Forskel mellem versioner af "April 35"
SBC (diskussion | bidrag) |
SBC (diskussion | bidrag) (→Qoullux-træner sendt op på tribunerne) |
||
(En mellemliggende version af en anden bruger ikke vist) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i april 35. | Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i april 35. | ||
− | |||
===Kapos slår hårdt ned på al modstand=== | ===Kapos slår hårdt ned på al modstand=== | ||
Linje 39: | Linje 38: | ||
''Pt. ingen andre artikler om [[Hans-Jørgen Olsen KRO|Hans-Jørgen Olsen]].'' | ''Pt. ingen andre artikler om [[Hans-Jørgen Olsen KRO|Hans-Jørgen Olsen]].'' | ||
+ | |||
+ | === Valg til Folkekammeret === | ||
+ | ''[[EIG]]'' Folkekammervalget i [[Eigaland]] blev afholdt som planlagt efter ét år. Der var tale om en væsentlig reduktion af mandater, idet de 710 medlemmer skulle reduceres til 500. Dette skal ses som første skridt mod et parlamentarisk system, hvor der skal mere end blot ét højtråbende parlamentsmedlem til at få indflydelse. Således kræver det 10 medlemmer for at danne en parlamentarisk gruppe, men enkeltmandater kan stadig vælges direkte.<br> | ||
+ | Da der allerede i løbet af den forløbne periode er sket en del rokeringer mellem partier og blokke, kan der kun tales om få tendenser, og det er svært at gøre nogen til klare vindere eller tabere uden at tage forbehold.<br> | ||
+ | ESA – [[Eigalands Socialistiske Arbejderparti]] – er stadig størst og i øvrigt eneste parti med medlemmer valgt i alle amter. I procent er de gået en smule frem til 18% på landsplan, med bedste resultat i [[Nexø Amt]], hvor de har opnået 31% af de afgivne stemmer.<br> | ||
+ | En egentlig vinder er nok statsminister [[Ellen Guldhøj]]s KLP – [[Krovlas Liberale Parti]] – med en fremgang fra 7% til knap 18%. Det dækker over en jordskredssejr i [[Finno Amt]] (Guldhøjs hjemamt og amt for [[Krovla]]s tidligere hovedstad) på 49,5% af de afgivne stemmer.<br> | ||
+ | Det 3. største parti er [[Fekravfonla]]s mangeårige regeringsparti [[Den Demokratiske Union]] med 67 mandater eller 13,4%, hvilket også er en fremgang. Endelig er der stor fremgang til SLC – [[Socialt-Liberalt Centerparti]] og på den yderste højrefløj [[Mads Nordgaard]]s [[Højre]], der overraskende har opnået 10 mandater og dermed egen gruppe.<br> | ||
+ | I den modsatte ende har [[Den Royale Blok]] totalt mistet pusten og kun opnået 9 mandater. For at få gruppeprevilegierne har de måttet slå sig sammen med en anden taber, nemlig De Konservative, mod at Christian de Meusen kunne beholde sin ministertaburet. | ||
+ | Allerede på valgnatten rettede statsminister Ellen Guldhøj sin regering til, så den kom til at bestå af 10 partier: Krovlas Liberale Parti (84), Den Demokratiske Union (67), Socialt Liberalt Centerparti (27), Bondeparti (23), Eigalands Borgerlige Folkeparti (16), Liberal Demokraterne (12), Socialt Centrum (10), Den royale blok (9), De Konservative (2) og 2 uafhængige kandidater; den fik navnet ”Tikantregeringen”. | ||
+ | Ministerlisten tæller 24 navne med 21 ministerier: Statsminister: Ellen Guldhøj (63 år, KLP); udenrigsminister: Mads Bjork (61 år, DDU); ¬¬finans¬mini¬ster: Ole Abel Jenke (53 år, BP); justits¬minister: Louise Smith (36 år, SLC); minister for national samordning: Eigil Rosengård (57 år, EBF); inden-rigsmini¬ster: Magnus Magnus¬sen (59 år, Soc. Centr.); han¬dels¬minister: Martin Lævøborg (52 år, DDU); økonomi¬mi¬nister: Peter Pihl Petersen (46 år, Lib. Dem.); for¬svarsminister: Hanne Trold (48 år, KLP); skat¬temini¬ster: Morten Sørensen (41 år, KLP); er¬hvervs¬mini¬ster: Emma Mortensen (41 år, KLP); kul¬tur-mini¬ster: Ove Lilefire (46 år, SLC); un¬dervis¬ningsmini¬ster: Daniel Jospertsen (58 år, royale blok); social-mi¬ni¬ster: Tor¬ben Hansen (50 år, DDU); land¬brugs¬mini¬ster: Eva Kuud-Madsen (47 år, BP); indu¬strimi¬ni-ster: Erik Hermansen (40 år, EBF); fi¬skerimi¬nister: Stig Sørkedal (55 år, KLP); bud¬get¬mini¬ster: Tommy Svabel (45 år, DDU); minister for infra¬struk¬tur: Michael Hagekrog (33 år, KLP); sportsmini¬ster: Jørgen Ryg (46 år, DDU) og forsk¬ningsmini¬ster: John Nielsen (42 år, SLC). Desu¬den fik regerin¬gen 3 mini¬stre uden porte¬følge: Mo¬gens Ru¬borg (50 år, Soc.¬¬Centr.), Christian de Muesen (68 år, De Kons.) og Finn Ørn (51 år, uafhængig kandidat valgt i Nexøfib Amt). | ||
