, hvad klubben har vundet: Tre mesterskaber, tre FKcup'er, tre BURF-cup'er og en enkelt Visites Cup. Wilfried blev kaptajn for Innanæs SF som kun 21-årig i sæson 22/23. Han har aldrig spillet på landsholdet, men fik i pressen prædikatet "den bedste spiller, der ikke er på landsholdet". Da han fik buddet før GC'33 takkede han nej. Lillebror Gerhard von Höner er også professionel fodboldspiller.


Nyheder
januar 30 · februar 30 · marts 30 · april 30 · maj 30 · juni 30 · juli 30 · august 30 · september 30 · oktober 30 · november 30 · december 30
januar 31 · februar 31 · marts 31 · april 31 · maj 31 · juni 31 · juli 31 · august 31 · september 31 · oktober 31 · november 31 · december 31
januar 32 · februar 32 · marts 32 · april 32 · maj 32 · juni 32 · juli 32 · august 32 · september 32 · oktober 32 · november 32 · december 32
januar 33 · februar 33 · marts 33 · april 33 · maj 33 · juni 33 · juli 33 · august 33 · september 33 · oktober 33 · november 33 · december 33
januar 34 · februar 34 · marts 34 · april 34 · maj 34 · juni 34 · juli 34 · august 34 · september 34 · oktober 34 · november 34 · december 34
januar 35 · februar 35 · marts 35 · april 35 · maj 35 · juni 35 · juli 35 · august 35 · september 35 · oktober 35 · november 35 · december 35
januar 36 · februar 36 · marts 36 · april 36 · maj 36 · juni 36 · juli 36 · august 36 · september 36 · oktober 36 · november 36 · december 36
januar 37 · februar 37 · marts 37 · april 37 · maj 37 · juni 37 · juli 37 · august 37 · september 37 · oktober 37 · november 37 · december 37
januar 38 · februar 38 · marts 38 · april 38 · maj 38 · juni 38 · juli 38 · august 38 · september 38 · oktober 38 · november 38 · december 38
januar 39 · februar 39 · marts 39 · april 39 · maj 39 · juni 39 · juli 39 · august 39 · september 39 · oktober 39 · november 39 · december 39
januar 40 · februar 40 · marts 40 · april 40 · maj 40 · juni 40 · juli 40 · august 40 · september 40 · oktober 40 · november 40 · december 40
januar 41 · februar 41 · marts 41 · april 41 · maj 41 · juni 41 · juli 41 · august 41 · september 41 · oktober 41 · november 41 · december 41
januar 42 · februar 42 · marts 42 · april 42 · maj 42 · juni 42 · juli 42 · august 42 · september 42 · oktober 42 · november 42 · december 42