Nikos Vinazir

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Nikos Vinazir
TRO
Jynnastad/Luposasn Öst/Olvis
født i 991
Pjyk/Tonaz
ANG
Klubber
sæson klub titler
7-8 Öst/Olvis (am)
9 Öst/Olvis
10-11 Æs, FEK
12-19 SV Jynnastad/Luposasn
20 B02
21 Lævviby, FEK
22-24 Fix'fodtræning, KRO M
Landshold
sæson landshold LK/m
14-25 Trokollonne A 54/20

Nikos Vinazir, TRO: Fodbolddommer og angrebsspiller.

Barndom og opvækst

Nikos blev født i en mindre landsby nord for Pjyk/Tonaz i 991 som søn af landarbejdere. Under Lillekrigen i 1 blev familiens husmandssted plyndret, og de måtte flygte til Jynnastad/Luposasn. Her slog de sig ned i bydelen Öst/Olvis, der er kendt for sine mange fattige, slumbebyggelser.
Det var her Nikos først begyndte at spille klubfodbold, og i 9 blev han som kun 18-årig professionel, efter at han sammen med klubbens første hold var blevet nr. 2 i både 7 og 8.

Professionel i flere klubber

I 10 og 11 spillede han for Æs, FEK, som blev nr. 3 i TK-cup i 10. Herefter blev det til en længere årrække i SV Jynnastad/Luposasn, fra 12 til 19, der i disse år blot var et middelmådigt hold. I 20 spillede han en enkelt sæson for B02 og 21 en enkelt sæson for Lævviby, FEK, inden han i 22 kom til Fix’fodtræning, KRO. I 22 vandt de 2. division og i 23 blev de mestre.

Mange landskampe og hattrick på 8 minutter

På landsholdet debuterede Vinazir helt tilbage i Trokollonnes jomfrukamp i 14 mod Skolborg. Ved verdensmesterskabet i 15 scorede han et af finalens to mål mod Korlariz, og hører således til på Trokollonnes heltehold fra 15.
Det var særligt i årene 19-22 at han strålede som en sol i landsholdsdragten og scorede 13 mål i 19 kampe. Den største kamp er helt sikkert hjemmekampen mod Friholcanso i 22, hvor Vinazir scorede tre mål i løbet af otte minutter, hvorved et truende nederlag på 1-3 blev vendt til en sejr på 4-3.
Vinazir sluttede karrieren efter sæson 24, og tog på dommerskole. Dog spillede han 10 års jubilæumskampen i 25 i Jylksted mod Korlariz. Vinazir scoredeendda Trokollonnes enlige mål i en kamp, som Korlariz vandt 2-1.
I alt blev det til 20 mål på 53 landskampe.

Fodbolddommer uden fremtidsplaner

Den altid sympatiske og målfarlige angriber har siden 31 været manden med fløjten i Krovla, hvor han befinder sig yderst godt. Faktisk så godt, at familien har købt et mindre landbrug på den sydlige del af Langborgø.
Hvad han siden skal foretage sig må guderne vide, for uddannelse er det aldrig blevet til for Nikos Vinazir.