Ole Emil Hansens regering
Ole Emil Hansens regering, UDB: Efter valget i februar 34 trådte den populære statsminister Else Skram-Madsen overraskende tilbage. Ulrikkerne og Veenisterne havde på forhånd aftalt at fortsætte regeringssamarbejdet. Ulrikkernes oplagte kronprins, udenrigsminister Jan Højholt mistede sit sæde i Næstinget, og pludseligt blev den 45-årige landbrugsminister og tidligere borgmester fra Youha, Ole Emil Hansen, eneste oplagte emne som statsminister.
Regeringen havde syv nye ansigter i forhold til Else Skram-Madsens. Der var i stor grad tale om unge, friske kræfter, som politisk stod Ole Emil Hansens centrum-højre-ideologi nær. Oppositionen var ikke tilfreds med udenrigsminister Jan Højholt, der ikke havde sæde i Næstinget; kritikken forstummede dog, da han kort efter udnævnte fhv. industriminister fra Arbejderpartiet og ambassadør Torben Høj til direktør i udenrigsministeriet. Ældre medlemmer af Ulrikkerne surmulede en smule over, at de blev forbigået som ministeremner, men Hansen gjorde det klart, at det også var vigtigt med stabile borgmestre i kommunerne.
Ole Emil Hansens rolige facon spredte respekt, selvom han langfra var landsfaderlig med sin unge alder, men det kan jo komme!
Ministerlisten så således ud:
Statsminister: Ole Emil Hansen (U) 45 år
Finansminister: Paul Skaugaard (V) 60 år
Udenrigsminister: Jan Højholt (U) 50 år
Industriminister: Pia Vesterholt (U) 42 år
Skatteminister: Lise Ring Pileveen (V) 59 år
Arbejdsminister: Jytte Terkildsen (U) 43 år
Sikkerhedsminister: Flemming Møller (U) 60 år
Landbrugsminister: Baronesse Louise Skol-Udborg (U) 42 år
Søfartsminister: Mogens Nielsen (U) 50 år
Socialminister: Maja Skram (U) 33 år
Undervisningsminister: Emma Helmersen (V) 41 år
Kommuneminister: Lars Nyland (U) 56 år
Kulturminister: Harald Olsen (U) 57 år
Udborgs regeringer | |
---|---|
Ulrif Okshøjs regering | Peder Jensens regering | Albert Stokholmens regering | Erik Nielsons 1. regering | Erik Nielsons 2. regering | Annie Jepsens regering | Steffen Hansens regering | Else Skram-Madsens regering | Ole Emil Hansens regering |