Juicy James & The Empty Knickers

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Juicy James & The Empty Knickers
Generel information
Stiftet i december 31
Genre: jazz
Medlemmer
“Juicy” James Clune, tenor- og barytonsax (COC)
Raymond Anderson, klarinet (COC), født i 2
Samuel “Seed” Anderton, guitar (COC), født i 8
Per Golliath, piano (KLO)
Hay Hashman, trommer, percussion (COC)
Phil Mawalla, trompet (COC)
Juan Petrones, bas (GUM), født i 1
Forhenværende medlemmer
Buck “Misty” Morgan, piano (COC)

Jazzband fra Coast Country bestående af “Juicy” James Clune (tenor- og barytonsax), Raymond Anderson (klarinet), Samuel “Seed” Anderton (guitar), klomanden Per Golliath (piano), Hay Hashman (trommer og percussion), Phil Mawalla (trompet) og gummeren Juan Petrones (bas).

Gruppen blev dannet i december 31 af Clune, Anderson, Golliath og Hashman, da Clunes fætter manglede et band til at spille i sin jazzbar jule- og nytårsaften. I februar 32 blev Petrones håndplukket, og kort efter kom Anderton og Mawalla til via annoncer. Golliath, der var professionel fodboldspiller, tog samme efterår til Nexdomtaso for at tage TIFOs træneruddannelse og blev erstattet af Buck “Misty” Morgan, der dog langt fra havde samme klasse. Bandet formåede alligevel at skabe sig et navn ved at spille i Coast Citys og Qoullux’ jazzklubber.

Tynget af Morgans druk og Clunes temperament var bandet truet af opløsning i starten af 34, men da Golliath ringede til Clune for at lufte, at han ville vende tilbage til Coast City, hvis han heller ikke i andet forsøg bestod første år på trænerskolen, smed Clune straks Morgan ud for alligevel at redde bandet.

Selv uden pianist blev det starten til en stærk opstigning for bandet, der havde etableret sig på byens jazzscene, da Golliath vendte tilbage i slutningen af august 34. Alligevel blev den tidligere fodboldspiller en yderligere gevinst for bandet. Han blev af anmelderne fremhævet på det første album, der blev indspillet på kun 3 uger med Island-sangerinden Susi og produceren Ron Sparks. Albummet består hovedsageligt af Clunes egne kompositioner. Singlen »Nothin’ But The Sun«, som i 34 blev et kæmpehit, er dog komponeret af jazzpianisten Robert Jackson og blev det første jazznummer på Alouangs Top 25 i mange år.

Trods det frugtbare samarbejde med Susi besluttede Clune, at gruppens næste album skulle være fortrinsvis instrumental jazz. Albummet »Falling Down And Crawling Up Again« blev en stor anmeldersucces og meget spillet på jazzradioerne, men ikke nogen økonomisk succes. Men med sit ægte udtryk og originalitet står albummet alligevel som jazzens største milepæl i 30erne.

I 43 forlod Seed Anderton gruppen og fik siden en glorværdig solokarriere.

Diskografi

Udgivelse Type Titel
Top 25 Alouang Pladeselskab Producere
okt 34 lp Susi Meets Juicy James
& The Empty Knickers
Island Ron Sparks
okt 34 s Nothin' But The Sun 4 Island Ron Sparks
nov 36 lp Falling Down And
Crawling Up Again
Interphone