Ceris Heimen

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Ceris Heimen
MSZ født 983 T
(fsv)
Klubber
sæson klub resultat
-19 Banskes Rallingsö* (am)
Træner
sæson hold resultat
19-22 Banskes Rallingsö (am)
23-27 Valley-Malley Iles A (am) 16 (7-1-8)
TC
28-33 Stadiusmen Rallingsö (am)
/34-     Stadiusmen Rallingsö (am)

Fodboldtræner og tidligere -spiller fra Molszari. Som forsvarsspiller var Ceris Heimen anfører for Banskes Rallingsö. Klubben rykkede ned i den fælleschanalske ligas 3.division i 18, hvorefter medspillerne opfordrede ham til at overtage træningen. Det gjorde han, i den første sæson fortsat som spiller.

Ved lidt af et tilfælde blev han træner for Valley-Malley Iles’ landshold, da dette fra sæson 23 blev genoprettet. I det ilensiske fodboldforbund kunne man ikke blive enig om, hvem der skulle træne holdet. Heimen var kort forinden blevet udstationeret i Fredericaville af det shippingfirma, han var ansat i. Et af forbundets bestyrelsesmedlemmer havde forretningsforbindelser til firmaet, og da han hørte om Heimens fodbolderfaring, foreslog han sine bestyrelseskolleger at sætte molszarianeren på posten. Her var man begejstret for ideen om en træner fra Miseira og gjorde dertil en anden miseiraner, käpen Niels Verner Jönsson, til Heimens assistent.

I begyndelsen var resultaterne udmærkede, og i 25 vandt Valley-Malley Iles Tirbik Cup. Men i de sidste otte kampe under Ceris Heimens ledelse tabte holdet seks gange. Samtidig skulle hans udstationeringsaftale genforhandles med firmaet, og han besluttede at tage hjem igen.

Her blev han træner for en anden hovedstadsklub, Stadiusmen Rallingsö, som han i 32 førte til en bronzemedalje og en plads i ALFA Cup, hvor klubben hjemme besejrede Union Rahn, men alligevel gik ud i første runde. Året efter rykkede Stadiusmen Rallingsö ned, hvorefter Heimen gav stafetten videre. Dog kun for en kort stund — for inden vinterpausen måtte hans afløser sige fra, og klubben hentede Heimen tilbage …og endte med at rykke op igen.