+ | |||
+ | EIG Valg til Overhuset | ||
+ | Som planlagt blev der valgt 18 senatorer til Overhuset, der sammen med de 6 livstidsguvernører og de 3 amtsborgmestre udgør Eigalands 1. kammer. Som ventet delte Den Demokratiske Union og Det Uafhængige Byparti de 3 fekravfonlanske amter ligeligt. Det lykkedes Hans-Jørgen Meyer fra Socialt-Liberalt Centerparti at blive senator i Lævøborg Amt, hvor den anden senator lidt overraskende blev den politiske vetaran fra Fekravfonla og udenrigsminister Mads Bjorks trofaste sekundant, Eva Jospertsen, DDU. Af de mere kuriøse valg ses bondelederen Peter Feddersen, BP fra Nexøfib Amt og visesangeren Tony Baggegård, ESA fra Lile Amt. | ||
+ | Flertallet bliver noget grumset, da regeringspartierne ikke kan få flertal uden enten at være enige med ESA – Eigialands Socialistiske Arbejderparti, DUB – Det Uafhængige Byparti eller OEP – Ottorumlistisk Enhedsparti. | ||
+ | Som konsekvens heraf blev det gennemført, at den med længst encienitet er formand, hvilket gør Ottorumles livstidsguvernør, Anton Gerhardsen fra Lævøborg Amt til formand. | ||
+ | |||
+ | EIG Folkeafstemning | ||
+ | Efter aftale blev der afholdt folkeafstemning om forfatningen den 2. april. Det blev reelt kun fastslået, at den måde, som Fællesregeringen havde udformet de beslutninger, der blev vedtaget ved folkeafstemningen i marts sidste år, var accepteret i befolkningen. 79,1% stemte for 13,3% imod og godt 7,5% stemte blankt. Der var en stemmeprocent på 86%. | ||
+ | Fra dagsdato bliver den tidligere fekravfonlanske konge, XXX, nu statsoverhoved for hele Eigaland. Han har overhovedet ingen politisk indflydelse, skal ikke underskrive love, har ikke valgret, men skal alene være repræsentativ. Kongetitlen går ikke i arv, men kongen vælges for livstid. Således aftræder Grev Henrik af Holmested som præsident for Krovla. | ||
+ | Hovedstaden bliver Nexøborg, hvor Folkekammeret, regeringen og kongens officielle residens er. Kongens nuværende slot i Josfilby bliver officiel sommerresidens. | ||
+ | Folkekammeret består af 500 medlemmer valgt i amterne i forhold til indbyggertal, efter regler, som Folkekammeret selv bestemmer. | ||
+ | Højesteret og Forfatningsdomstolen placeres i Finno. Den består af 13 dommere, hvortil hver Amtsret udpeger ét medlem for 10 år ad gangen. De øvrige udpeges af Overhuset for livstid eller til de selv vælger at gå af. | ||
+ | Amtsgrænserne ligger fast. Ændring/opdeling af amter skal godkendes i både de berørte amter, Folkekammeret og af Forfatningsdomstolen. Dog er det besluttet, at Ralbjerg kan vælge at indgå som selvstændigt amt i Eigaland senest 1. januar 46, og af Sæ- og Awkræ Amter kan vælge at lægge sig sammen, hvis de er enige om det. | ||
+ | Overhuset består af den af amtsrådet valgte guvernør fra hvert amt (indtil april 36 amtsborgmestrene fra de fekravfonlanske amter og livstidsguvernørerne i Krovla indtil de afgår) samt yderligere 2 senatorer valgt direkte af folket med 2 personlige suppleanter. Valget kræver 35% af stemmerne. | ||
+ | Opnås dette antal, er man valgt. Såfremt der ikke findes 2 senatorer ved første valgrunde, så skal de 5 kandidater, der opnåede flest stemmer i en ny runde. En 3. og sidste runde kan komme på tale mellem de 3 kandidater, der fik flest stemmer i 2. runde. | ||
+ | Valget gælder for 6 år og senatorerne afgår forskudt. Overhuset holder altid sit første møde i Josfilby, hvor administrationen er, men mødes i øvrigt i alle amter. | ||
+ | Nationalbanken skal ligge i ny bygninger i Langborg. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Finno Amt | ||
+ | Det blev en duel mellem det ny og det gamle i Finno Amt ved amtsrådsvalget. Livstidsguvernør Monrad Mortensen er ottorumlist, og han håbede derfor på, at personligheder som Eva Kær og Ulla Hansen-Fulla kunne trække stemmer. Med 23 mandater blev OEP godt nok næststørste parti, men statsminister Guldhøjs parti, KLP, tromlede alt og alle ned med deres 111 mandater, der er 11 mere, end hvad der skal til et absolut flertal. | ||
