Erik Nielsons 2. regering

Erik Nielsons 2. regering, UDB: Samarbejdet mellem Arbejderpartiet og Veenisterne gik i stykker under Erik Nielsons 1. regering, hvorfor der blev udskrevet valg i 10.
Her dennede Arbejderpartiet en étparti mindretalsregering, der forvaltede landet udmærket, men uden at gøre meget væsen af sig. Erik Nielson er i bund og grund en lidt sky mand.
Regeringen sad indtil 20 med følgende ændringer undervejs: Brogård trådte i 15 tilbage og erstattedes som arbejdsminister af Loretti, ny skatteminister blev karen Kirseveen, Græsveen blev ny søfartsminister, den ny post som sikkerhedsminister fik Niels Pæreveen og Stine Ulriksen blev kulturminister. Da Torben Høj i 19 blev ambassadør i Arnytrace, blev Loretti industriminister, N-Å. Jensen blev arbejdsminister, Per Lyngveen blev landbrugsminister og Per Fast blev kommuneminister.
I 20 trådte Erik Nielson som 71-årig tilbage, og overlod Arbejderpartiet i en intern splid, der gjorde den i befolkningen populære Annie Jepsen til regeringsleder (se Annie Jepsens regering).

Ministerlisten så således ud:
Statsminister: Erik Nielson, xx år
Finansminister: Jens Moseveen, xx år
Udenrigsminister: Annie Jepsen, xx år
Industriminister: Torben Høj, xx år. Fra 19: Frank Loretti, xx år
Skatteminister: Frank Loretti, xx år. Fra 15: Karen Kirseveen, xx år
Arbejdsminister: Stefan Brogård, xx år. Fra 15: Frank Loretti, xx år. Fra 19: Niels-Åge Jensen, xx år
Søfartsminister: Karen Kirseveen, xx år. Fra 15: Anton Græsveen, xx år
Landbrugsminister: Niels-Åge Jensen, xx år. Fra 19: Per Lyngveen, xx år
Kommuneminister: Per Lyngveen, xx år. Fra 19: Per Fast, xx år
Kulturminister: Anton Græsveen, xx år. Fra 15: Stine Ulriksen
Fra 15: Sikkerhedsminister: Niels Pæreveen, xx år