Det xx. officielle fodboldmesterskab i Skolborg.
Årets resultater
I den bedste række var der ikke de store overraskelser. Ulverød blev atter mestre med en lille margin til udfordrerne fra Gaffelborg UB og lidt større til de ambitiøse ftra Quick Jylksted, der således fik bronze. I bunden landede Båstad eftertrykkeligt med afstand til nr. 7, og kun pga. omlægninger i turneringen vil klubben forblive i den bedste række endnu en sæson.
Overraskelserne falder derimod på stribe efter hinanden i den næstbedste række, der blev vundet af amatørerne fra Op/Øst Gaffelborg (som ikke kan rykke op, da de er en del af Gaffelborg UB), og endnu mere overraskende blev Oppborg UB med et ungt og ambitiøst amatørhold med 3 amatørtrænere sensationelt nr. 2 og rykker derimod i den bedste række.
Længere nede lykkedes det nedrykkerne Stans med minimal margin at sikre sig genoprykning til 2. division, og fra den ny Sydserie blev det Lille Brurran LK med borgmestersønnen Claes Bjørnsson og meget medieomtale gennem hele sæsonen, der rykkede op i 3. division.
I pokalturneringen bragede Ulverød sammen med gaffelborg UB i første runde. Det blev til sejr til Ulverød, men i Gaffelborg UB kunne man så glæde sig over, at både Op/Øst Gaffelborg og Centrum Gaffelborg gik videre fra runden.
I anden runde var det mest opsigtsvækkende de 2 første divisionsklubber Lavon og Quick Jylksteds tociftede måltal i deres sejre med lavere rangerende klubber. I tredje runde var topkampen mellem Lavon og Ulverød, hvor de senere mestre måtte se sig slået.
Den ene semifinale var et rent Jylksted-opgør, hvor oprykkerne fra Jylksted UB måtte se sig slået komfortabelt af sæson 34s sølvvindere fra Quick Jylksted, mens Lavon lidt overraskende måtte se sig slået af nedrykkerne, 2. divisionsklubben Nisby.
Det gjorde, at Quick Jylksted måtte drage til Nisby for at spille en finale, der blev overraskende svær for dem, og hvor de kun vandt med 1:0 i den forlængede spilletid.
Hos damerne genvandt Ulverød mesterskabet i Gaffellandets Kvindeliga. Egentlig var det planen, at SBU skulle overtage ligaen og lave en national og officiel liga, men da man fra både TIFO og BURF er tøvende med at tage kvindefodbolden op, så tøver SBU nu også.
Årets spillere i 1. og 2. division
SBU har udpeget Göran Simonsson som årets spiller i 1. division og Joakim Lind som årets spiller i 2. division.
Ny turneringsstruktur - implementering #1
Fra og med sæson 35 begynder SBU at implementere en ny turneringsstruktur, hvor målet er en landsdækkende 1. division, 2. division og 3. division med 12 hold hver og op- og nedrykning af 2 hold mellem divisionerne, mens de 2 nederste i 3. division skal spille en kvalifikationsturnering med vinderne af de regionale ligaer.
Fremover kan deciderede 2. hold højest spille i 3. division, og klubber, der er med i en UB-sammenslutning, kan højest spille i 2. division.
Samtidig indføres en pokalturnering mellem de 32 højest placerede klubber i de 3 divisioner og helt uden seedning. Eneste seedning er, at det lavest rangerende hold altid har hjemmebanefordel; der spilles kun én knald eller fald kamp i hver runde.
De små klubber rundt omkring i landet har været rasende. Godt nok medfører den ny struktur mulighed for oprykning for lavere rangerende klubber, men de føler stødt langt ud af de fine selskab.
I praksis betyder omstruktureringen, der går over 2 sæsoner, at der ikke er nedrykning fra 1. division i sæson 35 og 36.
Landsdækkende divisioner
Regionale divisioner og serier
SBU Pokalen
Finale i Nisby
Nisby – Quick Jylksted
0:1 efs.
Damer - Gaffellandets kvindeliga
Slutstillinger i Skolborg |
|
19 · 20· 21 · 22 · 23 · 24 · 25 · 26 · 27 · 28 · 29 · 30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 · 36 · 37
|