+ | Det blev Troels Munk, den tidligere borgmester i Tri, der blev Første Minister. Han er valgt for KLP som spidskandidat, men lægger ikke skjul på, at han frem Ole-Åge Ottorumles død var ottorumlist. Han er i øvrigt uddannet bager. På sit hold af KLP-ministre har han bl.a. den ambitiøse økonom Marcus Rasmussen som Budget- og Økonomiminister og Alice Højlund som Minister for Arbejde. Hun er kendt for også at være aktiv i Butiksarbejderforbundet. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Langborg Amt | ||
+ | I Langborg Amt er den 80-årige Jens-Erik Øllemose livstidsguvernør. Han er forhenværende general og minister for Ottorumle, og erklæret ottorumlist. Han valgte derfor at udpege ministrene bredt bladt de største partier. Ikke overraskende valgte han Arthur Asmussen fra Ottorumlistisk Enhedsparti som sin Første Minister. | ||
+ | Valgets sejrherre blev Langborgs Selvstændighedsparti med 60 mandater eller mere end 40% af de afgivne stemmer. Herefter fulgte Nationaldemokraterne med fhv. minister Kell Aamand i spidsen og så ESA – Eigalands Socialistiske Arbejderparti, der ikke mindst bliver profileret af den sympatiske Frederikke Olsen, der blev valgt som senator. | ||
+ | Ikke overraskende fik statsminister Guldhøjs KLP et dårligt valg, selvom fhv. minister Mogens Underby her var frontfigur. Guldhøj er ikke populær i Langborg. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Lile Amt | ||
+ | Lile Amts guvernør, Tom Tok, er folkelig og blander sig helt uden om politik. Han foretrækker at være repræsentativ sammen med sin kone, skuespilleren Marie Madsen. | ||
+ | Derfor er det en indflydelsesrig post at være Første Minister hér. Efter en kanon valgsejr med opbakning fra 46,9% af de afgivne stemmer, kunne statsminister Guldhøjs KLP sætte sig solidt på magten, med Manfred Hansen i spidsen. Men der er tale om et stærkt hold, således tæller KLPs ministerliste også den tidligere professionelle fodboldspiller Jørgen Mansen og den forhenværende guvernørs sønnesøn, Jørgen Altebo. KLPs regering hviler på et absolut flertal sammen med DDU og EBF, Eigalands Borgerlige Folkeparti. | ||
+ | Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at Jeunes prædikanten Signe Nikolajsen blev valgt for Livskraft. Medierne var meget optaget af hendes kønne ydre, selvom hun faktisk er yderst veltalende. | ||
+ | Med 6,1 % af stemmerne er Lile Amt Sunisternes højborg i Eigaland. Lokalt er Eva Gammerup talsmand, og den 27-årige ejer af dyrehandel i Lile B blev nyvalgt. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Lævøborg Amt | ||
+ | Den uafhængige teknokrat, Hans Madsen – 55-årig jurist med løbebane i offentlig forvaltning og medlemskab af amtsrådet siden 19 – blev af guvernør Anton Gerhardsen udpeget til Første Minister. Amtsrådet består af 98 folkeligt valgte medlemmer, hvoraf de 18 er valgt som uafhængige kandidater. | ||
+ | Størst parti blev Socialt Liberalt Centerparti. Den populære Hans-Jørgen Meyer, der samtidig blev valgt som guvernør, trak hele 15 mandater til sit parti. | ||
+ | Regeringen består i øvrigt at medlemmer fra ESA, SLC, KLP og NDF: Gerhardsen har klogelig valgt at pege på ét regeringsmedlem fra hver af de 4 største partier foruden Hans Madsen. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Nexøfib Amt | ||
+ | Valget til amtsrådet i Nexøfib blev en lidt rodet affære. Største parti blev ESA (Eigalands Socialistiske Arbejderparti) anført af Flemming Sørensen. Men de 28 mandater bliver nok ikke til megen nytte, for den rodede mosaik af i alt 15 partier og 2 uafhængige kandidater har klar overvægt af midter- og højrepartier. Af de i alt 98 mandater har regeringspartierne klart flertal. Derfor blev det også svinebonden Sigurd Madsen fra Bondepartiet, der fik til opgave at danne regering for livstidsguvernøren Peder von Felsen. Sigurd Madsen må om nogen betragtes som vinder af valget med hele 18 mandater i spidsen for Bondepartiet. Han sammensatte klogelig en regering med sig selv som Første Minister og så yderligere 8 minister fra 7 forskellige partier. Som sekundant valgte han den 56-årige skoleinspektør, Knud-Erik Overgaard fra Eigalands Borgerlige Folkeparti, der får titel af Minister for Intern Samordning og Anden Minister. | ||
