Jagotir Plavodskn

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Jagotir Plavodskn
TRO
B94
født i 993
Jynnastad/Luposasn
midt
Klubber
sæson klub titler
9-10 B94 (am) M
11-12 B94
13-15 B94 (am)
15 Isk/Rizz
16 B02
17-18 Havn
19-25 Bæw, KRO VC, M, FK2
26 Yvia/Lapz
Landshold
sæson landshold LK/m
14-27 Trokollonne A 53/15

Jagotir Plavodskn, TRO: Den lille midtbanespiller blev født i 993 i et pænere kvarter i Jynnastad/Luposasn.
Hans far havde en bedre skomagerforretning med mange fine kunder. Derfor måtte Jagotir lade sig uddanne skomager inden han i 11 fik kontrakt med barndomsklubben B94, som han allerede i 10 havde hjulpet op i 1. division. Efter sæson 12 slap pengene op i B94, men trofaste Jagotir fortsatte som amatør, selvom klubben nu spillede i 2. division. Det var han sikkert blevet ved med, hvis ikke landsholdskaptajn Lars English havde gjort ham det klart, at landsholdets stamspillerede skulle være professionelle, forholdet til English nåede aldrig at blive særlig varmt.
I 15 og 16 spillede han to katastrofale sæsoner for Isk/Rizz og B02, og ville herefter droppe det hele, men i sidste øjeblik sagde han ja til en kontrakt med Havn, og det blev karrierens første redning. I 17 og 18 blev Havn nr. 2 og i 17 tillige nr. 3 i BURFcup’en, holdets bedste placering nogensinde; i bronzekampen slog de selveste Ulverød, SKO, der dengang var lige på tærsklen til at slå igennem.
I 19 blev han hentet til Bæw, KRO. I fin stil blev Visites Cup vundet det første år, men i ligaturneringen endte de på 11. pladsen og rykkede ned. Tøvende sagde Jagotir ja til at fortsætte - karrierens anden redning! Herefter gik det slag i slag, holdet vandt i suveræn stil 2. division i 20, og herefter blev det til topplaceringer med et mesterskab og en FKcup andenplads i 24.
Karrieren sluttede med en enkelt sæson - 26 - i Yvia/Lapz.
Jagotir Plavodskn scorede et af Trokollonnes to mål i jomfrukampen i 14 og tillige i verdensmesterskabsfinalen mod Korlariz i 15, og er således blandt de store helte fra dengang. Landsholdskarrieren sluttede i efteråret 26 efter 53 kampe og 15 mål. I 21 blev Plavodskn den første kolloneser, der lavede hattrick for landsholdet, nemlig i en hjemmekamp mod Friholcanso, der iøvrigt endte 5-5.
Siden er han blevet dommer. I 31 i Krovla, men valgte allerede i 32 at vende hjem til Trokollonne, og lægger ikke skjul på, at det er de nye tider i kollonesisk fodbold, der trækker.
På banen hedder det sig om Plavodskn, at han voksede med opgaven. Således var han altid topmotiveret på landsholdet, mens klubbens dårlige præstationer ikke kunne motivere ham.
Gennem hele karrieren har han altid sagt, at han skulle overtage sin faders skomagervirksomhed, men indtil videre er det ikke blevet til noget. Blandt holdkammeraterne gik Jagotir for at være sin egen, og han har aldrig knyttet sig til nogen kolleger. Derfor har han sikkert med rette allerede fået ry som en yderst god og retfærdig dommer! Fra og med 34 medlem af CTFF-lokalbestyrelsen i Jemborg/Hokazta.