Fællesregeringen

Fællesregeringen, EIG: Efter Fællesvalget i 34, skulle der for en periode af ét år vælges en regering i det 710 mandater store Folkekammer fordelt på ikke færre end 24 politiske partier og blokke.
Guldregeringen i Krovla ved statsminister Ellen Guldhøj og Bjorks regerings statsminister Mads Bjork fra Fekravfonla, havde inden valget indgået en hemmelig aftale om i fællesskab at danne en meget bred flertals regering. Det var aftalt, at Ellen Guldhøj skulle være statsminister, nu hvor statsoverhovedet var Fekravfonlas konge, og Mads Bjork skulle være udenrigsminister.
Flere ledere tilsluttede sig i hemmelighed aftalen inden valget, bl.a. Jørgen Ryg fra Den Fekravfonlanske Blok, der til gengæld skulle være Sportsminister, Hans-Jørgen Meyer fra Socialt-Liberalt Centerparti, der skulle bevare sin handelsministerpost og desuden have endnu en ministerpost til partiformanden, Louise Smith, og Magnus Magnussen fra Den Socialistiske Blok, der krævede oprettelse af et socialministerium samt en passende ministerpost. Ved de endelige forhandlinger stillede Ellen Guldhøj krav om udelukkelse af både Eigalands Socialistiske Arbejderparti og Peder Holm fra National-Demokratisk Folkeparti.
Det endte med en regering bestående af 11 partier (mandattal i parantes): Den Demokratiske Union (91), Krovlas Liberale Parti (50), Bondepartiet (38), Socialt-Liberalt Centerparti (25), Borgerkoalitionen (11), Liberal Demokraterne (11), De Konservative (9), Fesøyer Folkemanur (7), Verdens Venner (6), Asger Aagaard (2) og Socialt Centrum (1) samt 3 blokke: Den borgerlige-højre blok (51), Den Royale Blok (35) og Midtsøgende Socialister (19).
Ifølge aftalen måtte der ikke nedlægges ministerier, og alene for at kunne tilbyde selv det mindste parti en ministerpost, blev der tværtimod oprettet en række nye ministerier, således at regeringen kom til at bestå af 21 ministerier:
• Statsminister: Ellen Guldhøj (62 år, KLP)
• Udenrigsminister: Mads Bjork (60 år, DDU)
• Minister for national samordning: Eigil Rosengård (56 år, Borg.-høj.)
• Finansminister: Ole Abel Jenke (52 år, BP)
• Justitsminister: Daniel Jospertsen (57 år, Roy.blok)
• Indenrigsminister: Magnus Magnussen (58 år, Midtsøgende Socialister)
• Handelsminister: Hans-Jørgen Meyer (47 år, SLC)
• Økonomiminister: Eva Jospertsen (51 år, DDU)
• Forsvarsminister: Baron Anton af Draldrup (34 år, Roy.blok)
• Skatteminister: Marius Svendsen (67 år, KLP)
• Erhvervsminister: [Jan Alfredsen]] (48 år, Borg.-høj.)
• Kulturminister: Louise Smith (35 år, SLC)
• Undervisningsminister: Tove Gudenberg-Hansen (54 år, Borg.-høj.)
• Socialminister: Torben Hansen (49 år, DDU)
• Landbrugsminister: Eva Kuud-Madsen (46 år, BP)
• Industriminister: Erik Hermansen (39 år, bor.koa.)
• Fiskeriminister: Kræn Skipper (42 år, Fesøyer Folkemanur)
• Budgetminister: Peter Pihl Petersen (45 år, Lib.Dem.)
• Minister for infrastruktur: Johan Jørgensen (37 år, Verdens Venner)
• Sportsminister: Jørgen Ryg (45 år, DDU)
• Forskningsminister: Christian de Muesen (67 år, De Konservative)
Desuden 4 ministre uden portefølge: Mogens Ruborg (49 år, Soc.Centr.), Asger Aagaard (68 år, egen liste), Helmuth Jørgensen (54 år, KLP) og Martin Lævøborg (51 år, DDU).

Regeringen førte på ingen måde markant blokpolitik, men kom i befolkningen til at repræsentere beviset på, at det rent faktisk var muligt at smelte ærkefjenderne gennem 1000 år, Fekravfonla og Krovla sammen til én nation, nemlig Eigaland.
Regeringen blev efterfulgt af Tikantregeringen.