+ | Forbigået blev en anden skolemand, nemlig fhv. skolelærer og nuværende biodynamiker Ewald Jespersen fra Verdens Venner. Han har højlydt protesteret over, at hans enmandshær fra Verdens Venner må sidde udenfor. Måske en trøst, at han samtidig fik sæde i Folkekammeret. | ||
+ | |||
+ | EIG Amtsrådsvalg i Nexø Amt | ||
+ | Jørgen Rasmussen har som livstidsvalgt guvernør af Nexø Amt valgt ikke at blande sig i den daglige politik. Derfor skulle de 148 folkevalgte selv finde en bæredygtig amtsregering. | ||
+ | Med et grumset amtsråd bestående af medlemmer fra 17 partier på kryds og tværs af politik, religion og tilhængere/modstandere af Eigaland, blev det en meget opslidende affære at finde et flertal. | ||
+ | Resultatet blev derfor en amtsregering bestående af Den Demokratiske Union, Socialt-Liberalt Centerparti og Verdens Venner med kun 24 af de 148 mandater i ryggen. DDUs Frank Martinsen blev Første Minister for en regering med kun 4 medlemmer. Han er 45 år og landskabsarkitekt, og beskyldes i øvrigt for at være på sit partis venstrefløj. SLCs 47-årige Nexøborg advokat, Mogens Pallesen får ansvar for økonomi. Landstalsmanden fra Verdens Venner, den 38-årige Johan Jørgensen får ansvar for alt, hvad der har med socialvæsen at gøre, han var i Fællesregeringen minister for Infrastruktur. Han sørgede for, at hans ellers ubetydelige parti fik et godt valg i Nexø Amt. Den 41-årige DDUer Eva Gaard tager sig af det tekniske. | ||
+ | Denne regering spås ikke at holde særligt længe. Den hviler på støtte fra så forskellige partier som ESA, der med 59 mandater er amtsrådets største parti og i øvrigt har Flemming Esbensen, som siges at være arkitekten bag forliget om den smalle amtsregering, i spidsen, Bondepartiet med den karismatiske storbonde, Karl-Erik Mortensen i spidsen for 14 mandater samt noget overraskende NDF, hvis 13 mandater ledes af Jens Taubert. | ||
+ | |||
+ | Andre artilekideer:<br> | ||
+ | • EIG Rosenholms erindringsbog på gaden<br> | ||
+ | • PROFIL: spiller<br> | ||
+ | • Dubolskisterne i Nexdomtaso afholder møde på etårsdagen for Onnosomødet (se lex. + maj 34). Mødet holdes evt. i rest-tarmes eller Jynnastad/Luposasn.<br> | ||
''Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Ballitics, Årsrevy og Alouang World News. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.'' | ''Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Ballitics, Årsrevy og Alouang World News. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.'' |
Nuværende version fra 12. apr 2017, 08:56
Begivenheder inden for fodbold, musik og politik i april 35.
Indholdsfortegnelse
Kapos slår hårdt ned på al modstand
AWnews, 7. april 35
Aprathos Hvad General Kapos ikke har formået mod phënerne, synes at lykkes ham på forfærdende vis i sit hjemland: brutal undertrykkelse.
Hæren slår hårdt ned på enhver form for modstand i befolkningen. Meget få journalister vover sig til Aprathos, og de endnu færre, der slipper ud igen, beretter om tilfældige anholdelser og total tilsidesættelse af menneskerettigheder.
Alle partier er blevet forbudt, og samtlige mediers kontorer er lukket, enkelte ved brug af magt. Således har hæren sat ild til hovedkontoret for landets største avis Kanonismos, hvorved flere ansatte omkom.
Desuden har Kapos indført tvungen treårig militærtjeneste for mænd mellem 16 og 40 år.
Mennesker forsvinder sporløst i dette rædselsregime. Den unge larnesiske fodboldspiller Nick Pooler har ingen hørt noget til i over tre år, og han frygtes at være død i et apratisk fængsel. Larans myndigheder har flere gange forsøgt at få Pooler udleveret, men får ikke svar på sine henvendelser.
Et inesosted med navnet Aprathos Currently beretter udelukkende om situationen i landet. Det menes at være oprettet af Harry Harrison-Mucklett, som derfor menes at befinde sig i Aprathos.
