Lee Adams

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Sangerinde og guitarist født i 8 i South Bollonam, Republic of Gum. Oprindelig reggaesangerinde, men havde siden en periode med succes som popsangerinde og har også prøvet kræfter med poprock.

Lee Adams
Generel information
Født i 8 i South Bollonam, Republic of Gum
Tidligere medlem af grupperne Stop Stop, The Three
og Bobby Marlen & his Band
Genre: Reggae, pop, pop-rock og soul
Pladeselskab: Coco Records og Free Music


De unge år

Lee Adams voksede op i et slumkvarter, og gik derfor kun i skole til og med 7. klasse, selvom regeringen ellers havde lovet 10 års skolegang til alle. Herefter levede hun af tilfældige jobs. Under et tilfældigt arbejde i garderoben på et teater opdage hun sit talent for både at synge og spille guitar.

I årene herefter spillede hun på gaden og i mindre klubber. Stilistisk prøvede hun flere ting, men efterhånden blev det mest til reggae.

Stop Stop

I efteråret 27 løb hun ind i trommeslageren og percussionisten Frank Luster og guitaristen og sangeren Sam Souther. De drømte om at blive opdaget som reggaestjerner, men manglede en markant stemme i forgrunden. Derfor dannede de gruppen Stop Stop. I 28 fik gruppen kontrakt med Coco Records.

I starten tog Coco Records ikke gruppen særlig seriøst, men i slutningen af 31 indspillede de en stort anlagt lp med Thorben Steensen som producer. Han forstod at skabe en stemning på pladen af inderlighed med Adams smukke stemme og så de to drenges simple instrumentering. Efter en lidt sløv start fik gruppen kæmpe succes i 32 med især singlen “Sun’s dancing on My Back”.

Gruppen meddelte i september 34, at den var opløst, da Adams hellere vil koncentrere sig om sine andre projekter.

The Three

Et af disse projekter var trioen The Three, som oprindelig var ment som korgruppen til reggaekongen Bobby Marlen & his Band. The Three udgav dog et par albums, der dog ikke blev store kassesuccesser.

Bobby Marlen & his Band

Arbejdet med Bobby Marlen & his Band blev afgørende for Lee Adams karriere. Der er ingen tvivl om, at det trak hende frem i rampelyset. Men omvendt var der også en voldsom hakorden i bandet, og Bobby Marlen selv var utrolig svingende psykisk og behandlede faktisk ikke Lee Adams særlig godt.

Lidt bedre blev det i 31, da Lee Adams giftede sig med Bobby Marlens trommeslager, Søren Roove med kunstnernavnet "Nelson Grok". Med ham har hun børnene Judith Grok Adams (29) og Karen Marleen Roove (31).

En voksen kunstner

Tiden hos Bobby Marlen modnede Lee Adams kunstnerisk. Hendes stemme og sangteknik udveiklede sig meget i disse år, og i 35 brød hun med Bobby Marlen og var klar til et eventyr som solist.

Popsangerinden

Coco Record havde rettighederne til hende, og hun aftalte med dem at udgive en popplade. Det blev til albummet "Not for a million red Roses", der indeholder 11 flotte kærlighedssange. Det blev en gedigen kommerciel succes med en placering som nummer 9 på årets salgsliste og med både en placering som nummer 3 og 14 på Aloung Top 25 singlelisten. En ny popdronning var klar.

Skilsmisse og nedtur

Allerede i slutningen af året gik man i gang med at forberede det næste album. Abraham Miller leverede sangen "Everybode loves Somebody", som blev udsendt forud for albummet som single, og opnåede en plads som nummer 25.

Men så gik det den anden vej. Lee Adams stod pludselig midt i en ubehagelig skilsmisse. Hun mistede stemmen og livsmodet. Hun forsøgte at begå selvmord og blev indlagt med en svær spiseforstyrrelse. Coco Record opsagde aftalen og det album, der var halvt færdigt, kom aldrig på gaden.

Efter et par år vendte livsmodet tilbage og Lee Adams kom til hægterne. Hun udtalte lidt bombastisk, at hun var træt af popmusik. Mest af alt var det en slags opgør med Coco Record. I september 40 udsendte hun albummet "This is the real Thing", der er reggae i mere klassisk stil med simpel instrumentering; reelt en tilbagevenden til stilen fra Stop Stop.

Mødet med Mama Soul

Der blev stille omkring Lee Adams i de næste år, hvor hun bl.a. blev mor til sønnen Tom Adams. Men i 42 mødte hun lidt tilfældigt Mango Mache efter en koncert. De falder i snak og taler godt sammen. Og selvom den store souldiva er 30 år ældre end Lee Adams, så hygger de sig vældigt godt. Det udvikler sig til et venskab for livet. Der kom et helt album ud af det, der efter en lidt sløv start blev en kommerciel succes i 44 med en hitsingle. Efterfølgende blev de inviteret til at synge live på Delta Square, den plads, hvor bydelene West Bollonam, Bollonam du Nord og South Bollonam forenes.

Lidt af hvert

I 46 udsendte hun et album med reggaeklassikere. Albummet var præget af den hyggestemning og simple instrumentering, som har været Lee Adams hofmærke helt tilbage fra hun startede. Den blev hæderligt modtaget af publikum. I 47 fulgte hun op med et lignende album, men dennegang med pop- og poprockklassikere. Den blev imidler tid ikke nogen succes.

Ude af rampelyset

Herefter besluttede hun sig for at stoppe karrieren og leve et liv udenfor rampelyset. Det var et bevidst valg. Hun ønskede at give sine børn den barndom, som hun selv drømte om. Derfor blev hun enlig mor på et hobbybrug udenfor South Bollonam med en udsigt over Gumbugten.

Der blev i 51 gjort forsøg på at få hende tilbage på scenen, men Lee Adams stod fast. Eneste resultat var opsamlingsalbummet "The Lee Adams Story", med en række af hendes største perler gennem årene.

Diskografi

Se tillige Stop Stop og Bobby Marlen & his Band.

The Three

Udgivelse Type Titel
Top 25 Alouang Pladeselskab Producer
feb.31 Album Independent - Free  ???
nov.33 Album One Two The Three - Free  ???


Lee Adams

Udgivelse Type Titel
Top 25 Alouang Pladeselskab Producer
mar.36 Album Not for a million red Roses 9 Coco
mar.36 single A Kiss from You 3 Coco
maj.36 single I will do everything for You 14 Coco
apr.37 single Everybody loves Somebody 25 Coco
sep.40 Album This is the real thing -
år 46 Album Reggae Heart ?
år 47 Album Kisses to You -
år 51 opsamlings
album
The Lee Adams Story -


Lee Adams & Mango Mache

Udgivelse Type Titel
Top 25 Alouang Pladeselskab Producer
dec.43 Album Mamas ?
jun.44 single A Heart for Love ?
okt.44 Live
album
Concert at Delta Square ?