Rolf Kahrn

Fra Bjørnen og Stenen
Skift til: Navigation, Søgning
Rolf Kahrn
KLO født 3 mål
Klubber
sæson klub titler
-24 Truå fB (am)
25-27 Truå fB WC–NBC
–2M–P
28-30 OL Skovly NBC–2M
31-35 Innanæs BK, UDB
Landshold
sæson landshold LK/m
26-30 Klomarken A 25/–

Fodboldspiller fra Klomarken. Det store krølhårede brød erobrede pludseligt og uventet målmandspladsen både i Truå fB og på landsholdet inden for få uger og blev siden en af Miseiras mest markante målmænd.

Under selveste World Cup 26-slutrundens puljekamp mod Ulverød blev Truå fBs førstemålmand Søren Vesser lettere skadet, og da han i forvejen ikke havde virket alt for sikker, skiftede træner Peder Bounstrup ham ud med Rolf Kahrn. Selvom Vesser var klar igen til den næste kamp, havde Kahrn stået så godt og var blevet fejret af hjemmepublikummet i en sådan grad, at han stod på mål resten af slutrunden …som Truå fB jo i øvrigt vandt.

I sæsonens sidste landskamp debuterede Kahrn oven i købet på landsholdet, og mere skulle der ikke til, før han erobrede også dèn post fra Vesser. Senere blev han kaldt en af Miseiras og dermed verdens bedste målmænd, og det var ingen overraskelse, at en udborgsk klub, nemlig Innanæs BK, købte ham efter TIFO Gold Cup 30-slutrunden. Det blev i øvrigt første gang, at han ikke spillede på hold med Tom Gadegård, der ellers ligeledes skiftede til udborgsk fodbold den sommer.

Bladet Der Torwart udråbte i december 32 Kahrn som en af de fem bedste miseiranske målmænd. De fire andre var Johan Blamic, Pierre Ducleu, Milos Monovic og Sepp Rahn.

Rolf Kahrn var en meget seriøs professionel målmand, men altid meget smilende. I juli 35 meddelte han til alle undtagen sin nærmeste families overraskelse, at han med øjeblikkelig virking stoppede sin karriere som spiller og tog på TIFOs Trænerskole. Den uventede beslutning skyldtes, at han et halvt år tidligere havde fået konstateret en hjertefejl, som gjorde det risikabelt for ham at dyrke topsport. Nyheden blev mødt med dyb skuffelse over pludselig at miste en stor målmand, såvel som respektfyldt anerkendelse af Kahrn som menneske.

Lillebror: Ole (født 7).