Andre artikler om General Kapos og krigen mellem Phënesch og Aprathos: Fredsslutning mellem Aprathos og Phënesch, AWnews juni 35, Eít rømmet og våbenstilstand, AWnews maj 34, Militærkup — General Kapos tager magten i Aprathos, AWnews april 34, Hårde kampe i Eít, AWnews marts 34, Stilstand i krigen, AWnews september 33, Alouang World News 33#Eít faldet!Eít faldet!, AWnews marts 33 og Aprathos strammer grebet, AWnews februar 33
Andre artikler om Harry Harrison-Mucklett: Apraternes kemiske krigsførelse, AWnews oktober 32.
BPSS’ fader død
AWnews, 18. april 35
Phënesch Skaberen af den berygtede phëniske efterretningstjeneste Biro fir de Phënesësch Staats-Sëcherheet (BPSS), general Thiérry Hoffmann, er død i Eít, 79 år gammel.
Hoffmann gjorde lynkarriere i sit lands hær. Allerede som ung korporal viste han en usædvanlig snilde, og selvom det ikke var hans opgave, kom han med nye ideer til, hvordan et lille lands hær kunne fungere effektivt.
Han var kun kaptajn, da han foreslog sin overordnede at oprette et kontor, der skulle koordinere landets spionagevirksomhed, og da den pågældende oberst kunne se sin egen karriere blomstre op på ideen, gik han videre med den til landets præsident.
Kort efter var BPSS en realitet… med den glimrende Hoffmann som leder. Således blev Hoffmann ikke mange år efter udnævnt til general uden decideret at have gjort militærtjeneste, siden han var løjtnant.
Han forblev leder af bureauet frem til sin død og havde da for længst skabt en af verdens mest effektive og hemmelighedsfulde efterretningstjenester.
Andre artikler om BPSS: Questonesisk overraskelsesinvasion med støtte fra frecacónske militser, AWnews januar 34, Svært at skelne fakta fra propaganda, AWnews april 32, »Vi kan måske undertrykkes, men ikke erobres«, AWnews august 31 og BPSS-agent forsvundet, AWnews august 29
Qoullux-træner sendt op på tribunerne
AWnews, 22. april 35
Qoullux FC Qoullux’ træner Hans-Jørgen Olsen er af Alfoot blevet dømt til at se resten af sit holds kampe fra tilskuerpladserne. Det er sket, fordi Olsen for hele tredie gang i denne sæson er blevet vist op til tribunerne af dommeren under en kamp.
Første gang var det blot for resten af den pågældende kamp, anden gang for dén og hele den næste kamp, og nu, tredie gang, har Alfoot altså fået nok af Olsens koleriske temperament og giver derfor træneren så hård en straf.
Pt. ingen andre artikler om Hans-Jørgen Olsen.
Valg til Folkekammeret
EIG Folkekammervalget i Eigaland blev afholdt som planlagt efter ét år. Der var tale om en væsentlig reduktion af mandater, idet de 710 medlemmer skulle reduceres til 500. Dette skal ses som første skridt mod et parlamentarisk system, hvor der skal mere end blot ét højtråbende parlamentsmedlem til at få indflydelse. Således kræver det 10 medlemmer for at danne en parlamentarisk gruppe, men enkeltmandater kan stadig vælges direkte.
Da der allerede i løbet af den forløbne periode er sket en del rokeringer mellem partier og blokke, kan der kun tales om få tendenser, og det er svært at gøre nogen til klare vindere eller tabere uden at tage forbehold.
ESA – Eigalands Socialistiske Arbejderparti – er stadig størst og i øvrigt eneste parti med medlemmer valgt i alle amter. I procent er de gået en smule frem til 18% på landsplan, med bedste resultat i Nexø Amt, hvor de har opnået 31% af de afgivne stemmer.
En egentlig vinder er nok statsminister Ellen Guldhøjs KLP – Krovlas Liberale Parti – med en fremgang fra 7% til knap 18%. Det dækker over en jordskredssejr i Finno Amt (Guldhøjs hjemamt og amt for Krovlas tidligere hovedstad) på 49,5% af de afgivne stemmer.
Det 3. største parti er Fekravfonlas mangeårige regeringsparti Den Demokratiske Union med 67 mandater eller 13,4%, hvilket også er en fremgang. Endelig er der stor fremgang til SLC – Socialt-Liberalt Centerparti og på den yderste højrefløj Mads Nordgaards Højre, der overraskende har opnået 10 mandater og dermed egen gruppe.
I den modsatte ende har Den Royale Blok totalt mistet pusten og kun opnået 9 mandater. For at få gruppeprevilegierne har de måttet slå sig sammen med en anden taber, nemlig De Konservative, mod at Christian de Meusen kunne beholde sin ministertaburet.
