Borgerkoalitionen, FEK: Politisk parti stiftet i 2 som et borgerligt anti-krigs parti og et moderne højrefløjsparti af fabrikant Peder van den Kult.
Partiet kom allerede i parlamentet i 4 og deltog i Fire-plus-Tre regeringen fra 4 til 6, hvor partiets 2 parlamentsmedlemmer havde charcherposter. Partiet voksede til 3 mandater ved valget i 6, men i skuffelse over ikke at blive indbudt til at fortsætte regeringssamarbejdet forlod Peder van den Kult politik, og overlod lederskabet til Nicolai Rytlinger, der skabte respekt omkring partiet lige indtil han trak sig ud af politik i 32.
Var med i Spinat-Olsens regering fra 20 til 22.
I 32 valgtes den 37-årige bilforhandler Erik Hermansen til leder af partiet. Efter Fællesvalget i 34 havde partiet 11 mandater med de 7, der blev valgt på Den fekravfonlanske blok. Partiet indgik i Fællesregeringen.
Fra starten af 35 hed partiet Eigalands Borgerlige Folkeparti (EBF), og stillede op over hele Eigaland, hvor det fik 16 mandater. Ved denne lejlighed opslugte partiet de sidste rester af Den borgerlige-højre blok i Krovla. Jan Alfredsen blev herefter formand, og Erik Hermansen blev næstformand (35-40).
Eigalands Borgerlige Folkeparti deltog med 2 ministerposter i Tikantregeringen, bl.a. den populære tv-vært Eigil Rosengård, som fik den svære post som Minister for national samordning.
Partiet var meget tæt på spærregrænsen på 2% ved valget i maj 38, men måtte nøjes med 6 pladser valgt som enkeltmandater. Partiet fortsatte dog i Den Tredje Regering, men måtte nøjes med Eigil Rosengårds ministerpost.
Valget af Jan Alfredsen som formand og tilknytningen til Den borgerlige-højre blok, og dermed det politiske familieskab med Ottorumle, har til en vis grad gjort det svært for EBF at slå rigtigt igennem.
Hvis ikke direkte valg i 42, så opløsning eller fusion
