Bo Nissen

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Bo Nissen
SKO
Stans
født 993 i Finstaden TRÆ
ang
Klubber
sæson klub titler
11 Stans (am)
12-22 Stans 2xM, FK2
23-25 Ry BC4
26 Nyby
Landshold
sæson landshold LK/m
15
18-25
Skolborg A 35/19 3xGC
Træner
sæson hold titler
29-30 Nyby
31-33 Skolborg U21
34- Skolborg A 24 (16-2-6)

Bo Nissen, SKO: Træner, fodboldspiller og forfatter født i 993 i Finstaden ved Jylksted.
Stamklub: Stans.
Søn af malermester og fik selv svendebrev som maler i 11, inden han i sæson 11/12 blev professionel for stamklubben. Han kom som 18-årig på Stans’ førstehold, og sparkede samme år klubben op i 1. division som topscorer i 2. division. I 12 gjorde han kunsten efter, da Stans vandt mesterskabet. I årene efter gik det noget op og ned, men Bo var professionel, og holdet vandt mesterskabet igen i 18, hvor de blev nummer 2 i FKcup.
I årene 23 til 25 spillede Bo Nissen for Ry, som i 23 noget overraskende blev nummer 4 i BURFcup’en. Den sidste sæson som aktiv blev 26 i 2. divisionsklubben Nyby, hvorefter en ødelagt minisken satte en stopper for karrieren.
Bo Nissen spillede en enkelt landskamp i 15, men i årene 18-25 blev det til 35 landskampe og hele 19 mål, med verdensmesterskaber i 19, 21 og 24.
Hans karriere har været bemærkelsesværdig på den måde, at han aldrig har spillet udenfor Skolborg - og iøvrigt heller ikke siden taget arbejde udenfor hjemlandet. Han gik for at være blandt de mest målfarlige angribere i de 16 år, hvor han spillede skolsk divisionsfodbold.
I årene 27-28 tog han trænerlicens og stiftede familie, for at vende tilbage til Nyby som træner i sæson 28/29. Første år blev det til oprykning og andet år til en 4. plads i den bedste række. Herefter hentede SBU ham til at træne U-21-landsholdet; i medierne hed det sig, at det var fordi Skolborg manglede angribere. Denne post bestred han i 3 år med svingende succes, men blev fra august 33 forfremmet til træner for A-landsholdet, efter dettes dårlige indsats ved GC´33.
Han udgav i februar 34 bogen “Fodbold - leg på ny” sammen med Udborgs U-21-landstræner, Michael Honnes, og de udgav endnu en bog i september 35 bogen “Taktiske overvejelser”, hvor de lancerer “HON-NIS-opstillingen”. Budskabet i begge bøger er et klart opgør med den måde, som der har været spillet fodbold på i en årrække, og Honnes og Nissen plæderer for at få mere leg og flere mål med i spillet.
Bo Nissen betegnes af venner og kolleger som en mand af beskeden natur, der lader sin indsats tælle fremfor at bruge mange ord. Han er meget afholdt af både kolleger, spillere og pressen.

Kritik af U21-landstræner Niels Broqvist

I april 35 var A-landstræner Bo Nissen, der selv har fortid som U21-landstræner, ude med en usædvanlig kritik af sin kollega Niels Broqvist. Han kritiserede ham for at tænke alt for snævert i sin trup og for at forfordele nogle spillere frem for andre, selvom resultaterne pegede på noget andet. Niels Broqvist har valgt ikke at svare på kritikken.