Allerede på valgnatten rettede statsminister Ellen Guldhøj sin regering til, så den kom til at bestå af 10 partier: Krovlas Liberale Parti (84), Den Demokratiske Union (67), Socialt Liberalt Centerparti (27), Bondeparti (23), Eigalands Borgerlige Folkeparti (16), Liberal Demokraterne (12), Socialt Centrum (10), Den royale blok (9), De Konservative (2) og 2 uafhængige kandidater; den fik navnet ”Tikantregeringen”.
Ministerlisten tæller 24 navne med 21 ministerier: Statsminister: Ellen Guldhøj (63 år, KLP); udenrigsminister: Mads Bjork (61 år, DDU); ¬¬finans¬mini¬ster: Ole Abel Jenke (53 år, BP); justits¬minister: Louise Smith (36 år, SLC); minister for national samordning: Eigil Rosengård (57 år, EBF); inden-rigsmini¬ster: Magnus Magnus¬sen (59 år, Soc. Centr.); han¬dels¬minister: Martin Lævøborg (52 år, DDU); økonomi¬mi¬nister: Peter Pihl Petersen (46 år, Lib. Dem.); for¬svarsminister: Hanne Trold (48 år, KLP); skat¬temini¬ster: Morten Sørensen (41 år, KLP); er¬hvervs¬mini¬ster: Emma Mortensen (41 år, KLP); kul¬tur-mini¬ster: Ove Lilefire (46 år, SLC); un¬dervis¬ningsmini¬ster: Daniel Jospertsen (58 år, royale blok); social-mi¬ni¬ster: Tor¬ben Hansen (50 år, DDU); land¬brugs¬mini¬ster: Eva Kuud-Madsen (47 år, BP); indu¬strimi¬ni-ster: Erik Hermansen (40 år, EBF); fi¬skerimi¬nister: Stig Sørkedal (55 år, KLP); bud¬get¬mini¬ster: Tommy Svabel (45 år, DDU); minister for infra¬struk¬tur: Michael Hagekrog (33 år, KLP); sportsmini¬ster: Jørgen Ryg (46 år, DDU) og forsk¬ningsmini¬ster: John Nielsen (42 år, SLC). Desu¬den fik regerin¬gen 3 mini¬stre uden porte¬følge: Mo¬gens Ru¬borg (50 år, Soc.¬¬Centr.), Christian de Muesen (68 år, De Kons.) og Finn Ørn (51 år, uafhængig kandidat valgt i Nexøfib Amt).
EIG Valg til Overhuset Som planlagt blev der valgt 18 senatorer til Overhuset, der sammen med de 6 livstidsguvernører og de 3 amtsborgmestre udgør Eigalands 1. kammer. Som ventet delte Den Demokratiske Union og Det Uafhængige Byparti de 3 fekravfonlanske amter ligeligt. Det lykkedes Hans-Jørgen Meyer fra Socialt-Liberalt Centerparti at blive senator i Lævøborg Amt, hvor den anden senator lidt overraskende blev den politiske vetaran fra Fekravfonla og udenrigsminister Mads Bjorks trofaste sekundant, Eva Jospertsen, DDU. Af de mere kuriøse valg ses bondelederen Peter Feddersen, BP fra Nexøfib Amt og visesangeren Tony Baggegård, ESA fra Lile Amt. Flertallet bliver noget grumset, da regeringspartierne ikke kan få flertal uden enten at være enige med ESA – Eigialands Socialistiske Arbejderparti, DUB – Det Uafhængige Byparti eller OEP – Ottorumlistisk Enhedsparti. Som konsekvens heraf blev det gennemført, at den med længst encienitet er formand, hvilket gør Ottorumles livstidsguvernør, Anton Gerhardsen fra Lævøborg Amt til formand.
