Questo

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Questos flag.

Questo, QUE: Republik i Alouang. Grundlagt første gang i 972. Den tredie republik er grundlagt i 13 med landets nuværende grænser.

INDBYGGERTAL: 12,9 mio. (33).

HOVEDSTAD: Tiañdadio.

POLITISK OPDELING: Landet bestod af 4 guvernementer: Tiañdadio (3,9 mio), Bulumens (5,3 mio), Kafima (2,6 mio) og Northland (1,1 mio).

ETNISK SAMMENSÆTNING: Omkring 12 mio af landets indbyggere er etnisk set questonesere, der taler næsten samme sprog som frecacónerne. 0,8 mio er savanesere, som hovedsageligt bor i Northland. Herudover er der omkring 100.000 indvandrere af meget blandet herkomst, hvoraf de fleste bor omkring Tiañdadio.

GEOGRAFI: Landet er lavt, fladt og frugtbart, hvis man forstår at etablere kunstvanding, for hvert år opleves længere tørkeperioder.

HISTORIE: Før Alouangs Første Erobring, som begyndte i 648, var landet dækket af skov, der var et rigt dyreliv, og de primitive tuskermænd har efterladt sig spor efter spredte bopladser.
Ved Alouangs Første Erobring fra 648 og i årene frem blev landet indtaget af chanalere fra Laran Wevey og især collianere og nolaerianere, der langsomt forandrede området fra skov til landbrugsland.
Ved Alouangs Anden Erobring i 860’erne blev landet oversvømmet af frecacónere på flugt fra kong Theopol af Molles erobringer.
Landet var nærmest at betragte som herreløst helt frem til 954. Chanalerne — nu savanesere — koncentrerede sig i den nordlige del af landet, Northland (og i selve Savan). I resten af landet begyndte befolkningen at få idenditet som questonesere, og de blandede sig ofte i kampene med de chanalske koloniherrer i Frecacón/Frecon.
I 954 havde Julius Frecon fordrevet chanalerne fra det meste af det nuværende Frecacón/Frecon og Questo og etablerede hermed republikken Driodou-Frecon med Questo som en del af grundlaget. I 971 startede Pedro do Belgico et oprør i landet. Han endte med at dræbe Julius Frecon og bortførte hans datter. Efter sigende var Angelique Frecon så smuk og forførende, at Pedro do Belgico først friede til hende og tre dage efter deres bryllup i marts 972 forgav hun ham.
Nu stod landet uden hersker, og en gruppe lokale jordbesiddere løsrev ved denne lejlighed Questo, inklusiv en del af Rio Bulumens-provinsen, men uden det nuværende Northland, og erklærede Questo for en selvstændig republik, den første.
I 986 opstod den anden republik, da de savanesiske farmere i Northland indgik en føderation med Questo. De var blevet uvenner med resten af savaneserne, og lavede en aftale med ministerpræsident Pedros Torto-Panduras om, at den questonesiske hær skulle beskytte dem mod overgreb fra Savan og andre fjender. Tilgengæld skal Northland-farmerne sørge for at brødføde Questos befolkning.
Ved den lejlighed opdeltes landet i fem guvernementer (Terlitense-guvernementet blev siden tabt til Frecacón/Frecon ved krigen i 10-13).
I årene 998-10 var der konstant grænsestridigheder med Frecacón/Frecon. Det endte i 10 med en decideret krig mellem de to lande, som resulterede i, at Questo måtte give afkald på sin Terlitense-provins ved fredsslutningen 13, hvor Questos nuværende grænser blev fastsat.
Efter krigen etableredes den tredie republik.
I årene 9 til 32 blev landet regeret af det socialistiske parti PNS. I de første mange år betød det fremgang og social lighed i landet. Men fra først i 20'erne var der en række ødelæggende arbejdskonflikter. Økonomien kørte af sporet og resulterede i en galopperende inflation, der på få år gjorde Questo til Alouangs fattigste nation. Samtidig blev korruption nærmest en del af kulturen i landet.
I 32 vandt Carlos Meuldinger en overvældende sejr med sit Populare Nacionale-parti. Han varslede ændringer, men trak hurtigt landet ind i konflikten i Frecacón/Frecon og annekterede store dele af landet.

Omfattende hærværk og sobotage i den frecacónske del af landet

I de af Questo annekterede dele af Frecacón, har der i de seneste måneder været et stigende antal episoder med politisk motiveret vold og sabotage. Etnisk set er questonere og frecaconere meget ens og de taler samme sprog. Derfor er det svært at gennemskue hvem, der er for en fællesstat Questo y Frecacón og hvem, der er imod. Her er typisk tale om sabotage handlinger rettet mod infrastruktur, sabotage mod institutionelle bygninger og vold (og i få tilfælde mord) på lavere stående embedsmænd.
Ministerprisident Carlos Meuldinger har reageret skarpt på handlingerne og sendt soldater i gaderne i de større byer og til at bevogte vigtig infrastruktur og statslige kontorer. Der er valg til parlamentet i slutningen af næste måned, og her kræver forfatningen (den questonesiske, der er kun en midlertidig fællesforfatning, der blot udvider antallet af parlamentsmedlemmer), at et flertal står bag ham.

