Al Stewart
Al Stewart er en tangentspiller født i 0 Coast City, COC.
Indholdsfortegnelse
[skjul]Herkomst og opvækst
De fleste forbinder Coast City med rigdom og jetset, men faktisk er der også mindrebemidlede. Han er således søn af en havnearbejder og en løstarbejdende tjener. Han er opvokset ved havnen, gik på en legatskole stillet til rådighed af lokale rederier og brugte sin fritid på at spille bandy eller spille musik.
Han begyndte at tage uddannelse som elektriker, men musikken tog mere og mere af hans tid.
23-28: The Cruels
I 23 stiftede han sammen med bassisten Tom Jones (født i 3 i Coast City), trommeslageren Bob Nielson (født i 4 i Coast City) og guitaristen og sangeren Dave Nilyman rock'n'roll-gruppen The Cruels.
De optrådte lokalt i Coast City og lidt i Qoullux (QXL) på klubber og den den slags. De drømte om gennembrud, men det blev ikke rigtig til noget.
I juli 26 optrådte bandet sammen med Bob Archur & Band på musikcafeen "The Ferryman" ved havnen i Caost City. Ved den lejlighed blev de enige om at slå sig sammen og udnytte Bob Archurs kontakt til Paul Chester. Herefter hed de Bob Archur & The Cruels.
Det resulterede i udgivelsen af 5 singler på Chester-label'et.
Gruppen blev opløst i november 28 i erkendelse af, at tiden ikke var inde til deres form for rock'n'roll. Dog optræder de på albummet "Silver Concert" i 30.
I 29 og 30 spillede Al Stewart til suppe, steg og is rundt omkring i Coast City. Han levede ikke fedt af det, men havde dog nok til dagen og vejen, og det var hans held, at han kunne sove forskellige steder hvor han optrådte eller hos mere eller mindre tilfældige venner og bekendte.
30-31 og 37-48: Chris Rabbet & The Medicine Men
I januar 30 indtræder han i reggaemusikeren Chris Rabbets band "The Medicine Men" sammen med sin ven og kollega fra The Cruels-tiden, trommeslageren Bob Nielson. Det var egentlig Bob der overtalte Al til at mødes med Chris Rabbet, der søgte musikere til sit band.
Det store kommercielle gennembrud blev det ikke til, men albummet "Reggae Rebel" er fremragende med sin blanding af reggae og rock'n'roll poleret med pop.
I 31 gik bandet i opløsning
I de kommende 6 år må Al Stewart igen tage til takke med at optræde som livemusiker. En del af tiden på egen hånd eller med ukendte musikere. Han optrådte bl.a. en del på forskellige olieboreplatforme hyret af olieselskaberne til at underholde arbejderne i XXX-havet.
I 37 genopstod Chris Rabbet & The Medicine Men med bl.a. Al Stewart. Efter en lidt sløv start, men med gode anmeldelser, får bandet pludselig fat, og i de kommende år oplever Al Stewart pludselig at tjene en hel del penge som især livemusiker. Dette liv fortsætter frem til 48, hvor bandet igen lægger instrumenterne på hylden.
Studio- og sessionmusiker på freelancebasis og drøm om solokarriere
De lukrative år gjorde, at han pludselig havde råd til lejlighed og til en ubekymret tilværelse. Han kunne nøjes med at arbejde med projekter, som han havde lyst til, og medvirkede af og til som studiomusiker og sessionmusiker for andre solister og bands. I flere år arbejdede han med materiale til et soloalbum, men det blev aldrig færdiggjort.
Han blev i 52 gift og fik en søn i 54. Parret blev dog skilt igen i 59, men han har god kontakt til sønnen og betaler bl.a. hans skolegang.
Pensionist og sammen med drengene
Da Chris Rabbet & The Medicine Men genopstod som Chris Rabbet & The Medicine Men – The Original Constellation i 60 og indspillede "Decades of True Love" var Al Stewart med. Han var også med ved de koncerter, der blev gennemført af bandet i venners lag.
Efter denne tid har han mest levet som pensionist i sin lejlighed, hvor han har udsigt over havnen i Coast City.