EIG Folkeafstemning Efter aftale blev der afholdt folkeafstemning om forfatningen den 2. april. Det blev reelt kun fastslået, at den måde, som Fællesregeringen havde udformet de beslutninger, der blev vedtaget ved folkeafstemningen i marts sidste år, var accepteret i befolkningen. 79,1% stemte for 13,3% imod og godt 7,5% stemte blankt. Der var en stemmeprocent på 86%. Fra dagsdato bliver den tidligere fekravfonlanske konge, XXX, nu statsoverhoved for hele Eigaland. Han har overhovedet ingen politisk indflydelse, skal ikke underskrive love, har ikke valgret, men skal alene være repræsentativ. Kongetitlen går ikke i arv, men kongen vælges for livstid. Således aftræder Grev Henrik af Holmested som præsident for Krovla. Hovedstaden bliver Nexøborg, hvor Folkekammeret, regeringen og kongens officielle residens er. Kongens nuværende slot i Josfilby bliver officiel sommerresidens. Folkekammeret består af 500 medlemmer valgt i amterne i forhold til indbyggertal, efter regler, som Folkekammeret selv bestemmer. Højesteret og Forfatningsdomstolen placeres i Finno. Den består af 13 dommere, hvortil hver Amtsret udpeger ét medlem for 10 år ad gangen. De øvrige udpeges af Overhuset for livstid eller til de selv vælger at gå af. Amtsgrænserne ligger fast. Ændring/opdeling af amter skal godkendes i både de berørte amter, Folkekammeret og af Forfatningsdomstolen. Dog er det besluttet, at Ralbjerg kan vælge at indgå som selvstændigt amt i Eigaland senest 1. januar 46, og af Sæ- og Awkræ Amter kan vælge at lægge sig sammen, hvis de er enige om det. Overhuset består af den af amtsrådet valgte guvernør fra hvert amt (indtil april 36 amtsborgmestrene fra de fekravfonlanske amter og livstidsguvernørerne i Krovla indtil de afgår) samt yderligere 2 senatorer valgt direkte af folket med 2 personlige suppleanter. Valget kræver 35% af stemmerne. Opnås dette antal, er man valgt. Såfremt der ikke findes 2 senatorer ved første valgrunde, så skal de 5 kandidater, der opnåede flest stemmer i en ny runde. En 3. og sidste runde kan komme på tale mellem de 3 kandidater, der fik flest stemmer i 2. runde. Valget gælder for 6 år og senatorerne afgår forskudt. Overhuset holder altid sit første møde i Josfilby, hvor administrationen er, men mødes i øvrigt i alle amter. Nationalbanken skal ligge i ny bygninger i Langborg.
EIG Amtsrådsvalg i Finno Amt Det blev en duel mellem det ny og det gamle i Finno Amt ved amtsrådsvalget. Livstidsguvernør Monrad Mortensen er ottorumlist, og han håbede derfor på, at personligheder som Eva Kær og Ulla Hansen-Fulla kunne trække stemmer. Med 23 mandater blev OEP godt nok næststørste parti, men statsminister Guldhøjs parti, KLP, tromlede alt og alle ned med deres 111 mandater, der er 11 mere, end hvad der skal til et absolut flertal. Det blev Troels Munk, den tidligere borgmester i Tri, der blev Første Minister. Han er valgt for KLP som spidskandidat, men lægger ikke skjul på, at han frem Ole-Åge Ottorumles død var ottorumlist. Han er i øvrigt uddannet bager. På sit hold af KLP-ministre har han bl.a. den ambitiøse økonom Marcus Rasmussen som Budget- og Økonomiminister og Alice Højlund som Minister for Arbejde. Hun er kendt for også at være aktiv i Butiksarbejderforbundet.
EIG Amtsrådsvalg i Langborg Amt I Langborg Amt er den 80-årige Jens-Erik Øllemose livstidsguvernør. Han er forhenværende general og minister for Ottorumle, og erklæret ottorumlist. Han valgte derfor at udpege ministrene bredt bladt de største partier. Ikke overraskende valgte han Arthur Asmussen fra Ottorumlistisk Enhedsparti som sin Første Minister. Valgets sejrherre blev Langborgs Selvstændighedsparti med 60 mandater eller mere end 40% af de afgivne stemmer. Herefter fulgte Nationaldemokraterne med fhv. minister Kell Aamand i spidsen og så ESA – Eigalands Socialistiske Arbejderparti, der ikke mindst bliver profileret af den sympatiske Frederikke Olsen, der blev valgt som senator. Ikke overraskende fik statsminister Guldhøjs KLP et dårligt valg, selvom fhv. minister Mogens Underby her var frontfigur. Guldhøj er ikke populær i Langborg.
EIG Amtsrådsvalg i Lile Amt Lile Amts guvernør, Tom Tok, er folkelig og blander sig helt uden om politik. Han foretrækker at være repræsentativ sammen med sin kone, skuespilleren Marie Madsen. Derfor er det en indflydelsesrig post at være Første Minister hér. Efter en kanon valgsejr med opbakning fra 46,9% af de afgivne stemmer, kunne statsminister Guldhøjs KLP sætte sig solidt på magten, med Manfred Hansen i spidsen. Men der er tale om et stærkt hold, således tæller KLPs ministerliste også den tidligere professionelle fodboldspiller Jørgen Mansen og den forhenværende guvernørs sønnesøn, Jørgen Altebo. KLPs regering hviler på et absolut flertal sammen med DDU og EBF, Eigalands Borgerlige Folkeparti. Mest bemærkelsesværdigt er det måske, at Jeunes prædikanten Signe Nikolajsen blev valgt for Livskraft. Medierne var meget optaget af hendes kønne ydre, selvom hun faktisk er yderst veltalende. Med 6,1 % af stemmerne er Lile Amt Sunisternes højborg i Eigaland. Lokalt er Eva Gammerup talsmand, og den 27-årige ejer af dyrehandel i Lile B blev nyvalgt.