Marts 36: Meuldinger genvalgt

Ikke overraskende får Questos ministerpræsident yderligere 4 år på posten. Han er ikke synderlig populær, men han er en blændende taler og har udmanøvreret samtlige af sine modstandere. Med 415 af parlamentets nu 699 medlemmer bag sig, har han sikret sig et komfortabelt flertal i parlamentet for Republica Questo y Frecacón. Han havde inden valget ved et midlertidigt dekret afskaffet de politiske partiers mulighed for at stille op samlet og i stedet inddelt landet i 233 valgkredse, som hver vælger 3 parlamentsmedlemmer ved simpelt flertalsvalg. I flere kredse var der kun opstillet netop 3 kandidater, som så alle blev valgt. Flere udenlandske iagttagere kalder valget for manipuleret. Ingen betydende politikere internt i landet tør dog anfægte situationen, for ministerpræsidenten har sat sig solidt på militæret og magtapparatet ved konsekvent at udpege politiske tilhængere til vigtige poster, men også ved at købe modstandere med gode poster og ben.
Fra ministerpræsidentens palads i hovedstaden Tiañdadio forlyder det i en pressemeddelelse, at ministerpræsidenten nu vil afholde møder med sit nyvalgte parlament om dannelse af en national samlingsregering, »der skal repræsentere alle egne af landet og med plads til alle synspunkter«.
I den annekterede del af Frecacón er der folkelig modstand mod Carlos Meuldinger og hans styre, uden der dog ses en koordineret modstand. Så sent som i sidste måned var der omfattende hærværk og sobotage rettet mod statsapparatet.

37: Uro omkring nationaløkonomien, der ikke hænger sammen og stor inflation
38: Hyper-inflation, stor fattigdom og arbejdsløshed. Slutter fred med alle naboer og søger en alliance med Bucholdt, som afslår. Kun Phënesch ser positivt og hjælpende på landet
39: Uro og gadeoptøjer efter det kommer frem, at Meuldinger har været inblandet i korruption, har skattegæld og bestukket dommer for at hjælpe svoger. han trækker sig og går i frivilligt eksil i Eit
40: Nyvalg. Nyt parti skaffer ro og alliance (økjonomisk) med Bucholdt - se Harry Harrison-Mucklett.
41 Optismisme og velstand i hele systemet. Stærk social profil og nye arbejdspladser, men levestandard under alle nabolandes. PHE nægter at udlevere Meuldinger.

ERHVERV: Questo er kendt som et af verdens fattigste lande. Det skyldes især massive slumproblemer i millionbyerne Bulumens og Tiañdadio. Lander er desuden voldsomt plaget af korruption på alle niveauer — den er nærmest en del af questonesernes mentalitet.
Især i Northland har de savanesiske bønder en meget stor landbrugsproduktion, der forsyner hele Questo og mere til. I de andre områder er der en del frugtavl, men disse produktioner er ikke så effektive.
Der er en meget blandet industri i landet, men i 20'erne hærgede en række faglige konflikter, der slog bunden ud af økonomien. Derfor er også industrien voldsomt ineffektiv.

Ministerpræsident i Questo
Pedros Torto-Panduras (981-988) | Carlos Meuldinger, Populare Nacionale (32-??)
Minister for Bekæmpelse af Korruption i Questo
Rutha Maria de Giorgio Nuguse, Populare Nacionale (jun.35-??)
Fodboldminister i Questo
Pedro Escanjollos, PNS (24-30)
Politiske partier i Questo
Northland Party | Partido Nacional Socialistas - PNS | PNS-Bulumens | Populare Nacionale
Lande i Alouang
Generelt om Alouang
Aprathos | Bucholdt | Coast Country | Eronesian | Fessalin Al-Miquim | Frecacón | Frecon | Republic of Gum | Paradise Island | Phenësch | Rio Bulumens | Rojtach | Questo | Qoullux | Savan
Tidligere lande: Frecacón/Frecon
Lande i hele verden
ArnytraceAprathosBaringers LandBucholdtCoast CountryColloCoslavijaskCrouverEigalandEronesianFekravfonlaFessalin Al-MiquimFreconFriholcansoRepublic of GumHóscórasKlomarkenKorlarizKrassbourgKrovlaKäpummanKölömonLaranLord-Terrier-LandMõevalosMolszariNolaereParadise IslandPepsi/OrnlandPhëneschQoulluxQuesto y FrecacónRalbjergRio BulumensRojtachRoseltaSavanSkolborgSlokvenSzogozTarmesTrokollonneUdborgValley-Malley IlesVenamoWeisserlandWeveyØrden
Verdensdele: AlouangMiseiraNexdomtasoTirbik