Februar 36
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i februar 36.
Opstand i Frecacón
FRE I de af Questo annekterede dele af Frecacón, har der i de seneste måneder været et stigende antal episoder med politisk motiveret vold og sabotage. Etnisk set er questonere og frecaconere meget ens og de taler samme sprog. Derfor er det svært at gennemskue hvem, der er for en fællesstat Questo y Frecacón og hvem, der er imod. Her er typisk tale om sabotage handlinger rettet mod indfrastruktur, sabotage mod institutionelle bygninger og vold (og i få tilfælde mord) på lavere stående embedsmænd.
Ministerprisident Carlos Meuldinger har reageret skarpt på handlingerne og sendt soldater i gaderne i de større byer og til at bevogte vigtig infrastruktur og statslige kontorer. Der er valg til parlamentet i slutningen af næste måned, og her kræver forfatningen (den questonesiske, der er kun en midlertidig fællesforfatning, der blot udvider antallet af parlamentsmedlemmer), at et flertal står bag ham.
Roseltas oprørere vinder terræn
ROS De tre oprørsgrupper vinder stille og roligt terræn i Roselta. Mens den dubolskistiske byguerilla har erobret ca. halvdelen af hovedstaden Visitana og en del af byen Salz, så sidder den Ottas-baserede oprørsgruppe sidder på et større landområde med millionbyerne Uto, Tilviln, Ilz, Ingo og Josk. Anderledes har den Pap-baserede gruppe spredt sig ved at erobre byerne Jok, Oms, Inz, Jyk, Ruto og Vilz. De er simpelthen gået rundt om Isyjsøen og kæmper nu i forstæderne til Rupoans. De har både luftskyts og flådefartøjer til rådighed, og de har omringet regeringsstyrker omkring byerne Ollins og Visat.
Udlandet har stadig valgt ikke at blande sig. Dog er der ubekræftede rygter om, at Ottas-oprørerne får hjælp fra Trokollonne og det er åbenlyst, at de Pap-baserede oprørere får mere end moralsk støtte fra Oberst Spang i Tarmes.
Robert Steppenskjold fra Tæs varetægtsfængslet
Tæs, Eigaland, 4.februar 36
I en pressemeddelelse fra Tæs Fodboldklub meddeles det, at midtbanespilleren Robert Steppenskjold er blevet varetægtsfængslet og sigtet for at have en central rolle i en svindelring, der importerer oversøiske luksusbiler. Ifølge anklagerne er der svindlet med stelnumre og nummerplader i stor stil.
Da han er varetægtsfængslet er han ikke at finde på holdet resten af sæsonen.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Alouang World News og Ballitics. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.