Stevie Pluckstone

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Stevie Pluckstone
LAR født 4 back/fst
Klubber
sæson klub titler
-24 Overwind FC (am) M
25-28 OFK Sumsar, COS 2ALFA–M
29 Overwind FC *
30-33 UD Vile Bance, MÕE 2M
34-37 SV Nosinias, BAL
Landshold
sæson landshold LK/m
27-36 Laran A 64/6

Fodboldspiller fra Laran. En udmærket back — ikke specielt hurtig, men med god boldføling.

Han var med i OFK Sumsars ALFA Cup-triumfer i 27 og 28, og scorede et af sine sjældne mål til slutstillingen 5:0 over SC Sönig i den første finale i 27 — et mål, hvor han header en overliggerripost fra et hjørnespark over i det ene målhjørne fra 14 meter. Mange husker også den dramatiske kamp mod Truå fB ved World Cup for klubhold 26, hvor han først med et lidt tilfældigt langskud reducerede til 3:5 og senere fik det røde kort for at skubbe hårdt til en modspiller, som han mente havde filmet sig til et frispark, som holdkammeraten Rico Basvin netop var blevet udvist for. Kampen endte i øvrigt 5:5, og det blev OFK Sumsars eneste point ved slutrunden.

Fem af sine seks landsholdsmål har han også scoret i slutrunder — ved TIFO Gold Cup 30, IJO-legene 33 og hele tre under TIFO Gold Cup 36.

Pluckstone er en enspænder og lidt af en særling. Hans store interesse er antikviteter, og han køber ofte sære, gamle sager med fra udlandsophold med klub- og landshold til sin store samling derhjemme. Ud over antikviteter samler han på blandt andet telekort, miniaturetræsnit og mælkeflasker. Desuden har han aldrig rørt en dråbe alkohol. Ifølge holdkammerater vasker han ikke sit hår i shampoo, men i æggeblommer. Han har i øvrigt altid boet alene.