EIG Amtsrådsvalg i Lævøborg Amt Den uafhængige teknokrat, Hans Madsen – 55-årig jurist med løbebane i offentlig forvaltning og medlemskab af amtsrådet siden 19 – blev af guvernør Anton Gerhardsen udpeget til Første Minister. Amtsrådet består af 98 folkeligt valgte medlemmer, hvoraf de 18 er valgt som uafhængige kandidater. Størst parti blev Socialt Liberalt Centerparti. Den populære Hans-Jørgen Meyer, der samtidig blev valgt som guvernør, trak hele 15 mandater til sit parti. Regeringen består i øvrigt at medlemmer fra ESA, SLC, KLP og NDF: Gerhardsen har klogelig valgt at pege på ét regeringsmedlem fra hver af de 4 største partier foruden Hans Madsen.
EIG Amtsrådsvalg i Nexøfib Amt Valget til amtsrådet i Nexøfib blev en lidt rodet affære. Største parti blev ESA (Eigalands Socialistiske Arbejderparti) anført af Flemming Sørensen. Men de 28 mandater bliver nok ikke til megen nytte, for den rodede mosaik af i alt 15 partier og 2 uafhængige kandidater har klar overvægt af midter- og højrepartier. Af de i alt 98 mandater har regeringspartierne klart flertal. Derfor blev det også svinebonden Sigurd Madsen fra Bondepartiet, der fik til opgave at danne regering for livstidsguvernøren Peder von Felsen. Sigurd Madsen må om nogen betragtes som vinder af valget med hele 18 mandater i spidsen for Bondepartiet. Han sammensatte klogelig en regering med sig selv som Første Minister og så yderligere 8 minister fra 7 forskellige partier. Som sekundant valgte han den 56-årige skoleinspektør, Knud-Erik Overgaard fra Eigalands Borgerlige Folkeparti, der får titel af Minister for Intern Samordning og Anden Minister. Forbigået blev en anden skolemand, nemlig fhv. skolelærer og nuværende biodynamiker Ewald Jespersen fra Verdens Venner. Han har højlydt protesteret over, at hans enmandshær fra Verdens Venner må sidde udenfor. Måske en trøst, at han samtidig fik sæde i Folkekammeret.
EIG Amtsrådsvalg i Nexø Amt Jørgen Rasmussen har som livstidsvalgt guvernør af Nexø Amt valgt ikke at blande sig i den daglige politik. Derfor skulle de 148 folkevalgte selv finde en bæredygtig amtsregering. Med et grumset amtsråd bestående af medlemmer fra 17 partier på kryds og tværs af politik, religion og tilhængere/modstandere af Eigaland, blev det en meget opslidende affære at finde et flertal. Resultatet blev derfor en amtsregering bestående af Den Demokratiske Union, Socialt-Liberalt Centerparti og Verdens Venner med kun 24 af de 148 mandater i ryggen. DDUs Frank Martinsen blev Første Minister for en regering med kun 4 medlemmer. Han er 45 år og landskabsarkitekt, og beskyldes i øvrigt for at være på sit partis venstrefløj. SLCs 47-årige Nexøborg advokat, Mogens Pallesen får ansvar for økonomi. Landstalsmanden fra Verdens Venner, den 38-årige Johan Jørgensen får ansvar for alt, hvad der har med socialvæsen at gøre, han var i Fællesregeringen minister for Infrastruktur. Han sørgede for, at hans ellers ubetydelige parti fik et godt valg i Nexø Amt. Den 41-årige DDUer Eva Gaard tager sig af det tekniske. Denne regering spås ikke at holde særligt længe. Den hviler på støtte fra så forskellige partier som ESA, der med 59 mandater er amtsrådets største parti og i øvrigt har Flemming Esbensen, som siges at være arkitekten bag forliget om den smalle amtsregering, i spidsen, Bondepartiet med den karismatiske storbonde, Karl-Erik Mortensen i spidsen for 14 mandater samt noget overraskende NDF, hvis 13 mandater ledes af Jens Taubert.
Andre artilekideer:
• EIG Rosenholms erindringsbog på gaden
• PROFIL: spiller
• Dubolskisterne i Nexdomtaso afholder møde på etårsdagen for Onnosomødet (se lex. + maj 34). Mødet holdes evt. i rest-tarmes eller Jynnastad/Luposasn.
Teksterne følger så vidt muligt originalteksterne fra de trykte udgaver af Ballitics, Årsrevy og Alouang World News. Der er blot tilføjet henvisninger og foretaget ganske få detailrettelser.
Skabelon:BalliticsslettesAlouang World News | |
---|---|
Generelt — 29-30 · 31 · 32 · 33 · 34 · 35 |