Peter Centus

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning

Peter Centus, SAV: se CoxPop, Skies og Satelite.
Blev født i 996 i udkanten af Northon. Han lærte at spille orgel og diverse keyboards allerede i skoletiden og hos en ældre nabo, som han besøgte flittigt efter skoletid. Sangen Let's go to the Basement, Mr. Rooferton er faktisk en kort version af det univers, som naboen flittigt fortalte om efter et langt liv på godt og ondt.

I løbet af highschool-tiden blev han imidlertid mere interesseret i rytmisk musik, og blev en del af CoxPop. Her viste han sig særdeles talentfuld, og hans keyboardspil med de mange lyde og et forbavsende varierende lydunivers med inddragelse af instrumenter, som de andre havde glemt, bar reelt gruppens lydbillede.

I 24 blev han tilbudt at være med i Paul Chesters studiogruppe Skies, og fulgte i 26 med til Innanæs, UDB. Dette fortrød han dog allerede i august samme år, hvor han tog flyveren hjem til Northon.

Den nu 30-årige musiker arbejde med eget materiale, men havde svært ved at få kontrakt med pladeselskaberne. Han stødte dog på Tom Ceep ved et besøg hos Megaphon Savan. Ceep var ved at samle supergruppen Satelite (endnu et band sammensat af kendte musikere fra andre bands), og selv om stilen her var mere mainstream pop-rock, så slog han til, og blev en del af gruppen, og satte her sit tydelige præg på lydbilledet.

Efterfølgende har han mest arbejdet som studiomusiker, lidt som producer og lidt som komponist for andre, herunder med den noget underfundige Let's go to the Basement, Mr. Rooferton inspireret af hans barndoms møde med musikken, som blev indspillet af Mary Hustler på hendes Sin and Wisdom-album fra 38.